Hortons hovedpine som også kaldes klyngehovedpine eller clusterhovedpine er en sjælden type af hovedpine.

Kendetegnet med hortons hovedpine er borende smerte bag det ene øje.

Hvad er hortons hovedpine?

Både næse og øjne løber i vand, når hovedpinen er i udbrud. Hortons hovedpinen kommer til udtryk som kraftige anfald med hovedpine, hvor smerterne ofte sidder bag eller omkring det ene øje. Hovedpineanfaldene kommer normalt i grupper på 1-4 anfald per dag i 4-12 uger.

Smerterne sidder kun i den ene side, og varigheden af hvert anfald varer – uden behandling – mellem 15 og 180 minutter. Smerterne er meget intense og stærke, og føles som en skærende og brændende. I mellem serierne med anfald vil man normalt ikke opleve hovedpineanfald, men man kan opleve milde smerter i samme ansigtshalvdel.

Hovedsmerterne ledsages af symptomer som rødt øje, tåreflod, tæthed i næsen, løbende næse, sved i panden og ansigtet, lille pupil samt hængende øjenlåg og hævelse i øjenlåget på samme side.

Under anfaldene er det normalt at være urolig og fare omkring.
Anfald om natten kommer ofte en til to timer efter, at man er faldet i søvn. Klyngerne med anfald falder ofte om foråret og efteråret. Klyngehovedpine kan udvikle sig til at være kronisk.

I denne video kan du høre en med hortons hovedpine fortælle om hvordan det er at leve med lidelsen.

Hortons hovedpine går også under navnet selvmordshovedpine

Hortons hovedpine omtales også nogle gange som selvmordshovedpine, da anfaldene er så slemme, at man har lyst til at hoppe ud af vinduet.

Hvem får hortons hovedpine?

Hortons hovedpinen starter ofte i 25-30 års alderen, er yderst sjælden hos børn, er oftest en livslang sygdom, men kan dog aftage både i frekvens og styrke med stigende alder. Der er 5 gange flere mænd end kvinder, der har denne type hovedpine. 85-90 procent af patienterne lider af den episodiske type, og heraf udvikler 10-13 % sig til den kroniske form over en årrække. 5-10 procent har den kroniske form fra debuttidspunktet. Sygdommen er i nogle tilfælde arvelig men ikke i alle tilfælde.

Hvor mange har hortons hovedpine?

Hortons hovedpine er relativ sjælden, og optræder hos 0.5-1 promille af befolkningen, svarende til 4- 5.000 patienter i Danmark. Heraf er kun cirka 3.000 diagnosticeret, og dette skyldes formentlig den cykliske natur med relativt korte smerteklynger afløst af lange smertefri perioder, således at smerteperioden er overstået før lægeundersøgelserne er færdige.

Hvorfor får man hortons hovedpine?

Den konkrete årsag til hortons hovedpine er endnu ukendt. Men man ved dog, at kraniets følenerve (n. trigeminus) er indblandet ligesom den nervesamling, som styrer det ikke-viljestyrede (autonome) nervesystem til ansigtet (ganglion ptherygopalatinum). Men årsagen til horton hovedpinen skal findes i hjernen, hvor disse funktioner styres. Hortons hovedpine er ikke symptom anden sygdom. Man mener, at sygdommen er arvelig. Anfaldene kan i hortonsperioderne fremkaldes af alkohol og nitroglycerin (en form for hjertemedicin).

Hovedpine bag øjet: Symptomerne på hortons hovedpine

Hortons hovedpine føles meget intens, borende, med en brændende smerte bag det ene øje. Den bliver ofte beskrevet som en kniv i øjet. Smerterne ved hortons hovedpine medfører også tåreflod og løbende næse. Smerterne varer normalt mellem 15-90 minutter men kan vare op til tre timer. Ofte oplever man ikke hovedpine mellem anfaldene. Hortons hovedpinen kan ledsages af forhøjet lys – og lydfølsomhed og kvalme, som det også ses ved migræne. Folk med klyngehovedpine har normalt svært ved at sidde stille under anfaldene, og bliver ofte urolige og omkringfarende. Anfaldene kommer ofte om natten, hvor de ofte gentages flere gange.

Hvorfor udløses anfaldene?

Det er endnu uvist, hvorfor man får hortons hovedpine. Nogle patienter får hortons hovedpine på bestemte årstider hvert år. Nogle oplever anfald en eller to timer efter de er gået i seng eller efter at have drukket alkohol.
Nitroglycerin og histamin (lægemidler) kan fremkalde anfald – men kun når man er i hortons/klynge-periode.

Hvordan er et typisk hortons hovedpineanfald?

Et typisk hortons hovedpineanfald er kendetegnet ved forholdsvis korte (15-180 minutter), men gentagne anfald af meget voldsomme, halvsidige (og altid i den samme side), jagende og nogle gange pulserende smerter i pande-tindinge-og øjenområdet. Smerterne er tit så intense at patienten vandrer hvileløst rundt i lokalet – og foretrækker at være alene af angst for ikke at kunne ”kontrollere” sig. Smerterne er ledsaget af mindst eet af følgende symptomer: tåreflod, næseflod, tæthed i næsen, øjenlågshævelse, hængende øjenlåg, lille pupil, øjenrødme, og svedudbrud på panden. Anfaldende kommer normalt i klynger, op til 8 gange i døgnet i 1-2 måneder, og svinder spontant, for herefter at komme igen måneder til år senere med samme anfaldsmønster.

Hvad sker der i kroppen under et anfald af hortons hovedpine?

Man er som sagt ikke helt sikker på, hvad der fremkalder anfaldet, men man ved, at tindingepulsåren er udvidet på smertesiden i forhold til den raske side under anfald. Der er ingen ændringer i hjernens blodgennemstrømning under anfald. Der er påvist aktivitet i små områder i hjernestammen og hypothalamus under anfald, men betydningen af dette er endnu ukendt.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis man har hortons hovedpine, skal man reagere, hvis:

• Smerterne er anderledes end normalt
• Anfaldene varer længere end tre timer
• Medicinen ikke virker som den normalt plejer
• Samtidig bør man ikke have symptomer fra arme eller ben

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan ofte stilles ved en samtale med lægen som normalt vil være specialist om hovedpine. Hvis der er usikkerhed omkring diagnosen, vil man få udført en lægeundersøgelse og eventuelt en hjernescanning. Scanningen vil især være nyttig, hvis anfaldene er af usædvanlig karakter. Du skal have oplevet minimum fem typiske hortons hovedpineanfald, før lægen kan stille diagnosen. Hvis personen undersøges under anfaldene, vil undersøgelsen normalt ikke vise noget unormalt. Klyngehovedpine kan ikke påvises ved en blodprøve.

Behandling af hortons hovedpine

Formålet med behandlingen af hortons hovedpine er at mindske smerterne under anfald og at forebygge fremtidige anfald.

Behandlingen af hortons hovedpine kræver specialistviden og denne artikel er kun vejledende. Kontakt altid din læge inden en evt behandling.

Behandling med ilt er også en anvendt behandlingsform. Behandling med 7-12 liter ilt per minut i maske på 15-30 minutter har en gavnlig og effektiv effekt hos en tredjedel af dem der lider af klyngehovedpine. Ilten skal indåndes i en siddende stilling. Iltbehandlingen medfører ingen bivirkninger og kan anvendes i en ubegrænset periode. Kan horton hovedpinen behandles med ilt, kan må få indstalleret udstyret til iltbehandlingen i hjemmet.

Behandling af hortons hovedpine med medicin

En anden behandlingsmulighed er medicinsk behandling. Man kan behandle de akutte anfald med migrænemedicin eksempelvis stoffet sumatriptan. Det fungerer bedst og hurtigst som en indsprøjtning under huden, men medicinen findes også som næsespray. Den type migrænemedicin må maksimalt indtages to gange om dagligt, og må ikke anvendes af folk med bestemte typer hjerte-kar-sygdomme. Er man plaget af hyppige anfald, bør man begynde med forebyggende behandling i hortonsperioderne med eksempelvis stoffet verapamil. Verapamil bruges ellers til behandling af forhøjet blodtryk, men virker også til at nedsætte styrken og hyppigheden af smerteanfald ved hortonhovedpine. Ved kronisk klyngehovedpine har lithium første prioritet og verapamil anden prioritet. Andre kan have store glæde af at få lagt en blokade i den store nerve i nakken (n. occipitalis major).

Vær opmærksom på, at alkohol og nitroglycerin (mod angina pectoris) kan udløse anfald, når man er i hortonperioden.

Alternativ behandling af hortons hovedpine

Mange har forsøgt sig med alternativ behandling, dvs. akupunktur, zoneterapi, naturmedicin og healing, men der er ingen dokumenteret effekt.

Anfaldsbehandling

Behandling af det akutte anfald består af enten indånding af ren ilt (7 l/minut) på maske så tidligt som muligt i anfaldet. Sumatriptan, oftest i form af subkutan injektion hvor 74 procent har en effekt inden for 15 minutter, eller ergotamin næsespray. På grund af de forholdsvis kortvarige anfald er det vigtigt med en hurtig optagelse af medicinen og dette opnås bedst med injektion eller næsespray.

Forebyggende behandling

Forebyggende behandling er ofte en nødvendighed på grund af mange daglige anfald, og risikoen for et for højt triptan eller ergotaminforbrug. For patienter med den episodiske hortons hovedpine kan det anbefales at den forebyggende behandling optrappes hurtigt i den aktuelle klyngeperiode og nedtrappes gradvist igen 1-2 uger efter de sidste anfald. Patienter med den kroniske form skal derimod være i konstant behandling, og disse patienter er ofte meget svære at behandle.

Der er vist effekt af Verapamil, Lithium, Pizotifen, Metysergid og Prednison (binyrebarkhormon). Generelt er behandling af hortons hovedpine en opgave som kræver specialistbehandling, og især hårdt plaget patienter med hyppige anfald eller med kronisk hortons hovedpine har behov for specialistbehandling.

Hvordan er langtidsudsigterne med hortons hovedpine?

Man kan være heldig kun at opleve at have en enkelt anfaldsperiode i løbet af sit liv. De fleste vil dog opleve det flere gange, men kun 10 procent vil opleve at hortons hovedpinen er kronisk.

Symptomerne vil typisk være identiske fra gang til gang, men det første anfald i en periode kan dog være ekstra smertefuldt. Anfaldene kommer normalt på samme tidspunkt, og man oplever oftest ingen smerter mellem anfaldene. Perioderne med daglige anfald kan vare fra uger til måneder.
De perioder uden anfald vil blandt nogle vare måneder til år. Normalt vil hortons hovedpine blive lindres med alderen.

Hvordan er det at leve med hortons hovedpine?

Hortons hovedpine er en af de mest invaliderende hovedpineformer, men heldigvis er behandlingen meget effektiv for de fleste hortons hovedpinepatienter. Derfor er det meget vigtigt, at komme i gang med den forebyggende behandling så tidligt som mulig i anfaldene, og være klar med anfaldsbehandling.

Hvis du lider af hortons hovedpine, bør du undgå at indtage alkohol i perioder med anfald. Det er også vigtigt at understrege, at på trods af de intense smerter, vil smerterne ikke føre til skade eller have negativ indflydelse på din generelle sundhedstilstand.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hortons hovedpine?

Det er ikke muligt selv at undgå at få hortons hovedpine, hvis man grundet arvelig forhold er disponibel over for at få hortons hovedpine. Lider man af klyngehovedpine kan livsstilen have en stor betydning eksempelvis livsmønster og søvnmønster.

Andre typer af hovedpine

Der findes mange andre typer af hovedpine og nogle af de mest almindelige typer er:

Migræne

Migræne er en form for hovedpine. Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan forekomme hos alle aldersgrupper. Migrænikere oplever ofte kvalme og/eller opkastning. Nogle migrænikere oplever også overfølsomhed over for ydre faktorer særligt lys og lyd, og foretrækker derfor at hvile sig i et mørkt og stille rum. Et migræneanfald kan have en varighed på få timer til maksimalt tre døgn.

Læs mere om migræne.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er en mild til svær trykkende hovedpine i hele hovedet. Den beskrives ofte som “et trykkende bånd om hovedet”. Spændingshovedpine er ufarligt og forsvinder uden behandling. Udspænding af muskler, motion, tilstrækkelig mængde væske og regelmæssig søvn vil kunne have en lindrende effekt. Hvis hovedpinen er kraftig eller varer længe, kan den behandles med almindelige smertestillende medicin.

Læs mere om spændingshovedpine.

Hovedpine

Hovedpine kan opleves meget forskelligt. Hovedpinen kan sidde i baghovedet, bag øjnene eller i tindingerne, og smerterne kan føles pulserende, borende eller trykkende. Hovedpine kan både være en sygdom altså en primær hovedpine eller et symptom på anden sygdom eller tilstand altså en sekundær hovedpine.

Der eksisterer klare diagnostiske kriterier for størstedelen hovedpinetilstande. Primær hovedpine opstår uden anden påvist sygdom såsom migræne, spændingshovedpine og hortons hovedpine. Sekundær hovedpine har en påviselig underliggende sygdom. Ud fra forløbsmønstre er hovedpine inddelt i tre kategorier: kronisk, subakut og akut hovedpine. En hovedpinedagbog kan være et effektivt hjælpemiddel til at finde frem til, hvilken type hovedpine du lider af.

Læs mere om hovedpine.

Referencer

http://www.netpatient.dk/klyngehovedpine-hortons-hovedpine
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/klyngehovedpine.htm
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/hovedpine/klyngehovedpine/
http://www.hovedpineforeningen.dk/tl_files/hovedpineforeningen/Dokumenter/Hovedpine%20-%20Song%20Guo%20(Aabenraa)%20-%20Slides.pdf
http://www.hovedpineforeningen.dk/hovedpineformer.html