Nogle af de mest almindelige årsager er bihulebetændelse, dehydrering, hovedpine, migræne, spændinger i nakken og tømmermænd.

Hovedpine kan både være en sygdom altså en primær hovedpine eller et symptom på anden sygdom eller tilstand. Det kaldes en sekundær hovedpine.

Der eksisterer klare diagnostiske kriterier for størstedelen hovedpinetilstande. Primær hovedpine opstår uden anden påvist sygdom såsom migræne, spændingshovedpine og hortonshovedpine. Sekundær hovedpine har en påviselig underliggende sygdom.

Ud fra forløbsmønstre er hovedpine inddelt i tre kategorier:

• Kronisk hovedpine
• Subakut hovedpine
• Akut hovedpine

Skriv en hovedpinedagbog

En hovedpinedagbog kan være et effektivt hjælpemiddel til at finde frem til, hvilken type hovedpine du lider af.

Der er to store grupper af hovedpinesygdomme som er årsag til størstedelen af hovedpinetilfælde: spændingshovedpine og migræne.

Spændingshovedpine er den mest normale form for hovedpine. 70 procent af danskerne oplever på et tidspunkt i livet at have spændingshovedpine.

Spændingshovedpine er dog ganske ufarligt, og kan skyldes forkert arbejdsstilling, dårlig søvn eller ensformig belastning, men ofte er årsagen ukendt.

Spændingshovedpine kan normalt lindres ved at ændre arbejdsstilling og modtage fysioterapi. Kronisk spændingshovedpine kræver derimod medicinsk behandling.

Læs mere om spændingshovedpine

Migræne er en meget slem form for hovedpine, som kræver specialistbehandling. Migræne er en halvsidig (højre side), dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan forekomme hos alle aldersgrupper.

Migrænikere oplever ofte kvalme og/eller opkastning. Nogle migrænikere oplever også overfølsomhed over for ydre faktorer særligt lys og lyd, og foretrækker derfor at hvile sig i et mørkt og stille rum.

Et migræneanfald kan have en varighed på få timer til maksimalt tre døgn.

Læs om det i artiklen: Alt om migræne.

Giver hovedpine dig kvalme?

Kvalme og hovedpine er mest normalt i forbindelse med migræne og kun i sjældne tilfælde er spændingshovedpine efterfulgt af kvalme.

Hvis kvalmen opstår i forbindelse med pludselig stærk hovedpine, anbefales det, at du søger lægehjælp.

Læs mere: Hvornår er hovedpine farligt?

Sidder din hovedpine i højre side?

Hovedpine i højre side af hovedet kan skyldes flere ting. Hvis dine smerter hovedsageligt kommer fra højre side i baghoved, er der med stor sandsynlighed tale om nakkeudløst hovedpine.

Nakke udløst hovedpine er en spændingshovedpine.

Hovedpine i højre side kan også være et symptom på migræne, som er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine.

Du kan læse mere om migræne i vores artikel: Alt om migræne.

Hovedpine kan vare i flere dage

Den hyppigste grund til hovedpine i flere dage er spændingshovedpine.

Migræneanfald varer 4-72 timer og i tilfælde af den sjældne hortons hovedpine varer anfaldene 15-180 min.

Hvis du har vedvarende hovedpine, anbefales det, at du søger lægehjælp.

Hovedpine i panden

Hovedpine i panden er et typisk symptom på spændingshovedpine.

Læs mere: Spændingshovedpine

Hovedpine i baghovedet

Den hyppigste grund til hovedpine fra baghoved er nakkeudløst hovedpine, som er en spændingshovedpine.

Svimmelhed og hovedpine

Svimmelhed opstår i sjældne tilfælde i forbindelse med migræne. Hvis du ikke lider af migræne, anbefales det, at du søger lægehjælp, da svimmelheden kan skyldes mange ting.

Læs mere: Migræne

Konstant hovedpine og træthed

Konstant hovedpine og træthed kan skyldes mange faktorer. Det anbefales derfor, at du søger lægehjælp, hvis det varer ved.

Kasch forklarer, at smerteimpulserne ikke kommer direkte fra hjernevævet, da hjernevævet faktisk ikke selv har nerveceller, der er i stand til at registrere smerte. Derimod er der smerteførende nervetråde langs de store blodkar i hjernen. Hovedpinen opstår, når disse nervetråde langs de store blodkar og langs hjernens hindesystem aktiveres, udvides eller irriteres af forskellige årsager.

Det er en konkret såkaldt kranienerve ‘Trigeminus nerven’, der udelukket står for forsyning af smertetråde i hjernen i hjernens hinde-systemer – den samme nerve, som også registrerer smerte og eksempelvis berøring i ansigt og panden.

Når smerterne kan føles, som om de til tider ligger i panden og andre gange i baghovedet, skyldes det, at smerterne følger den måde, blodkarerne ligger fordelt i hjernen. Men faktisk er hjernen langt mindre præcis til at registrere, hvor det præcis gør ondt, sammenlignet med fingrene.

Hvis man får stukket en nål i en fingerspids, kan man nemt skelne med få millimeter, hvor man bliver stukket. Men situationen er helt anderledes ved hovedpine. Han forklarer, at smerteimpulserne ikke kommer direkte fra hjernevævet, fordi hjernevævet faktisk ikke selv har nerveceller, der kan registrere smerte. Derimod findes der smerteførende nervetråde langs de store blodkar i hjernen.

Ifølge Kasch er hovedpine en af de ti mest omkostningsfulde lidelser i Europa, og er årsagen til 20 procent af alle sygemeldinger.

Hvad ved vi om hovedpine?

De fleste danskere har hovedpine nogle gange, uden at de har behov for lægefaglig behandling. Og alle har prøvet at have hovedpine en gang imellem. Almindelig hovedpine kræver normalt ikke lægebehandling, men ved voldsomme og hyppige hovedpineanfald, kan der behov for lægehjælp.

Menneske som lider af migræne har normalt brug for medicinsk behandling.

Almindelige og sjældne årsager til hovedpine

Hovedpine er ofte et symptom på helt ufarlige lidelser eksempelvis forkølelse. De mest almindelige årsager er bihulebetændelse, dehydrering, hovedpine, migræne, spændinger i nakken og tømmermænd.

En for høj dosis smertestillende medicin (også håndkøbsmedicin) kan resultere i hovedpine eller forværre nuværende hovedpine.
Hovedpine kan i nogle få tilfælde også være symptom på mere alvorlige lidelser som hjerneblødning og hjernehindebetændelse.

I sjældne tilfælde er hovedpine symptom på underliggende alvorlig sygdom som f.eks. hjernetumor, slagtilfælde (blødning eller blodprop i hjernen), hjernehindebetændelse (meningitis), grøn stær, hjernebetændelse (encephalitis).

Hovedpine kan ofte skyldes stress og søvnmangel

Der findes hovedpiner som skyldes ydre årsager, for eksempel forhøjet blodtryk, lavt blodsukker eller hovedpine ved infektion og feber.

Migrænens mysterier har også været under lup, og man ved, at madvarer som chokolade, citrusfrugter, ost og rødvin kan udløse anfald hos nogle patienter, mens andre mennesker spiser den slags fødevarer uden at få problemer. Man har undersøgt de hvide blodceller hos patienter med migræne udløst af fødevarer, og der er ikke et øget antal hvide blodlegemer som ved en klassisk allergisk reaktion.

Man ved desuden, at stress og søvnmangel har en betydning. Og har man et stort medicinforbrug, dårlige arbejdsstillinger eller et dårligt indeklima, kan det også godt være med til at udløse spændingshovedpine eller migræne.

Stress og søvnmangel

Livsstil kan være en dominerende årsag til hovedpine.

Hvis du føler dig stresset over en længere periode, har et krævende job eller befinder dig i et svært personligt forhold, har du stor chance for at få hovedpine.

Søvnmangel er er meget udbredt årsag til hovedpine, men for meget søvn kan også skabe hovedpine.

Nogle mennesker oplever også “weekend-hovedpine”, når de endelig kan slappe af, så rammer hovedpinen efter en stresset periode. Hovedpinen indtræffer først, når stressen er væk.

Dårlige arbejdsstillinger

Arbejdsstillinger er en meget normal årsag til hovedpine. Hvis du sidder i en forkert stilling ved dit skrivebord, for eksempel løfter skuldrene, når du sidder og skriver på computer, dannes der muskelinfiltrationer, og deres trykken kan lede til hovedpine.

Hovedpine kan udløses af alle uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det er derfor vigtigt konstant at være opmærksom på, om du bør ændre arbejdsstilling, eller om du sidder ordentligt på stolen.

Hvis du mistænker uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for at være årsagen til din hovedpine, kan du selv ændre dem, eller søge gode råd og vejledning fra din læge eller fysioterapeut.

Der findes også en del videoer, hvor du kan finde gode råd til den rette arbejdsstilling. Se f.eks. videoen nedenfor.

Spisevaner

Spisevaner har også stor indflydelse på, om du får hovedpine eller ej. For lidt væske og regelmæssige måltider kan ofte udløse hovedpine.

Dette er især tilfældet hos folk med migræne, som ofte oplever, at et et migræneanfald kan komme snigende efter indtaget af eksempelvis kaffe, chokolade, te, ost eller alkohol.

For andre kan kunstige sødemidler resultere i hovedpine.

Nogle får hovedpine efter at have indtaget fødevarer med nitrit, som eksempelvis findes i pølser. For store mængder cola, sodavand, kaffe og te kan også være fremprovokerede faktorer til at få hovedpine.

Medicin

Medicin er også en medvirkende faktor til at udløse hovedpine. Hjertemidlet nitrolycerin og potensmidlet Viagra er nogle af mest kendte former for medicin, som kan give hovedpine.

For meget hovedpine-medicin kan give hovedpine

Hvis du har prøvet at have hovedpine, har du sikkert ofte snuppet et par hovedpinepiller. Det man bare skal være opmærksom på er, at for meget hovedpinemedicin faktisk også kan give hovedpine.

Hvis du indtager hovedpinemedicin gennem længere tid og mere end tre dage om ugen, bør du tage kontakt til din læge.

Hormoner påvirker hovedpinen

Hormoner har en afgørende betydning for kvinders hovedpiner. Kvinder kan opleve, at hovedpine udløses på de tidspunkter, hvor deres hormonbalance ændres. Det kan være når deres menstruationer starter eller slutter, under ægløsning eller ved overgangsalderen.

Lufttryk

Miljøet dvs. naturen og omgivelserne kan være med til at udløse hovedpine. Der er eksempelvis nogle mennesker, der oplever at gå hovedpine, når lufttrykket skifter og de er særligt følsomme lavtryks – og højtryksskift.

For andre kan årstidernes skiften, kulde, varme, direkte sol og stærk blæst være afgørende for om de får hovedpine.

• Undgå alkohol og rygning
• Spis regelmæssige og sunde måltider
• Få en regelmæssig nattesøvn
• Undgå at tage for meget smertestillende medicin (også håndkøbsmedicin). Maks. tre gange om ugen bør du indtage smertestillende medicin.
• Forsøg at undgå for meget stress og stressede situationer
• Sørg for at sidde hensigtsmæssigt på stolen, uden at trække skuldrene op til hovedet. Skift arbejdsstilling jævnligt. Du kan eventuelt justere stolens indstilling et par gange i løbet af dagen. Du kan også lave simple afspændingsøvelser.

I denne video kan du se fem øvelser, som kan hjælpe dig med at undgå hovedpine.

Lav en hovedpinedagbog og find årsagen til smerten

Lider du ofte af hovedpine, kan det være nyttigt at lave en hovedpinedagbog over dine hovedpiner og eventuelle eksterne faktorer, som kan have fremprovokeret hovedpinen. Det kan give lægen et billede af, hvad der udløser hovedpinen, hvornår den kommer, og hvordan den kan afhjælpes.

Det gør det lettere at vurdere, hvad du skal undgå for at slippe for eller mindste fremkomsten af hovedpiner. Det gør det også lettere for lægen at tilrettelægge et eventuelt behandlingsforløb.

Sådan laver du en hovedpine-dagbog

Den nemmeste måde at lave en hovedpinedagbog er, hvis du laver en lille kalender. Her noterer du hvilken dag og på hvilket tidspunkt hovedpinen indtraf. Du kan notere tidspunktet for hovedpinens start, hvor smerterne begyndte og hvor længde anfaldene varede.

Skriv også, hvad du har spist og drukket, om du har taget noget medicin, hvor i din cyklus du er (hvis du er kvinde) og andre relevante forhold evt. stress, og vejrforhold eksempelvis store ændringer i lufttrykket.

Det anbefales at føre hovedpinedagbogen i en periode på en til to måneder, for at kunne se, om der tegner sig et mønster. Hovedpinedagbogen er en effektiv metode til at finde frem til, hvilke faktorer som udløser hovedpinen.

Lægen vil gennemgå hovedpinedagbogen, og vil stille supplerende spørgsmål, så I i fællesskab kan finde nogle mønstre i hovedpinen.

Hvis du får nogle af de følgende symptomer skal du, ifølge Netdoktor, kontakte læge straks:

• Pludselig stærk hovedpine, kvalme eller opkastninger
• Bevidsthedsændring (søvnighed/sløvhed, svær at vække eller komme i kontakt med)
• Høj feber og stivhed i nakken (nakken kan ikke bøjes, så hagen når ned på brystet)
• Kramper
• Synsforstyrrelser eller synsproblemer
• Problemer med at styre eller føle arme og/eller ben

Vedvarende hovedpine

Kontakt egen læge snarest ved vedvarende hovedpine og ved følgesymptomer som hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, usikker gang, træthed samt psykisk ændring.

Ifølge Sundhed.dk har 8 ud af 10 personer haft hovedpine inden for det sidste år, og cirka 4-5 procent angiver at have hovedpine en eller flere gange om ugen i perioder.

Cirka 4 procent har kroniske hovedpinegener med smerter i 14 dage eller mere hver måned.

Hvem rammes af hovedpine?

Spændingshovedpine er nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene, mens migræne derimod rammer flere kvinder end mænd. Til gengæld er 2 ud af 3 hortonshovedpine-patienter mænd.

Børn kan også få hovedpine

Børn kan desværre også blive ramt af hovedpine. 40 procent af børn har haft hovedpine inden 7-årsalderen og 75 procent inden 15-årsalderen.

Hovedpine hos børn skyldes kun yderst sjældent alvorlige sygdomme såsom en svulst i hjernen eller vand i hovedet, og hovedpinen er derfor næsten aldrig farlig.

Børn kan desværre også lide af børnemigræne, som ofte starter i puberteten. Heldigvis vokser de fleste børn fra børnemigræne. Det er som regel drenge, der vokser sig fra migræne.

Du kan læse mere om børnemigræne i artiklen: Alt om migræne

Undersøgelse for hovedpine hos børn

Hovedpineundersøgelser hos lægen omfatter undersøgelse af øjne, tænder, reflekser og rygsøjle. Derudover undersøges barnet for muskelinfiltrationer i ryg, skuldre, hals og nakke og der måles blodtryk.

Diagnoserne migræne og spændingshovedpine stilles på sygehistorien og ved at undersøge barnet. Spændingshovedpine skyldes ofte svære infiltrationer i nakke- og rygmuskulatur. Disse kan behandles med:

• Varme
• Fysioterapi
• Korrektion af forkert arbejdsstilling i skole og hjem
• Eventuel brillekorrektion
• En god madras og hovedpude
• Børn, der skærer tænder eller har skævt sammenbid, kan udvikle kronisk hovedpine, som skoletandlægen ofte kan kurere med en bideskinne

Det er en god idé at lave en hovedpinedagbog, hvor du noterer dine hovedpineanfald og eventuelt andre faktorer som dårlig søvn og kost.

Det gør det nemmere for lægen at få overblik over sværhedsgraden af din hovedpine. Lægen kan på den måde bedre vejlede om den rette behandling.

Mod mild hovedpine kan behandlingen bestå af smertestillende midler for eksempel med paracetamol (Pamol, Panodil og Pinex) eller Kodimagnyl i en kort periode, og maksimalt i 1-2 uger.

Hvis du har mavesår eller svien i maven skal du undgå midler med acetylsalicylsyre (Kodimagnyl, Aspirin, Treo).

Spændingshovedpine kan i de fleste tilfælde lindres/behandles ved ændring af arbejdsstilling og fysioterapi, mens den kroniske form for hovedpine kræver medicinsk behandling.

Migræne behandles med speciel migrænemedicin, som du din læge kan udskrive til dig.

Hovedpine som er opstået på grund af overforbrug af medicin behandles ved at standse indtaget af smertestillende medicin. Det er en vanskelig proces at stoppe med medicin, og du bør tale med din læge omkring nedtrapningen, og hvilke forhold du skal være opmærksom på.

Ifølge Migræne-og Hovedpineforeningen anbefaler neurologer er daglig dosis ifølge Migræne-og Hovedpineforeningen: 500 mg magnesium og 400 mg B2 vitamin også kaldet Riboflavin (B2 skal der recept til).

Leder af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Glostrup Hospital, professor Rigmor Jensen udtaler til Politiken, at der er enkelte forskningsresultater, der indikerer, at magnesium kan have en bestemt effekt på migræne, men ikke på hovedpine: “Der er ikke evidens på andre typer end migræne”, siger Rigmor Jensen.

“Og noget mirakelmiddel er det bestemt ikke. Men vi bruger det i enkelte tilfælde, og det bedste man kan sige om midlet er, at det ikke kan skade at prøve det i en periode, for det er ufarligt. Man kan næsten ikke få for meget af det, fordi det forsvinder fra kroppen igen“, udtaler Rigmor Jensen.

Hun tilføjer dog: “Men den gode nyhed er, at det ikke har nogle bivirkninger. Man kan prøve det i en periode, og har man effekt af det, er det godt. Man kan højst få tynd mave og lidt ubehag, hvis man tager for meget, men det er ikke farligt”, siger hun.

Det kan ikke skade at prøve magnesium

Der er dog andre som er mere positiv over for magnesium som middel mod hovedpine og migræne. Formand for Migrænikerforbundet, Anne Bülow-Olsen, fortæller også til Politiken, at der er mange delte meninger blandt forskere, om tilskud af magnesium har en effektfuld virkning på hovedpine og migræne.

“Men vi hører fra rigtig mange af vores medlemmer, at de har prøvet det, og at det for nogle har en god virkning“, siger Anne Bülow-Olsen og tilføjer, at det ser ud til, at når magnesium fungerer, virker det bedst, hvis man tager det samtidigt med riboflavin, altså B2-vitamin.

“Det skader ikke at prøve det. Og hvis der oven i købet er en placebo-effekt, er det jo bare fint. Placeboeffekter har vi altid godt af“, udtaler Anne Bülow-Olsen, der ikke personligt har erfaringer med brug af magnesium som middel mod migræne.

Magnesium kan købes som kosttilskud i Matas og i helsekostforretninger.

Er magnesium farligt?

Et mindre tilskud af magnesium vil for de fleste være ufarligt og overflødigt og dermed ryge direkte ud igen med urinen. Man skal dog være opmærksom på, at magnesium kan påvirke både optagelsen og virkningen af forskellige typer medicin, herunder nogle typer antibiotika, blodtryksmedicin og diabetesmedicin

Får man medicin, er det derfor bedst at tale med lægen, før man begynder at tage magnesium og andre kosttilskud.

Det er muligt i mange tilfælde at forebygge hovedpine ved at undgå søvnmangel, spise regelmæssigt, bruge så lidt medicin som muligt, lade være med at ryge og undgå alkohol i store mængder. Brug din sunde fornuft og lad være med at overanstrenge dig selv i lange perioder af gangen.

Vær opmærksom på dine arbejdsstillinger. Hvis de er uhensigtsmæssige kan du enten ændre dem selv eller få faglig hjælp til at ændre dem. Det kan måske være små ting der skal til som for eksempel ændring af indstilling af en stol eller lignende.

Hvis du har spændingshovedpine, er det en god idé at lære afslapning. Det kan du bruge både når du har hovedpine, men også forebyggende. Der findes forskellige metoder og du skal vælge det der passer til din overbevisning og dit temperament.

Sørg for at få motion. Du kan for eksempel gå ud og gå en tur. Det at komme ud i frisk luft, at gå en rask tur, kan have meget at sige for velbefindendet. Du bygger dine muskler op, blodet kommer i cirkulation og du føler dig godt tilpas bagefter. En gåtur på 15-20 minutter to til tre gange om ugen kan gøre underværker for forebyggelse af hovedpine.

Der findes også sekundære hovedpineformer eksempelvis medicinoverforbrugshovedpine.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er en mild til svær trykkende hovedpine i hele hovedet. Den beskrives ofte som “et trykkende bånd om hovedet”. Spændingshovedpine er ufarligt og forsvinder uden behandling. Udspænding af muskler, motion, tilstrækkelig mængde væske og regelmæssig søvn vil kunne have en lindrende effekt.

Hvis hovedpinen er kraftig eller varer længe, kan den behandles med almindelige smertestillende medicin.

Læs om spændingshovedpine.

Migræne

Migræne er en form for hovedpine. Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan forekomme hos alle aldersgrupper. Migrænikere oplever ofte kvalme og/eller opkastning. Nogle migrænikere oplever også overfølsomhed over for ydre faktorer særligt lys og lyd, og foretrækker derfor at hvile sig i et mørkt og stille rum. Et migræneanfald kan have en varighed på få timer til maksimalt tre døgn.

Læs om migræne.

Hortons hovedpine

Hortonshovedpine som også kaldes klyngehovedpine eller clusterhovedpine er en sjælden, men intens hovedpinetype med brændende, borende smerte bag det ene øje. Både næse og øjne løber i vand, når hovedpinen er i udbrud.

Hortonshovedpinen kommer til udtryk som kraftige anfald med hovedpine, hvor smerterne ofte sidder bag eller omkring det ene øje. Hovedpineanfaldene kommer normalt i grupper på 1-4 anfald per dag i 4-12 uger.

Læs mere om hortons hovedpine.

Kronisk hovedpine: Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) er en daglig hovedpineform, som skyldes et for stort indtag af smertestillende medicin. MOH kaldes kronisk hovedpinen, da den er tilstede 15 eller flere dage per måned igennem en periode på minimum tre måneder.

For størstedelen af mennesker med relativt få hovedpineanfald er smertestillende piller en effektiv behandling, men for nogle mennesker, forhøjer hyppig indtagelse af smertestillende medicin risikoen for at udvikle medicinoverforbrugshovedpine (MOH).

Der er derfor desværre noget sandhed i den påstand om, at for meget smertestillende medicin kan give hovedpine.

Man kan se, at MOH er en slags bivirkning af langtidsbrug af smertestillende medicin. Medicinen ændrer smertetærsklen, og for nogle mennesker, medfører dette en forhøjet følsomhed for smerte efter nogle måneder eller år, det afhænger af hyppigheden af forbruget af smertestillende medicin.

MOH er en af de hovedpineformer, som er sværest at behandle. Dette skyldes overvejende, at behandlingen går imod forventningen om, hvordan man anvender smertestillende medicin.

Vi tror ofte, at en manglende effekt af smertestillende medicin, kan forbedres med en højere eller hyppigere dosis. Dette er også ofte korrekt for mange former for smerte, men ikke for kronisk hovedpine.

I videoen kan du høre læge Luise Carlsen fortælle om medicinoverforbrugshovedpine.

Hvordan udvikler man MOH?

et er endnu uvist, hvordan MOH udvikles. Muligvis forandrer medicinen smertesystemet i hjernen, så hjernen vænner sig til tilstedeværelsen af smertestillende medicin og derfor har behov for mere medicin for at opnå samme effekt. Hovedpinen vender tilbage når medicinen er på vej ud af kroppen.

Der findes ligeledes undersøgelser, der tyder på at langvarig brug af smertestillende medicin sænker smertetærsklen så kroppen bliver overfølsom for smerte.

Hvem får MOH?

Alle kan udvikle MOH, inklusiv børn. MOH ses dog oftest hos personer fra 45-66 år. Der er langt flere kvinder end mænd, som lider af MOH, men kvinder og mænd med kronisk hovedpine har den samme forekomst af medicinforbrug. 3,3 procent af danskerne lider af kronisk hovedpine, og cirka halvdelen af dem (dvs. 1.8 procent) har MOH.

Størstedelen af dem der får MOH, lider allerede af hovedpine oftest migræne eller spændingshovedpine.

For nogle mennesker vil hovedpinen af forskellige årsager blive hyppigere eller værre, så der skal mere og stærkere smertestillende medicin til at lindre smerten. Nogle personer med mild hovedpine og/eller frygt for at udvikle hovedpine i løbet af dagen, føler at de bedre kan udføre deres daglige pligter, hvis de tager smertestillende medicin.

Denne tankegang kan resultere i dagligt forbrug af smertestillende medicin og MOH.

Risikoen for MOH forhøjes hvis man tager smertestillende piller for andre smerter end hovedpine såsom gigt og rygsmerter. Personer, der lider af stress eller psykiske problemer såsom depression og angst har også højere risiko for at få MOH.

Er der en undersøgelse der kan bekræfte om man har MOH?

Der findes ingen blodprøve eller scanning, som kan bekræfte diagnosen MOH, men nogle tilfældes uføres forskellige undersøgelser for at udelukke andre tilstande, der kunne forklare en forværring af hovedpinen.

Diagnosen MOH stilles på baggrund af egen sygehistorie: hvor mange hovedpineanfald hver uge, indtag af medicin og hvordan hovedpinen har udviklet sig i forbindelse med det øgede medicinindtag.

En hovedpinedagbog er det mest effektive redskab til at stille diagnosen. Det er vigtigt at skrive hvor ofte, hvornår og hvor længe hovedpinen varer og hvor meget medicin man tager ved hvert hovedpineanfald.

Hvordan behandles MOH?

Den bedste måde at kurere MOH på, at at standse det høje indtag af smertestillende medicin. Man kan stoppe helt eller nedtrappe forbruget langsomt over to til tre uger. Uanset valg af metode er der nogle normale afvænningssymptomer eksempelvis forværring af hovedpine, kvalme, rastløshed, anspændthed og søvnbesvær. Det kan tage op til flere måneder før medicinen er helt ude af kroppen.

Dog forsvinder hovedpinen helt i løbet af de to måneder efter medicinophør. Det er vigtigt at have tålmodighed i afvænningsprocessen, da nedtrapningen kan være besværlig. I meget svære tilfælde kan det være nødvendigt med indlæggelse.

I ugerne efter overforbruget er stoppet vil hovedpinen gradvist forsvinde. Det er vigtigt at undgå smertestillende medicin (inklusiv håndkøbsmedicin) mere end to gange om ugen, også selvom man har hovedpine oftere.

I begyndelsen af graviditeten kan den pludselige stigning af hormoner også være årsag til hovedpine. Du vil typisk opleve hovedpine i første og tredje trimester af graviditeten.

For lavt blodsukker kan også give hovedpine eller hvis du for nyligt er holdt op med at indtage sukker eller koffein.

Der kan også være mere alvorlige årsager hovedpinen, og derfor bør du kontakte din læge, hvis hovedpinen bliver et vedvarende problem.

Hovedpine og svangerskabsforgiftning

Hovedpine kombineret med symptomer som synsforstyrrelser, kvalme, bryst- eller mavesmerter og eventuelt meget hurtig vægtstigning med hævelser og vand i kroppen kan være et symptom på svangerskabsforgiftning.

Du bør derfor søge læge, hvis du har mistanke om svangerskabsforgiftning.

Migræne og graviditet

Under graviditeten oplever størstedelen af kvindelige migrænikere færre migræneanfald. Man antager, at mere stabile hormonniveauer er årsagen til dette.

Under graviditeten bør man undgå at anvende migrænemedicin.

Kontakt din læge, hvis du får brug for smertestillende i forbindelse med et migræneanfald.

Slip for hovedpine under din graviditet

Der er flere ting som du selv kan gøre for at reducere eller helt slippe af med hovedpinen. Hvis din hovedpine skyldes spændinger, bør du lægge mærke til, om du sidder ordentligt derhjemme og på arbejdet.

Det er ligeledes vigtigt, at du får rigeligt med hvile og søvn, og mange har stor glæde og nytte af at træne kroppen med udstrækningsøvelser.

En sund kost og rigeligt med vand er meget vigtigt for at mindske hovedpinen.

Hovedpine når du er gravid

Du bør ikke begynde på ibuprofen eller andre smertestillende midler, medmindre din læge har anbefalet dem. Der er nogle gode råd du kan følge, hvis du gerne vil hovedpinen til livs på en naturlig måde.

Varme og kulde kan anvendes til at lindre smerter, Hvis hovedpinen sidder bag øjnene, så kan du prøve at påføre varme omkring øjnene og næsen.

Er smerterne placeret længere nede kan du anvende noget koldt på området. Det er desuden vigtigt at spise regelmæssigt, hvilket stabiliserer dit blodsukker og forhindrer fremtidige hovedpineanfald.

Massage er også meget effektivt især omkring skuldre og nakke.

Et varmt bad kan også gøre en forskel, hvis man efterfølgende hviler sig i et mørkt rum.

Kontakt din læge hvis smerterne er vedvarende

Hvis hovedpinen er vedvarende eller forværres, bør du kontakte din egen læge. Oplever du derudover symptomer som sløret syn, mavesmerter, hævelse, vægtøgning eller lignende, så kan det være tegn på en alvorlig sygdom.

Hovedpine under graviditet er meget normalt, men det er vigtigt, at du finder frem til en passende løsning på problemet og kontakter din læge inden du begynder smertestillende medicin.

Det er ikke normalt at have ondt i hovedet i længere perioder og særligt ikke, hvis du ikke i forvejen lider af migræne.

Hvad betyder hovedpinens placering?

Hovedpine kan sidde mange forskellige steder. Hvor hovedpinen er placeret afhænger af, hvilken type hovedpine du lider af. Hvis du får en pludselig og smertefuld hovedpine, som føles anderledes end normalt, skal du kontakte din læge.

Det er også vigtigt, at du kontakter din læge, hvis din hovedpine er vedvarende eller meget smertefuld.

Hvorfor har jeg en dunkende hovedpine?

Oplever du dunkende hovedpine kan det være tegn på, at du lider af migræne. Migræne beskrives som en dunkende, halvsidig og anfaldsvis hovedpine. For at have egentlig migræne skal flere symptomer være opfyldt.

Migræne er nemlig også forbundet med følgesymptomer som kvalme, opkast samt lys – og lydfølsomhed.

Læs mere om: Migræne

Hvorfor har jeg hovedpine i tindingen?

Spændingshovedpine føles ofte som en trykkende hovedpine i tindingerne og over øjnene. Smerten udløses af spændinger i nakkemusklerne, som ofte skyldes stress eller dårlige arbejdsstilinger.

Kiropraktisk behandling har ofte en positiv virkning på spændingshovedpine.

Læs mere om: Spændingshovedpine

Hvorfor har jeg hovedpine bag øjnene?

Under hortonshovedpine eller selvmordshovedpine oplever man stærke smerter, unilateral lokalisation oftest bag et af øjnene. Har du hovedpine bag det ene øje, kan det være tegn på hortonshovedpine.

Det er dog vigtigt at understrege, at hovedpine bag det ene øje, ikke nødvendigvis er tegn på hortonshovedpine, da hortonshovedpine er forbundet med meget stærke smerter.

Hovedpine bag øjnene kan også være en slem for for spændingshovedpine.

Læs mere om hortonshovedpine og spændingshovedpine.

Hvorfor er hovedpinen vedvarende i flere dage?

Et spændingshovedpineanfald kan vare fra 30 minutter til syv dage. Hvis hovedpinen er vedvarende kan det være et tegn på spændingshovedpine. En vedvarende hovedpine kan også være tegn på medicinoverforbrugshovedpine (MOH).

Læs mere om: medicinoverforbrugshovedpine (MOH).

Ifølge Netdoktor kontakte egen læge snarest ved vedvarende hovedpine samt ved hovedpine ledsaget af hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, usikker gang, træthed og psykisk ændring.

Giver hovedpine kvalme når jeg er gravid?

Kvalme er en meget almindelig tilstand, når du er gravid. Om kvalmen hænger sammen med din hovedpine, skal du tale med en læge om.

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/hovedpine.htm
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hovedpine.htm
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-far-man-hovedpine
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/hovedpine/hovedpine-af-spaendingstype
http://www.hovedpineforeningen.dk/hovedpineformer.html
http://www.hovedpineforeningen.dk/tl_files/hovedpineforeningen/Dokumenter/Hovedpine%20-%20Song%20Guo%20(Aabenraa)%20-%20Slides.pdf
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/hovedpine/hovedpine-af-spaendingstype/
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/hovedpine/klyngehovedpine/
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/klyngehovedpine.htm
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/neuropatier/trigeminusneuralgi/
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2856048/kosttilskud-med-tvivlsom-effekt-storhitter-mod-hovedpine/
http://www.helse.dk/helsedebatten/smertekur-hitter-magnesium-populaert-middel-mod-hovepine/
http://www.hovedpineforeningen.dk/artikler-om-hovedpine-og-migraene/items/magnesium-og-migraene.html
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/ekspert-om-magnesium-mod-hovedpine-man-kan-hoejst-faa-tynd-mave
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/symptomtjekker/hovedpine-i-graviditeten/
http://www.gravidsymptomer.dk/hovedpine-og-graviditet/
https://www.dr.dk/levnu/krop/brevkasse-hvor-vigtigt-eller-farligt-er-magnesium
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/slip-af-med-spaendingshovedpine.htm
http://www.netpatient.dk/klyngehovedpine-hortons-hovedpine