Ramt af Migræne? Sådan mindsker du smerterne

migræne

Migræne er en overordentlig ubehagelig type hovedpine. Er du ramt af den dunkende eller anfaldsvis-agtige hovedpine, har du måske brug for at vide, hvordan du kommer den til livs.

I denne artikel har vi samlet al information om migræne, så du let kan finde den information du leder efter.

Hvad er migræne?


Migræne er en form for hovedpine. Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan forekomme hos alle aldersgrupper. Migrænikere oplever ofte kvalme og/eller opkastning. Nogle migrænikere oplever også overfølsomhed over for ydre faktorer særligt lys og lyd, og foretrækker derfor at hvile sig i et mørkt og stille rum. Et migræneanfald kan have en varighed på få timer til maksimalt tre døgn.

Migræne versus spændingshovedpine?


Personer med migræne har tendens til også at lide af spændingshovedpiner. Migræne adskiller sig fra almindelig spændingshovedpine ved at være mere kraftig, ensidig og dunkende og forværres ved fysisk aktivitet. Den udsatte og “migræne-ramte” side kan være forskellige fra anfald til anfald. Kvalme samt lyd – og lysfølsomhed forekommer kun meget sjældent ved spændingshovedpine af kronisk karakter.

I videoen kan du høre praktiserende læge Janne Teglbjærg fortælle mere om lidelsen.

https://youtu.be/gS0hc-D2wRI

Hvorfor får man migræne?


Den konkrete årsag til migræne er endnu ukendt. Lægerne ved dog, at de store blodkar udenpå hjernen under et migræneanfald udvider sig. Det antages, at det er denne udvidelse af blodkarrerne, som fremkalder smerten under migræneanfald, men det er en forandret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der får migræneanfald til at starte og standse igen.

På Dansk Hovedpinecenter, som er en del af Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital, har man i mere end 20 år forsket i migræne. Ifølge Netdoktor har forskerne nu gjort en overraskende opdagelse. Opdagelsen går ud på, at flere af kroppens egne signalstoffer kan forudsage migræneanfald.

Afdelingslæge og ph.d. Henrik Schytz ved Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital er medforfatter til studiet, og han udtaler følgende om forsøget:

“Man fandt ud af, at cirka 70 procent fik hovedpine af PACAP38, og det kan hænge sammen med, at blodkarrene er udvidede i længere tid end ved VIP, men det kan også skyldes andre mekanismer. Og det er interessant, at der er nogle patienter, som er mere følsomme over for PACAP38 end andre. Måske kan der udvikles medicin, som forsøger at blokere for den følsomhed, så et migræneanfald kan forhindres eller i hvert fald behandles bedre end tidligere”.

I over 100 år har har lægerne været helt sikre på, at det udelukket var udvidede blodkar uden på kraniet, der var skyld i smerterne ved migræne. Den denne antagelse er, ifølge den nye forskning, ikke aktuel længere.

Man har med MR-scanninger vist, at der ikke sker en udvidelse af pulsårerne ved tindingen, som man tidligere har troet. Der sker desuden kun en lille udvidelse i hjernen i de store kar i den ene side af hovedet, hvor man oplever smerten, og der er kun tale om 11-13 procents udvidelse af de store blodkar. Scanningerne viste også, at hjernens indre pulsårer stadig var udvidede, efter at migrænen var forsvundet igen, så smerterne hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med udvidelse af blodårer”, siger Henrik Schytz.

Denne opdagelse betyder, at triptaner, som er samlebetegnelsen for den type medicin, som man typisk behandler lidelsen med, ikke virker på den måde, som man hidtil har forestillet sig.

Man har troet, at for eksempel medicinen sumitriptan virkede ved at trække blodårerne sammen, men det er muligvis andre mekanismer, der gør, at denne type medicin virker smertelindrende. Det vil man nu undersøge. Det kan dog ikke udelukkes, at når karrene trækker sig sammen uden på kraniet, sendes et signal til hjernen om at opleve mindre smerte. Måske sender karrene uden på kraniet hele tiden signaler til karrene inden i hjernen. Eller også virker sumatriptan på andre kar omkring hjernen, end dem vi har undersøgt. Der er således stadig mange uopdagede mekanismer ved migræne. Vi skal derfor til at tænke i nye baner, når der gælder udvikling af ny migrænemedicin”, siger Henrik Schytz.

Forskerne har sammensat en ny teori om, at smerterne i hovedet opstår, fordi nervefibrene, der omgiver hjernens kar, er blevet ekstra følsomme på grund af ændringer, som er fremskaffet af signalstoffer, der frigives under migræneanfald. Det kan være årsagen til, at det føles som om pulsen dunker smertende i tindingen, og at denne smerte bliver endnu værre ved fysisk aktivitet.

Behandling af migrænikere i fremtiden

På nuværende tidspunkt findes der kun få typer specifik migrænemedicin, og denne medicin virker kun hos nogle migrænepatienter. De nye opdagelser om lidelsen kan derfor være startskuddet til nye og mere effektive behandlingsmuligheder, mener Henrik Schytz.

Da 7 ud af 10 migræneanfald kan udløses af det naturlige signalstof PACAP38, har forskerne inden for medicinalindustrien stor interesse for cellemodtagere, og de har fundet frem til den receptor, som stoffet PACAP38 aktiverer, kaldet PAC1-receptoren. Dette giver en forhåbning om, at medicinalindustrien kan udvikle stoffer, der kan blokere cellemodtageren, så det er muligt både at forebygge og behandle lidelsen.

Hvad kan fremkalde et migræneanfald?


Ifølge Migrænikerforbundet er der følgende faktorer, som kan fremkalde et migræneanfald. Disse faktorer kaldes migrænetriggere.

Bestemte fødevarer

Fødevarer er ofte blevet udnævnt som en fremkalder for migræne. De fødevarer som fremkalder flest migrænesymptomer er chokolade, rødvin, ost, koffein og alkohol.
Mange undersøgelser har også vist, at den type kemiske stoffer, som betegnes monoaminer, også kan fremkalde migræne. Der findes to monoaminer, som er særligt migrænefremkaldende: tyramin og phenylethylamin. Tyramin findes i fermenterede fødevarer eksempelvis ost, yoghurt, sild i lage, røget makrel, alkoholiske drikke og generelt fødevarer, som har gennemgået en “modning”. Phenylethylamin findes eksempelvis i chokolade, rødvin, sødemidlet aspartam og sansynligvis i citruskoncentrat. Mange danskere spiser meget varieret, og selv meget små mængder af en eller flere af fødevarerne kan udløse et migræneanfald.

Den nemmeste måde at vurdere om bestemte fødevarer fremkalder migræneanfald er at føre en maddagbog. Viser dagbogen en sammenhæng mellem din kost og dine migræneanfald, er det nemmere at vurdere, hvilke fødevarer der skal udelukkes fra din kost.

En række fødevarer anses for ikke at have nogen som helst migrænefremkaldende effekt herunder mælk, havregryn, sukker, salt, fersk fisk, fersk kylling, mel, gryn, pasta, ris, linser, smør, olie, løg, gulerødder, porrer, rødbeder, selleri, kartofler, skrællede æbler og pærer.

Forstyrrelser i søvnmønstret

Migræne har desværre en tendens til at ramme i weekenderne og når du ikke får en tilstrækkelig mængde søvn eller hvis du sover dårligt. Dårlig søvn er ikke godt for kroppen, og det er særligt skadeligt for migrænikere. En god søvn er derfor særligt vigtigt for migrænikere eller folk der har tendens til at få slemme spændingshovedpiner.
Menstruationsmigræne og andre hormonelle forstyrrelser

Tre ud af fire migrænikere er kvinder. Dette skyldes, at en del kvinder oplever migræne omkring deres menstruation. Migrænen har en tendens til at komme på det tidspunkt, hvor østrogen-mængden i blodet falder pludseligt lige ved menstruationens start. En del kvinder har naturligt et så højt østrogenindhold i blodet, at de oplever at få migræne omkring menstruationen.

Cirka 10 af af de kvinder der får tilskud af østrogener ,oplever migræne efter en tids hormonbehandling. Da migrænen ikke kommer lige efter hormonbehandlingens begyndelse, er det ikke altid muligt at se sammenhængen. Alle kvinder, der tildbydes østrogenholdig behandling, bør derfor informeres om, at lidelsen der indtræffer i løbet af det første halve eller hele år efter hormonbehandlingens begyndelse, kan skyldes hormonerne. Alternative behandlinger bør derfor diskuteres med lægen.

Sult og migræne

Mange migrænepatienters sygehistorier angiver, at migræne udløses, hvis man springer et måltid over. Når blodsukkeret falder, indtræffer migrænen. Heldigvis kan migrænen forebygges, hvis man spiser et mellemmåltid i tide.

Kan vejret have indflydelse på migræne?

Mange forskere har diskuteret om vejret kan være en medvirkende faktor til migræne. Vejret og temperaturen kan være meget omskifteligt, og derfor er vejret ofte angivet som en migrænefremkaldende faktor. Der findes noget meget få og sparsomme oplysninger om reelle kontrollerede forsøg med eksempelvis ændringer i lufttryk eller temperatur, som har fremkaldt lidelsen.

Kulde og migræne

Kulde er særligt omtalt som en migrænefremkaldende faktor. Særligt kulde omkring hovedet menes at give migræne. Kulden som migræne-trigger kan forebygges ved eksempelvis at gå med hue eller hat. Hvis man får kold luft i næsen, kan det også fremkalde migræneanfald.

Kan stress give migræne?

Mange migrænikere angiver stress som årsagen til deres migræne. Men der er kun meget få biokemiske undersøgelser som viser, at stress rent faktisk udløser migræne. Der er faktisk endnu færre kontrollerede forsøg, hvor forskerne har udsat migrænikere for stress og derefter undersøgt, om de faktisk fik lidelsen.

Hvem får sygdommen migræne?

Migræne er en almindelig sygdom og ses blandt alle aldersgrupper. 25 procent af kvinder og knap 10 procent af mænd vil opleve migræneanfald i løbet af livet. Migræne starter som regel i puberteten og anfaldene bliver hyppigere indtil 40-50 års alderen, hvorefter anfaldene igen vil aftage.

Hvordan forebygger man migræne?


Hvis man lider af migræne, anbefales det at undgå de velkendte fremprovokerede faktorer såsom rygning, alkohol, søvnmangel og migrænefremkaldende fødevarer. Det er ikke sikkert, at du får migræneanfald af alle de velkendte migrænefremkaldende fødevarer. Derfor kan det være en god ide´ at føre en maddagbog og notere tidspunktet for migræneanfald. Det gør det meget lettere at forebygge lidelsen.

Kender du de forskellige migrænetyper?


På Migrænikerforbundets hjemmeside kan du læse dybdegående beskrivelser om de forskellige typer af migræne. Der findes migræne med aura, migræne uden aura, hemiplegisk migræne, basilaris-migræne, mavemigræne, øjenmigræne, kronisk migræne, medicininduceret migræne, nattemigræne og nummular migræne. Den mest almindelige type migræne er migræne uden aura.

Migræne med eller uden aura


Migrænelidelsen kan være med og uden aura. Hver femte migrænepatient har migræne med aura. Aura er foregående varslinger, man kan opleve før hovedpineanfaldet. Forvarslet altså auraen varer har typisk en varighed på omkring en halv time og forsvinder derefter helt. Bagefter forvarslingen indtræffer hovedpinen, men ved nogle anfald kan hovedpinen helt undgå at komme. Den mest almindelige form for forvarsel er synsforstyrrelser. Symptomerne kan være flimrende, lysende og zig-zag-formede figurer i synsfeltet.

Den anden mest forekommende form for forvarsling er en snurrende forstyrrelse i fingre eller ansigt. Derefter kan føleforstyrrelser brede sig stille og roligt over et par minutter, føleforstyrrelserne kan eksempelvis brede sig fra fingrene op i gennem armen.
I meget sjældne tilfælde kan man opleve forbipasserende lammelser, svimmelhed og talebesvær. Det skal dog understreges, at det er langt mere normalt at have den almindelige form for migræne uden disse syns – og føleforstyrrelser det vil sige migræne uden aura.

Hvad er migræne med typisk aura?

Ved migræne med typisk aura vil man typisk opleve forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og/eller tale/sprogforstyrrelser kaldet aura. Auraen vil efterfølges af hovedpineanfald. Synsforstyrrelser og føleforstyrrelser udvikles langsomt og gravist over 20-25 minutter. De vil oftest blive efterfulgt af hovedpine.
Migræne med aura forekommer hos 10 procent af kvinder og 5 procent af mænd.

Hvorfor får man migræne med typisk aura?

Migræne med typisk aura er arvelig. Forældre, søskende og børn til personer med migræne med typisk aura har fire gange forhøjet risiko for at få migræne med typisk aura sidestillet med hele befolkningen. Genetiske og individuelle miljøfaktorer har indflydelse på den forhøjede risiko.

Nyere migrænestudier har fremvist, at der er flere gener, som kan resultere i en forhøjet risiko for migræne med typisk aura. De nye fund er endnu ikke fuldstændig fastlagt, da mange raske mennesker også kan have disse genforandringer.
Migræne med typisk aura er en sygdom, hvor man får migræneanfald med forskellig hyppighed. Man vil ikke altid opleve symptomer, og man kender endnu ikke en årsag til, hvad der starter anfaldene. En meget lang række faktorer er dog sat i gruppen over mistlnkelige faktorer, der resultere i migræne, men der er stadig ingen generelle videnskabelige beviser for dette. De mistænkte faktorer er, chokolade, citrusfrugter, rødvin. Migrænikere kan dog sagtens indtage disse fødevarer uden at det udløser et migræneanfald med typisk aura. Stress nævnes ofte også som en migrænefremkaldende faktor, men ligesom med fødevarerne, udløser det ikke altid et anfald. Det menes, at stærkt sollys især om foråret og efteråret kombineret med lavt fysisk aktivitetsniveau, kan udløse et migræneanfald med typisk aura.

Praktiserende læge Janne Teglbjærg fortæller i videoen mere om migræne med aura herunder symptomer og varighed.

https://youtu.be/gboWVwIKelo

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?


  • Anfald hvor akut anfaldsbehandling ikke virker
  • Hyppige anfald hvor forebyggende behandling ikke har effekt
  • Migræne med typisk aura og hovedpine, som er opstået efter 50 år
  • Migræne aura uden hovedpine opstår ofte efter 50 års alderen
  • Pludselig voldsom hovedpine
  • Hovedpine som forværres over uger
  • Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
  • Hvis man har disse symptomer, bør man kontakte sin læge.

Andre migrænetyper


Hemiplegisk migræne

Hemiplegisk migræne anses af mange forskere for at være særlig slem variant af migræne med aura. Hemiplegisk migræne giver forbigående lammelser i den ene side og eventuelt talebesvær under anfald. Det er en meget lille gruppe af migrænikere, som lider af denne type migræne. Denne migrænetype er stærkt arvelig og betegnes derfor ofte som familiær hemiplegisk migræne.

Basilaris-migræne

Basilaris-migræne skyldes en permanent forsnævring i en pulsåre i bunden af hjernen. Basilaris-migræne (også kaldet hjernestamme-migræne med aura), er kendetegnet ved, at aura kan have en varighed på op til en time, og inkludere minimum to af symptomerne: taleproblemer, svimmelhed, tinnitus, lydfølsomhed, dobbeltsyn, aura i begge sider af synsfeltet, balancebesvær, eller lammelser i begge sider. Men der er ikke tale om generel muskelsvaghed, som det ses hos patienter med hemiplegisk migræne. Auraen rammer, sammenlignet med den almindelige aura, begge sider af hovedet, fordi migrænen udløses af en sammentrækning af et blodkar, som forsyner begge sider af hjernen.

Basilaris-migræne er en yderst sjælden type migræne. Basilaris-migræne efterfølges ofte af hemiplegisk migræne og med migræne med aura. Man kan sagtens lide af flere forskellige typer migræne.

Mavemigræne

Mavemigræne ses ved symptomer som kvalme og opkast, men efterfølges ikke altid af hovedpine. Børn lider ofte af mavemigræne. De kaster op, er blege og trætte, men de beklager sig ikke over hovedpine. Deres anfald har sjældent en varighed på flere timer.
Voksne kan også lide af mavemigræne, men deres anfald kan vare ofte op til tre dage.

Øjenmigræne

Denne type migræne er kendetegnet ved at det ene øje i en periode bliver delvist eller helt blindt. Blindheden kan være dele af synsfeltet eller det hele. Synet vender tilbage i løbet af en time, og der kan komme et migræneanfald derefter.

Kronisk migræne

Kronisk migræne defineres ved at man lider af migræne mere end 15 dage om måneden. Kronisk migræne defineres stadig ved at man ikke lider af medicininduceret migræne.

Medicininduceret migræne

Medicinintroduceret migræne betegnes ofte som medicininduceret hovedpine, fordi migrænen minder mere om hovedpine. Denne type migræne skyldes et stort medicinforbrug og kan forbedres ved en afgiftning. Denne type migræne giver migrænelignende symptomer eksempelvis på grund af en hjernesvulst. Derfor er det vigtigt at søge læge, hvis man begynder at få migræne, når man er over 50 år, eller hvis lidelsen skifter karakter ved eksempelvis at blive voldsommere, hyppigere, eller smertefuld af en anderledes karakter.

Nattemigræne

En lille gruppe af ældre mennesker over 50 år oplever at få kortvarige migræneanfald om natten. Anfaldene varer typisk en time og giver moderate smerter.

Nummular migræne

Enkelte migrænikere oplever, at migrænen sidder i et lille, veldefineret cirkulært eller ovalt område på hovedets overflade. Dette defineres som nummular migræne.
Hvis man lider af denne type migræne, sidder smerterne typisk i tindingerne, men kan også sidde andre steder på hovedet. Det smertende område gør ondt på grund af migrænen, og er mere trykfølsomt sammenlignet med huden uden om ’det migræne-ramte-område.

Der findes endnu ingen forklaring på, hvorfor nogen får nummular migræne, og hvorfor de bliver mere trykfølsomme lige i det område, hvor migrænen sidder.

Sådan forløber et migræne anfald


Migræneanfald kan forløbe forskelligt, men vil ifølge Sundhedsguiden typisk have følgende forløb:

  • Forvarsel: 20-60 procent oplever forvarsler på et migræneanfald i timer til dage før anfaldet indtræffer. Forvarslingen kan optræde forskelligt, men vil ofte vise sig som psykiske eller neurologiske varsler.
  • Muligvis aura
  • Hovedpine
  • Restitueringsfase: Efter et migræneanfald vil du ofte opleve træthed, tomhed, irritabilitet, sløvhed, nedsat koncentrationsevne og humørsvingninger.

Hvordan stiller lægen diagnosen migræne?


Lægen stiller diagnosen ud fra på sygehistorie om sygdomsforløbet. For at lægen kan stille diagnosen migræne, skal man have haft minimum fem anfald, og ifølge Netdoktor, skal følgende være opfyldt:

  • Anfaldene skal vare fra 4-72 timer
  • Halvsidig smerte
  • Pulserende smerte
  • Moderat til stærk smerte
  • Symptomer som forværres under fysisk aktivitet
  • Under anfaldene skal man have haft mindst et af følgende symptomer:
  • Kvalme og/eller opkastning
  • Lys- og lydfølsomhed

Det er vigtigt at huske på, at lidelsen er en ufarlig sygdom, der dog giver mange gener.

Undersøgelser ved mistanke om migræne


Lægen vil foretage en almindelig undersøgelse, herunder måle puls, blodtryk, temperatur og en neurologisk undersøgelse. Hvis migrænen er startet i 25-årsalderen, eller hvis du oplever langvarige aurasymptomer (eksempelvis halvsidig lammelse), skal du eventuelt have CT/MR-scannet hjernen og hjernens blodkar.

Hvis du pludselig oplever symptomer på aura uden at have haft det før, bør du øjeblikkeligt søge læge akut.

Hvordan behandles migræne?


https://youtu.be/5mhCoeWGhqU

Praktiserende læge Janne Teglbjærg fortæller i videoen om behandlingsforløbet for migræne. Det første skridt i behandlingen starter med at migrænepatienten fører en hovedpinedagbog over starttidspunktet, sluttidspunktet, triggere (noget som startede det) og sværhedsgraden og andre relevante faktorer.

Det gør det lettere for lægen at skræddersy det rette behandlingsforløb. Det er en god ide´ at udfylde den inden du går til lægen, så er du et skridt længere fremme i behandlingen.

Den næste del af behandlingen går ud på, at patienten forsøger sig med almindelig håndkøbsmedicin såsom panodiler og Ipren. Mange migrænepatienter angiver dog, at disse midler ikke har en effekt.

Næste stadie i behandlingen er typisk migrænemedicin, som skal indtages så snart anfaldet begynder og helst så tidligt som muligt. Hvis migrænen kommer igen, må man tage en ny dosis, men højst to gange i døgnet må migrænemedicin indtages. Migrænemedicin virker ved, at det får blodkarrene i hjernen til at trække sig lidt sammen. Mange forskere mener, at det er årsagen til smerten ved migræne opstår fordi blodkarrene har udvidet sig. Netdoktor har dog beskrevet ny forskning, som modbeviser denne hypotese, som du kan læse om i afsnittet: hvorfor får man migræne?.

Hvis migrænemedicinen ikke har den ønskede effekt, vil man typisk blive henvist til en neurolog – en speciallæge i nervesygdomme. Neurologen er med til at sikre, at lægerne ikke har overset nogle afgørende faktorer i hjernen og at finde en mere intensiv og effektiv behandling mod lidelsen.

En anden mulighed er hovedpineklinikkerne i Århus og Glostrup, som behandler de migrænepatienter som er hårdest ramt, hvor migrænen er blevet mere eller mindre kronisk. Hovedpineklinikkerne har dog meget lang ventetid. Det første lægerne på hovedpineklinikken gør, er at lave en registering over hvor meget medicin migrænepatienten spiser.

Det skyldes, at en stor del af hovedpine er fremkaldt af smertestillende medicin. På hovedpineklinikken bliver man vejledt i, hvordan man kan tilrettelægge sit liv så der er færrest mulige gener og belastninger forbundet med livet med migræne. Man taler også med en psykolog hvor man får vejledning til, hvordan smerterne skal tackles. Det er essentielt at find ud af, hvad man gør, når man får ondt, og hvordan hverdagen med migræne kan hænge sammen.

Indledningsvis vil behandlingen typisk bestå af anfaldsbehandling. Behandlingen er medicinsk og vil bestå af specifik migrænemedicin til anfald, og bestå af indsprøjtninger, stikpiller, næsespray eller tabletter.

Lider man af hyppige migræneanfald, vil man ofte få tilbudt en forebyggende behandling med tabletter, der skal indtages hver dag. Der er bestemte slags blodtrykstabletter mod epilepsi, som forskning har bevist også virker mod migræne.

Ofte må lægen forsøge flere slags medicin og muligvis forskellige kombinationer af medicin for at finde frem til den mest effektive behandlingsform for den enkelte migrænepatient.

Der findes flere måder at behandle migrænepatienter på. Det er meget individuelt, hvilken behandling som passer bedst til den enkelte migrænepatient. Det afhænger af hyppigheden og tidspunkter for anfald.

Medicinsk behandling

Den vigtigste forholdsregel er at undgå de faktorer, som skaber migræne hos dig. Hvis du alligevel får et migræneanfald, kan medicin lindre de værste smerter, og det kan det være en god ide´ med forebyggende migrænen med medicin.

Almindelig smertestillende medicin

Nogen migrænikere kan nøjes med at tage smertestillende medicin i håndkøb. Under migræneanfald har tarmen ofte forringet funktion, og almindelige tabletter optages derfor dårligere end normalt. Det anbefales derfor at bruge brusetabletter eller stikpiller som alternativ. Aftal en dosis med din læge.

Kvalmedæmpende medicin

Kvalme og opkast er også en del af et migræneanfald. Kvalmedæmpende medicin er ofte en stor hjælp, og bør tages som stikpille eller sprøjte. Kvalmedæmpende medicin kan bruges sammen med almindelig smertestillende medicin, og er ofte en meget effektiv kombination.

Migrænemedicin

Hvis almindelig smertestillende medicin ikke hjælper tilstrækkeligt, kan migrænemedicin være en alternativ løsning. Den vigtigste type migrænemedicin er triptaner, som er anfaldsmedicin, som altså kun bruges under et migræneanfald, og de skal helst indtages så tidligt som muligt. Lider du af migræne med aura, skal du dog først tage medicinen efter hovedpinen begynder og ikke som forebyggende.

Triptaner skal som sagt først anvendes, hvis migrænen ikke kan holdes nede med almindelig smertestillende medicin. Triptaner har normalt en hurtig og god effekt, , også hvis de tages et stykke tid efter anfaldet er begyndt. Triptaner kan fås som indsprøjtning under huden, som næsespray eller tabletter. Vender migrænen tilbage efter en omgang triptaner, kan man tage en ny dosis.

Triptaner har normalt milde og forbigående bivirkninger. Få personer oplever trykken i brystet eller følelsesløshed og varmefølelse i hovedet. Andre migrænikere oplever kvalme, svimmelhed, tyngdefornemmelse og træthed.

Triptaner bør ikke indtages mere end 8-10 gange per måned, og de skal ikke anvendes af personer med hjerte-kar-sygdomme. Det frarådes at børn, gravide og ammende anvender triptaner.

Behandling af anfald består traditionelt af en kombination mellem et mildt smertestillende middel mod kvalme og egentlige migrænemidler. Hvis smertestillende medicin ikke har den optimale effekt, bør triptaner indtages i stedet for.

Forebyggende behandling

Forebyggende behandling af migræne er en meget almindelig behandlingsform blandt migrænikere. Den generelle anbefaling lyder på, at migrænikere skal forsøge sig med forebyggende medicin, hvis de har to eller flere migræneanfald om måneden.

Denne regel gælder især, hvis anfaldene er langvarige og vanskelige at behandle med anfaldsmedicin.

De fleste migrænikere anvender beta-blokkere som første behandlingsmetode. Beta-blokkere har en god effekt hos cirka 60-70 procent, og nedsætter både hyppigheden og intensiteten af migræneanfaldene. Beta-blokkere er betegnelsen for en stor gruppe lægemidler, som også anvendes til at behandle blandt andet højt blodtryk. Dosis skal forhøjes gradvist, og virkningen vil kunne ses langsomt.

Andre typer medicin mod epilepsi, såkaldt kanalblokkere og nogle midler mod depression har også vist sig at have en forebyggende effekt mod lidelsen.

Det anbefales normalt at forsøge at trappe ned på forebyggende migrænebehandling efter 6-12 uger for at se, om tilstanden er blevet mildere. Det er vigtigt, at nedtrapningen sker i et langsomt tempo. Hvis lidelsen vender tilbage , kan man trappe op og fortsætte med forebyggende behandling i en ny periode.

Forebyggende ikke-medicinsk behandling

Fysioterapi og kiropraktisk behandling kan i mange tilfælde forebygge migræne med typisk aura. Akupunktur ikke har ingen dokumenteret effekt, men anvendes også som behandling af lidelsen. Akupunktur er en meget gammel lægekunst, der går ud på at helbrede eller lindre sygelige lidelser ved hjælp af genstande eller tynde nåle stukket ind bestemte punkter i kroppen.

Daith piercing mod migræne

Piercing i øret, som kaldes daith piercing synes at have en effektiv effekt på migræne. Piercing placeres i en fold i det ydre øre. Der er ingen videnskabelig dokumentation for at piercingen virker, men den er blevet særdeles populær blandt landets migrænikere. Hanne Johansen, som er formand for Dansk Hovedpinecenter udtrykker dog sin bekymring over for betændelse i øret ved piercing.

Speciallæge i neurologi Ruth Kirkeby fortalte den 1. oktober 2016 i Go’ Morgen Danmark om akupunktur mod migræne og hun og piercer og tatovør, Morten Barbré, fortæller om fordelene ved daith piercingen. I denne video kan du høre dem fortælle om fordele og ulemper ved piercingen.

Den succesfulde blogger Mascha Vang har siden barndommen lidt af migræneanfald fem gange om ugen. Efter at have spenderet 300 kr. på en daith-piercing, er migrænen forsvundet. I et blogindlæg beskriver hun sin hverdag med lidelsen, og hvordan piercingen har hjulpet hende af med migrænen.
Tv2 Nord har har også sat fokus på daith piercingen, og mange nordjyder angiver, at de er sluppet af med deres migræneanfald efter at at have fået daith piercinger i ørerne.

Kend disse specielle forhold hos børn med migræne


Migræne hos børn adskiller sig normalt fra almindelig migræne ved, at anfaldene er kortere (ned til en times varighed), hovedpine sidder i begge sider af hovedet, og børnene kan opleve svimmelhed, svær kvalme, opkastning samt lys – eller lydfølsomhed. Dette betegnes som abdominal migræne.

Fælles for børn og voksne med migræne er, at lidelsen ofte gør, at man må indstille sine fritidsaktiviteter. Børn med lidelsen undersøges og behandles på samme måde som voksne. Børn med migræne behandles på Børnehovedpinecentret på Herlev Sygehus.

Børnehovedpinecentret er et unikt tilbud til børn og unge med hovedpinesygdomme, da lægerne arbejder ud fra et tværfagligt princip. På børnehovedpinecentret modtager man vejledning om den den rigtige akutte behandling under et migræneanfald. Hvis barnet har mere end fire migræneanfald om måneden, vil en forebyggende behandling komme på tale.

En forebyggende behandling vil være en daglig medicinsk behandling, der vil nedsætte antallet af migræneanfald eller helt fjerne migræneanfaldene. En passende effektiv forebyggende behandling vil vare et halvt til et helt år, før den medicinske behandling nedtrappes.

En del af behandlingen vil også foregå ved en gennemgang af barnets kostvaner, søvnmønster og generelle trivsel i familien og skolen. Dette skyldes, at mange faktorer kan skabe et migræneanfald. Det ses ofte, at antallet af migræneanfald kan reduceres kraftigt ved en omlægning af kost og livsstil. En ændring af kost og livsstil kræver naturligvis en stor indsats og vilje fra både børn og forældre, men samtidig er det er en effektiv og medicinfri behandling.

I nogle tilfælde bliver barnet også tilbudt en en undersøgelse hos en fysioterapeut og samtaler hos en psykolog. Fysioterapeuterne arbejder blandt andet med at lære børnene afspændingsteknikker, der kan anvendes i hverdagene.
Mange børn vil heldigvis vokse fra migræneanfald med alderen.

Migræneanfald – Hvad gør jeg?


Du skal kontakte lægen øjeblikkeligt, hvis:

  • Du du pludselig får uudholdelig hovedpine, som er forskellig fra den hovedpine, du normalt får.

Kontakt lægen inden for 24-48 timer, hvis du hyppigt får migræne:

  • Der optræder bevidsthedspåvirkninger
  • Du har pandehovedpine og feber efter forkølelse

Vagtlægens spørgsmål ved migræneanfald


Netdoktor har lavet en oversigt over hvilke spørgsmål, som vagtlægen vil stille dig under et et migræneanfald. Spørgsmålene nedenfor giver et indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer angående din migræne.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.

2. Hvornår er det begyndt?
Ved et klassisk migræneanfald vil forløbet og behandlingen afgøres af dit nuværende sted i migræneanfaldet.

3. Har du haft samme slags hovedpine tidligere?
Nej: Det kan være dit første migræneanfald, men hovedpine kan opstå på grund af mange årsager.

Ja: Er dit hovedpinetilfælde fuldstændig identisk med dem, du tidligere har har oplevet?

4. Havde du andre symptomer før hovedpinen startede?Nej: Det kan være migræne, men det er mest sandsynligt, at der er tale om en anden slags hovedpine.

Ja: Ved typisk migræne oplever de fleste forsymptomer eller forvarslinger såsom synsforstyrrelser eller kvalme.

5. Kaster du op?
Nej: Efter synsforstyrrelserne og når hovedpinen begynder, vil man i nogle tilfælde opleve opkastninger.

Ja: Har du kunnet tage tabletter, eller har du kastet dem op?

6. Får du forebyggende medicin?
Nej: Ved typisk migræne kan der være mulighed for at forebygge anfaldene med medicin.

Ja: Har du taget ekstra medicin efter anfaldet startede?

7. Hvor ofte har du anfald?
Sjældent: I nogle tilfælde vil lægevagten kunne hjælpe dig gennem det akutte anfald. Tal altid med din læge om, hvad du skal gøre, næste gang du får et migræneanfald.

Ofte: Du skal tale med din egen læge og lave en behandlingsplan. På den måde ved du, at du en anden gang kan starte behandlingen tidligere, og så virker den bedre og mere smertelindrende.

Referencer


http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene.htm
http://migraeniker.dk/da/arsager-til-migraene
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hovedpine-og-migraene/migraene/
https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/69
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene-ny-forskning-htm
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/migraene/migraene-med-aura/
http://www.hovedpineforeningen.dk/laes-artikeler-om-born-og-unge/items/bornemigraenehovedpine.html
http://www.hovedpineforeningen.dk/hovedpine/items/bornehovedpinecentret-pa-glostrup-hospital-er-flyttet-til-nye-rammer-pa-herlev-hospital.html
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/migraene/migraene-behandling/
http://www.migraeniker.dk/da/nyheder/2032-daith-piercing-og-akupunktur
http://www.tv2nord.dk/artikel/migraene-forsvinder-efter-piercing
http://www.hovedpineforeningen.dk/hovedpine/items/hovedpinemigraene-og-akupunktur.html
http://www.dmas.dk/viden-om-akupunktur/hvad-er-akupunktur

Sammendrag
Migræne | Behandling | Aura | Øjenmigræne | Daith piercing
Artiklens navn
Migræne | Behandling | Aura | Øjenmigræne | Daith piercing
Beskrivelse
Migræne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme / opkastninger. Læs alt om lidelsen såsom symptomer, behandling etc.
Forfatter
Navn på udgiver
BOOKANAUT
Logo