Forside Artikel Yoga | København | Find det du leder efter

Yoga | København | Find det du leder efter

Yoga københavn

Leder du forgæves efter et godt yoga center i København? Det kan til tider være svært at finde rundt i det københavnske yoga marked.

Vi har lavet den ultimative liste over yoga i København, så du ikke skal bruge timer på at søge på Google og Facebook.

Yoga i København


I København finder du mange forskellige typer af yoga. For at gøre det let for dig, har vi inddelt de Københavnske yogacentre efter, hvilken type yoga de tilbyder. Vi har kun valgt de mest populære typer af yoga og gravid yoga. Hvis du klikker på navnet hopper du ned til beskrivelse af hvert center.

Bikram og Hot Yoga i København

Bikram yoga er afart af hatha yoga, hvor man udfører en række serier på 26 øvelser i et lokale med 40 graders fugtig varme. Bikram. Hot yoga har ikke faste rammer modsat Bikram yoga, så hot yoga kommer i mange forskellige former. Yoga i opvarmede rum er specielt godt i forhold til smidighed.

I videoen forklarer studieejer Trine Søndergaard om, hvad Bikram Yoga er.

Ashtanga Yoga i København

Ashtanga Yoga er et dynamisk yogasystem, der synkroniserer åndedræt med bevægelser og giver øget fleksibilitet, styrke, udholdenhed, balance, åndedrætskontrol og afspænding.

I videoen nedenfor forklarer Kino MacGregor hvad ashtanga yoga er(videoen er på engelsk).

Hatha Yoga i København

Hatha yoga arbejder med de klassiske yogastillinger, som man holder i længere tid og der er typisk en lille pause mellem stillingerne. Hatha yoga anses ofte som en blid yogaform, men der er stadig rig mulighed for at arbejde styrke, smidighed, balance og koncentration. Hatha yoga er god til at reducere stress.

I videoen forklarer Caroline om Hatha yoga, og hvad det er (videoen er på engelsk).

Restorativ Yoga i København

Restorativ yoga er en rolig form for yoga, der er designet til at skabe balance i nervesystemet og i den følelsesmæssige krop.

I videoen nedenfor forklarer Jennifer Kostel om restorativ yoga, og hvad det er (videoen er på engelsk).

Yin Yoga i København

Yin yoga handler om at spænde af, give efter og strække bindevævet for at oparbejde mere fleksibilitet og plads i kroppen.

I videoen forklarer Brett Larkin om yin yoga (videoen er på engelsk).

Vinyasa / Flow / Power Yoga i København

Vinyasa yoga er en dynamiske form for yoga, hvor stillingerne udføres i et hurtigt tempo og bliver sat sammen i sekvenser. Fokus er på at skabe flow, og der er sjældent pause mellem stillingerne. Overgangene mellem stillingerne er lige så vigtig som at være i stillingerne.

I videoen forklarer Adriene om Vinyasa yoga (videoen er på engelsk)

Kundalini Yoga i København

Kundalini yoga er en terapeutisk yogaform med fokus på at afbalancere, stimulere og styrke den enkelte. Kundalini yoga er nøglen til et sundere, gladere og mere bevidst liv.

Gravid Yoga i København

Yoga er en god motionsform for gravide og Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide 30 minutters daglig motion og bevægelse. Så det er bare med at komme i gang.

Alle større yogacentre tilbyder gravid yoga, derfor har vi valgt kun at liste de yogacentre, som specialiserer sig i gravid yoga og efterfødselsyoga.

Yoga København K


I København K har vi fundet følgende yogacentre:

Hot Yoga Copenhagen

Hot Yoga Copenhagen bookanaut

Hot Yoga Copenhagen tilbyder mange forskellige hold og ligger i centrum af byen.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Hot Yoga Copenhagen
Adresse: Badstuestræde 11-13, Kbh K

Prana Yoga Shala

prana yoga shala bookanaut

Prana Yoga Shala er et yogastudio i hjertet af København med fokus på Vinyasa, Ashtanga og Yin Flow.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Prana Yoga Shala
Adresse: Magstræde 10C, 1. sal 1204 kbh k

Dansk Yoga Center

Dansk yoga center bookanaut

Dansk Yoga Center i Kronprinsessegade er et lille yogacenter med en kærlig, nær og uhøjtidelig stemning. Her undervises i yoga for alle og alle aldersgrupper er repræsenteret på holdene. I dagtimerne, mandag til torsdag, undervises primært i blid, hensynstagende yoga gennem Gigtskolen og om aftenen undervises i klassisk hatha yoga, hvor undervisningen bliver mere krævende fysisk. Fredage er der typisk forskellige forløb, kurser eller enetimer og i weekenden afholdes workshops og kurser i yogacenteret.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Dansk Yoga Center
Adresse: Kronprinsessegade 22A, Baghuset 1306 København K

Hamsa Yoga

hamsa yoga bookanaut

Hamsa Yoga blev grundlagt af Soham & Trine i 2004, og siden har Hamsa Yoga Studio udviklet sig ud fra en vision om yoga til folket, samt et positivt syn på kroppen, sindet, sjælen, byen og verden. Siden 2009 har Soham Johansen været ene-ejer og direktør. Skolen tager afsæt i en hjerteorienteret filosofi, der har sine rødder i den tantriske tradition.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Hamsa Yoga
Adresse: Klerkegade 19, 1. sal DK, 1308 København K og Ravnsborggade 19, Baghuset th. DK, 2200 København N

Yoga Christianshavn


På Christianshavn har vi fundet følgende yogacentre:

Yogamudra

Yogamudra bookanaut

Yoga i centrum af København. Forkæl dig selv. Kom til yoga, træk vejret, stræk kroppen. Efter blot en enkelt klasse kan du mærke de gavnlige virkninger af yogaen – så kom, selvom du ikke har tid til yoga hver dag! Yogamudra har to hyggelige yogastudier. Det ene ligger i en smuk, stille gård på Christianshavn; det andet mellem Sortedamssøen og Trianglen på Østerbro. Dit medlemskab giver adgang begge steder.

Yogamudra tilbyder: Astanga vinyasa yoga, Hatha yoga, Iyengar yoga, Yin yoga, Gravidyoga, Fødselsyoga for par, Mor & baby yoga og Body-sds grundtræning.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yogamudra
Adresse: Christianshavn, KBH Strandgade 36 D 2. sal og Østerbro, KBH Ryesgade 106 2. sal

Yoga Hjørnet

Yoga Hjørnet Bookanaut

Yoga for alle aldre og alle kroppe. Yoga Hjørnet er en lille nærværende og hyggelig Yoga Oase på Christianshavn. De har ugentlige yogahold for alle aldre, børneyoga, familieyoga, teenageyoga og et væld af voksenhold. Samt weekend workshops for dem der ikke lige bor rundt om hjørnet.

Hos Yoga Hjørnet er det ikke en forudsætning at have dyrket yoga før KOM og stræk din krop SMIDIG, SUND, STÆRK og VITAL med dem.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yoga hjørnet
Adresse: Overgaden Oven Vandet 4A, 1415 København K

Yoga Vesterbro


På Vesterbro har vi fundet følgende yogacentre:

Astanga Yoga København

Astanga bookanaut

Astange Yoga København underviser som i KPJAYI shalaen i Mysore, Indien. Deres mål er, at du lærer en sund og givende yogapraksis i hænderne på erfarne og omsorgsfulde lærere, som selv har erfaret og stadig er i direkte kontakt med denne effektive metode til selverkendelse.

I videoen fortæller Jens fra Astange Yoga København om yoga og hvordan han dyrker det.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Astanga Yoga København
Adresse: Vesterbrogade 24B, 1620 KBH V

Senses

Sense Yoga bookanaut

Senses er et eksklusivt og innovativt yogastudie, der tilbyder en bred vifte af yogaformer og koncepter som Senses Barre, Senses Cardio Core samt Reformer-træning.

Senses Barre
En ny træningsform som du kun finder i Senses. Barretræning er en fusion mellem ballet, yoga og pilates, der gør dig stærk og giver en feminin toning af kroppen.

Senses Hot Yoga
Senses har en særlig kærlighed for Hot Yoga. Yoga i 37- 40 graders varme gør dig gennemvarm, afspænder og smidiggør dine muskler, virker antiaging og udrensende, og booster dit humør i en grad, at man med rette kan kalde det lykketræning.

Senses Cardio Core
Få udfordret din kondition på løbebåndet med intervalbaseret løb og gang samt styrket hele kroppen gennem funktionelle øvelser på gulv. Der tages udgangspunkt i din nuværende form, så alle kan være med.

Senses Sauna
Nyd en time i vores infrarøde sauna med spændingsfrigørende øvelser for ryg/skuldre/nakke og guidet meditation samt aromaterap i med forskellige temaer, f.eks. afstresning, boost af immunforsvaret eller udrensning.

Senses Reformer
Reformeren er helt unik og adskiller sig fra alt andet styrketræningsudstyr. Du kan opnå store kropslige forandringer på kort tid i forhold til såvel styrke, udholdenhed, smidighed og stabilitet. Reformer-træning skånsom for både ryg og knæ, og alle kan være med.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Senses
Adresse: Sommerstedgade 5, 1718 KBH V

Yoga på Vesterbro

Yoga På Vesterbro bookanaut

Hos Yoga på Vesterbro ønsker de, at yoga skal være for alle. De bestræber sig på at møde deres elever, der hvor de er og derfor tager de højst 22 ind på deres hold. Deres undervisere formidler yogaen på en autentisk og personlig måde, så der er rum for fordybelse og udvikling af den enkeltes praksis.

De tilbyder en række stilarter, så du både kan blive udfordret på muskelstyrkende, flowbaserede hold eller finde ro og fornyet energi på de mere meditative yinbaserede hold.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yoga På Vesterbro
Adresse: Gammel Kongevej 5, gården th., 1610 Kbh. V

The Rehab

the rehab bookanaut

The Rehab er et center med fokus på hele kroppen inden for behandling, skadeforebyggelse og træning, hvor alle kan være med. Vi har bygget centeret op ud fra tanken om at skabe et fællesskab, hvor vi som eksperter kan hjælpe alle med at få deres krop til at fungere på den bedst mulige måde igennem den rigtige behandling, træning og vejledning – uanset om du træner på eliteniveau, er nybegynder eller har skader.

I Yin Yoga kommer du ind i stillinger med afslappede muskler, hvor kroppens bindevæv giver dig mulighed for at opnå mere smidighed, harmoni og frihed fra fysisk som psykisk stress. Yin Yoga er en beroligende helende praksis der lader kroppen få en dyb oplevelse af afslapning og ro således at udrensning, genopbygning og restitution kan ske.

Derfor er Yin Yoga også god til at hjælpe med hurtigere og sundere restitution til skader i kroppen fra din sport. Her arbejder du med alt andet end muskler som fylder en 10% af vores krop, imens bindevævet udgør 70% – tænk hvor meget plads du får til at lade muskler og knogler bevæge sig, når først du finder ind i rolige stillinger under kyndig vejledning og lader kroppen løsne op til en ny frihed i form af plads og åbninger langs bagsiden af ben, rundt om hofterne og op langs rygsøjlen.

Din spurt, din smash, dit løft og din hverdag vil opnå helt ny styrke til din balance mellem aktivitet og mindfullnes. Yin Yoga holder stillingerne i 3-5 minutter for at opnå en effekt helt ind i bindevævet omkring led og knogler. Det er fysisk stille og kun vejrtrækningen der er til stede som flow. Det er næsten som en blid massage til dig selv. Akupunktur uden nåle. Der er tale om liggende og siddende stillinger. Alle kan være med, lige meget kendskab til Yoga, skader eller foretrukne motionsform. Yin er et supplement til dit liv.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: The Rehab
Adresse: Staldgade 22, 1699 København V

Jordemoderhuset

Jordemoderhuset bookanaut

Jordemoderhuset tilbyder yoga for gravide, fordi yoga og graviditet passer godt sammen! Deres undervisere underviser i forskellige former for yoga, men fælles for dem er at de er afstemt og tilpasset den gravide krop. Yoga styrker samspillet mellem krop, åndedræt og bevidsthed. Yoga stillingerne er med til at øge følelsen af velvære, af overskud og indre ro i graviditeten og kan også være til stor hjælp under selve fødslen.

Jordemoderhuset arbejder med stillinger der styrker holdningen, der mindsker lændesmerter og andre gener der kan opstå undervejs i graviditeten. Også stillinger der skaber plads til den voksende livmoder, til åndedrættet som forbedrer blodcirkulationen til både mor og barn.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Jordemoderhuset
Adresse: Stenosgade 5, 1616 København V

Yoga Frederiksberg


På Frederiksberg har vi fundet følgende yogacentre:

Mysore Yoga CPH

Mysore Yoga CPH Bookanaut

Mysore Yoga CPH har en dedikeret tilgang til at undervise i autentisk astanga yoga efter Sri K. Pattabhis tradition. Al Mysore Yogas undervisning foregår på ved individuel undervisning og man undervises derfor altid alene af en kvalificeret lærer. Ordet “Mysore” i vores navn refererer til grundstenene i Mysore Yogas undervisning og træningsfilosofi:

Formålet er at fokusere på Mystore i undervisningen. Traditionel astanga yoga arbejder ikke ud fra tanken om, at en yoga-stil passer til alle, men tager højde for unikke evner hos hvert individ. Mysore Yogas undervisere er autoriseret til at undervise KPJAYI, dvs. kilden til astanga yoga i Mystore i Indien.

Mystore Yogas undervisere vil altid tilrette undervisningen så den passer til det enkelte individ. Mystore Yoga CPH er glade og stolte over at dele deres mere end 50 års erfaring med astange yoga.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Mysore Yoga CPH
Adresse: Dronning Olgas Vej 15A 1.sal, 2000 Frederiksberg

Yogaliving

YOGALIVING bookanaut

Yogaliving er en lille fredfyldte oase midt på Frederiksberg, som Louise Fjendbo Jørgensen har drevet og plejet som sit lille barn siden 2006. Hendes elever er blevet hendes yoga-famile, som hun ser næsten dagligt og deler glæder og sorger med – med yogaen som omdrejningspunkt.

Hendes studie ligger tilbagetrukket i baghuset på Thorvaldsensvej 3. Her underviser hun og hendes håndplukkede undervisere i både styrkende og afspændende yoga af høj kvalitet. Hver dag hele ugen er det deres mål, at du efter en yogatime hos dem går ud med ro, glæde, frihed og styrke i krop og sind. Og at du hver gang mærker fysiske fremskridt. Hos Louise er alle velkomne uanset alder og fysisk formåen. De underviser både topatleter, kontorkroppe og børn på daglige hold og i privat timer. Og de holder løbende retreats i både Danmark og udland og uddanner yogalærere.

Piser: Prisliste
Hjemmeside: Yogaliving
Adresse: Thorvaldsensvej 3, baghuset, 1871 Frederiksberg

Kreativ Yoga

Kreativ Yoga Bookanaut

Kreativ Yoga tilbyder holdundervisning alle hverdage hele året og en toårig yogalæreruddannelse. Kreativ Yogaskole ligger i København på Frederiksberg på den fredelige og grønne Prinsesse Maries Allé nr. 13 lige bag ved Codan-huset.

Kreativ Yoga ejes af Aase, som fortæller: “Yoga kan være rigtig mange forskellige ting, og kan være meget givtigt. Yoga er godt for langt de fleste mennesker i alle stadier af livet. Jeg har undervist i hatha yoga i mere end 30 år, og de mange års erfaring har lært mig, at se på det enkelte menneske og tilrettelægge øvelserne derefter”.

Igennem årene har jeg undervist mange forskellige grupper – unge og ældre, gravide, raske og syge. Mine egne helte er Angela Farmer og Ram Dass, som jeg stadig finder inspiration hos. Hos Kreativ Yoga er yogaundervisningen for alle, og vores tilgang er meget uhøjtidelig. Stemningen er afslappet og munter, og der bliver grinet meget i vores timer.

Jeg har været med i det københavnske yogamiljø siden 60’erne, og fulgt udviklingen fra dengang yoga kun var for den langhårede elite og op til i dag, hvor yogaen virkelig boomer og er nået ud til de fleste mennesker. Min metode har udviklet sig, siden jeg selv blev uddannet hos Dansk Yoga.

Jeg har løbende videreuddannet mig i ind- og udland, besøgt diverse selvhøjtidelige guruer og prøvet de fleste alternative behandlingsformer. Alt dette har været med til at give mig en bred indsigt i, hvordan kroppen og sindet fungerer.”

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Kreativ Yoga
Adresse: Prinsesse Maries Alle 13, 1908 Frederiksberg

Frederiksberg Have Yoga

Frederiksberg Have Yoga bookanaut

Yoga til dig – i lyse lokaler med erfarne instruktører. Frederiksberg Have Yoga er en lille hyggelig yogaskole, der lægger vægt på høj kvalitet i undervisningen og en uhøjtidelig og positiv stemning. Deres mål er, at du går herfra med en blødere og mere velafbalanceret krop, øget kropsbevidsthed og et opløftet, energifyldt sind. De tilbyder yoga for alle. Der kræves ingen andre forudsætninger end dem du har – udover behageligt tøj. Alle uanset alder eller fysisk form kan dyrke yoga hos dem.

Skolen ligger i en af Frederiksberg Haves stemningsfulde, fredede bygninger, lige til venstre for hovedindgangen ved Frederiksberg Runddel. Yogasalen er nyistandsat, indbydende og lys med flotte trægulve. Alle deres yogamåtter er fremstillet i bæredygtigt naturgummi.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Frederiksberg Have Yoga
Adresse: Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg

YogaCentralen

Yogacentralen bookanaut

Velkommen til dit centralt placerede, venlige, prisfornuftige, og enkle fristed for krop, sind og ånd; et yoga-sted skabt til at finde ind til “den glæde som altid findes”. Dedikerede og kompetente lærere fører dig sikkert inden for forskellige yogatyper og niveauer. Hver lærer har plads og rum til at vise sine egne “farver” på dette unikke sted.

YC er placeret på Allégade 25 på Frederiksberg, Københavns tvillingeby. Tæt på Metroen og busser og med masser af to timers gratis parkering. Du har derfor let adgang fra København, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro, Valby og Vanløse og endda Amager.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yogacentralen
Adresse: Allegade 25, 2000 Frederiksberg

Yojo

yojo bookanaut

Kom i dit livs fødeform med gravidyoga, åndedrætsopmærksomhed og mentaltræning ved yogalærer Maria Allingham.

YOJO er en forkortelse af YOga og JOrdemoder. YOJO er ejet af yogalærer Maria Allingham og jordemoder Anne Ruby. YOJOs tilgang til fødslen er evidensbaseret, såvel som baseret på tillid til kvindekroppen og naturens genialitet. Vi har ikke én idé om, hvad en “rigtig” fødsel er, men forholder os nysgerrigt til, at der er mange måder at blive forældre på, og anser det som vores fremmeste opgave at hjælpe dig med at finde din!

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yojo
Adresse: Borups Alle 154A, 2000 Frederiksberg

Yoga Østerbro


På Østerbro har vi fundet følgende yogacentre

KBH Yoga

kbh yoga bookanaut

KBH Yoga er et stemningsfyldt sted, hvor alle kan komme og dyrke yoga. Stedet består af dejlige lyse lokaler og er præget af en rar atmosfære. Deres vision er at udbrede kendskabet til yoga, da regelmæssig yogatræning hjælper krop og sind til at være i balance.

De lægger vægt på den personlige kontakt og vejledning. Da de mener, det er vigtigt at opbygge tæt kontakt til deres elever og tilbyder derfor faste hold, hvor eleverne har mulighed for kontinuitet og udvikling. KHB Yoga underviser med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og derfor tilstræber de at øvelserne er tilpassede eleverne på holdet. Desuden tilbyder de også eneundervisning. KBH Yoga underviser naturligvis alle uanset alder og fysisk form.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: KBH Yoga
Adresse: Østerbrogade 56E København 2100

Hot Yoga Østerbro

Hot Yoga Østerbro bookanaut

Hot Yoga Studio Østerbro praktiserer yogaserier på omkring 33 forskellige stillinger i 32 til 39 graders varme.

Hot Yoga Studio Østerbros jordserie er en blanding af hatha, astanga og vinyasa yoga-stillinger tilrettelagt med henblik på at skabe en positiv virkning på alle kroppens dele, herunder arme, bryst og overkrop på 75 minutters undervisning. Klassen er udfordrende, men stadig tilgængelige for alle uanset alder og yoga-niveau.

Hot Yoga Studios Østerbro anvender infrarøde varmepaneler, som skaber gavnlige elektromagnetiske bølger, som går direkte ind i dine knogler, blodcirkulation og muskler, der giver en lang række fordele, såsom:

  • Øget blodcirkulation
  • Kalorieforbrænding
  • Beroligende effekt på nerverne
  • Forbedret hud og udseende

De infrarøde varmepaneler er drevet af miljøvenligt certificeret havvindmølleelektricitet.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Hot Yoga Østerbro
Adresse: Nordre Frihavnsgade 13, 2100 Østerbro

Blå Himmel Yoga

Blå Himmel Yoga Bookanaut

Blå Himmel YOGA har plads til ca. 20 elever og lægger vægt på nærvær og personlig instruktion. Deres lærere er veluddannede og engagerede.

De har 13 ugentlige drop-in hold med Hatha, Hatha Flow, Yin yoga, Blid Hatha, Begynder og som det første yogastudie i Københavns kommune: AERIAL YOGA.

De har både klippekortsystem og medlemskab, så det er meget fleksibelt. Du vælger selv om du vil følge et bestemt hold, eller prøve forskellige hold. Hvis du har lyst til dykke dybere, har de også en række spændende workshops.

Blå Himmel YOGA har 10 forløb med børneyoga og de uddanner også BørneYogalærere på HJERTEBARN-uddannelsen.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Blå Himmel Yoga
Adresse: Strandboulevarden 75, 2100 København Ø

Yogini Yoga

Yogini Yoga bookanaut

Yogini Yoga har specialiseret sig i yoga for kvinder, herunder også yoga for dig med baby i tankerne, i maven eller på armen. Yogini Yoga holder til på Rosenvængets Allé tæt ved Trianglen på Østerbro. I en stille baggård har de indrettet deres yogastudie, hvor de vil gøre deres ypperste for, at du føler dig velkommen og godt tilpas. Med tanke på dit velbefindende er malingen på væggene Svanemærket og yogamåtterne økologiske.

Yogini Yoga lægger vægt på, at deres undervisere alle er uddannede yogalærere. På gravid- og efterfødselsholdene er du i særdeles trygge hænder, for alle deres undervisere er videreuddannede både gravidyogalærere og efterfødselslærere efter Det Internationale Yogaforbunds standarder. For din sikkerhed, dit velvære og dit udbytte.

Yogini Yoga er som det eneste yogastudie i Danmark godkendt af Yoga Alliance som ‘ Prental Yoga Studio’.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yogini Yoga
Adresse: Rosenvængets Allé 7B, 2100 København Ø

Yoga Nørrebro


På Nørrebro har vi fundet følgende yogacentre:

Bikram Yoga Copenhagen

Bikram Yoga Copenhagen bookanaut

På Nørrebro finder du yogacentret Bikram Yoga, som tilbyder yogaundervisning til alle, som ønsker at styrke kroppens naturlige balance. Bikram Yoga tilbyder blandt andet yogaundervisning til gravide, som ønsker at holde kroppen i balance under graviditeten.

Bikram Yogas undervisning består af en sekvens af 26 Hatha Yoga-stillinger og to åndedrætsøvelser udviklet af Bikram Choudhury. Undervisningen varer 90 minutter og bliver undervist af en certificeret Bikram Yoga-instruktør. Yoga-undervisningen foregår i et rum opvarmet rum i fyrre graders varme. Yoga-undervisningen hos Bikram Yoga er udfordrende, men stadig tilgængelige for mennesker i alle aldre på forskellige yoga-niveauer.

I undervisningen arbejdes der systematisk med hver del af kroppen, og formålet er at stimulere alle systemer, organer, blodkar, ledbånd og muskler for at opnå maksimal sundhed og optimal kropsfunktion. Bikram Yoga er en fantastisk form for motion, der er skræddersyet til at skabe balance og styrke kroppen, medvirke til at forebygge sygdom, reparere skader og stimulere kroppens naturlige evne til vækst og reparation. Derudover kombinerer serien af stillinger færdighederne koncentration, tålmodighed, beslutsomhed og selvkontrol, som fører til mental klarhed og en forhøjet evne til at håndtere stress.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Bikram Yoga Copenhagen
Adresse: Ryesgade 23, 2200 København N

Nørrebro Fysioterapi

Nørrebro Fysioterapi Bookanaut

Nørrebro Fysioterapi tilbyder Hot Yoga som en del af deres træningstilbud. Hot Yoga’en dyrkes i deres nye store holdsal, som er opvarmet til 37c ved hjælp af infrarød varme. Den infrarøde varme har mange positive effekter og giver dig en rar dyb varme. Den dybe varme i muskler, sener, og led hjælper dig i din træning og giver dig et større træningsudbytte. Undervejs i timen vil du opleve langt større fleksibilitet og smidighed, som gavner dig i Yoga stillingerne og hjælper dig i dit flow.

Men varmen har også en lang række andre positive effekter

  • Udrenser kroppen for affaldsstoffer
  • Modvirker stress
  • Større smidighed i muskler, sener, og led
  • Bedre restitution som supplement til anden sport
  • Giver din fedtforbrænding et boost

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Nørrebro Fysioterapi
Adresse: Thorsgade 59, Gården 2200 København N

Astanga Yoga Studio

Astanga Yoga Studio bookanaut

Lær Astanga Yoga på den traditionelle måde, hvor du får direkte én-til-en undervisning fra læreren, og opbyg en personlige yogapraksis trin-for-trin i en multi-niveau klasse. Astanga yoga er for alle – uanset køn, alder, form og nuværende træningsniveau. Det er let at komme i gang og alle kan lære det. Bare mød op og vi hjælper dig med resten. Astanga yoga er træning for kroppen og sindet.

De øvelser du lærer giver fysisk og psykisk harmoni, velvære og indre ro ved at opbygge en stabil, fleksibel og rolig krop og sind med udgangspunkt i dig og din krop, som den er lige nu og her.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Astanga Yoga Studio
Adresse: Blegdamsvej 32,1 sal 2200 København N

Hamsa Yoga

Se Hamsa Yoga under Yoga København K

Natha Yoga Center

Natha Yoga Center Bookanaut

Natha Yogacenter i København tilbyder kurser og undervisning i yoga, meditation og tantra. De har yoga og meditation både for begyndere og øvede. Undervisning i yoga, tantra og meditation på Danmarks største Yogaskole.

Natha Yogacenter er en af de ældste og største yogaskoler i København. Natha Yogacenter har tilknyttet mere end 25 yoga-, meditations- og tantralærere, der alle har mindst 4 års erfaring og har afsluttet et 2-årigt kursus i yoga og tantra med strenge eksamener. De fleste yoga- og tantralærere har mellem 10 – 20 års erfaring i yoga, tantra og meditation. Yoga og tantra undervisningen i København foregår på deres nyrenoverede yogacenter med 4 store og lyse undervisningslokaler, reception, healingscenter, yogabutik og eget forlag, som udgiver spirituel litteratur samt dvd’ere mv.

Natha Yogacenter er centralt placeret i København med gode transportmuligheder med både bus og tog.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Natha Yoga Center
Adresse: Nordre Fasanvej 230, 2200 København N

Street Yoga

Street Yoga bookanaut

Streetyoga.dk er et yogastudie, der leverer yoga i øjenhøjde. De er renset for prætentiøs spiritualitet og jesus-sandaler. Deres undervisning handler om at opleve kroppen uden at volde den – med fokus på, hvad god vejrtrækning, bevægelseskvalitet og grounding kan gøre for dig. Du kan forvente at opøve ro, styrke og fleksibilitet.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Street Yoga
Adresse: Blågårdsgade 29A, 2200 København

Namaste Yoga

Namaste Yoga Studio Bookanaut

Namaste Yoga Studio er et lille hyggeligt Yoga Studie beliggende i gården til det gamle Kaffebrænderi Merkur på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Du kan dagligt modtage yoga undervisning i forskellige former for yoga i studiet. De tilbyder stilarterne Hatha Yoga, blid Hatha Yoga, Yin Yoga, Kundalini Yoga, Vinyasa Yoga, Restorativ Yoga samt Yin/Yang Yoga.

Klasserne er små med plads til maks. 12 elever, hvilket giver underviseren mere tid til den enkelte. NYS blev åbnet i efteråret 2010 for at tilføre noget nyt til kvarteret af stifteren Sjelle. Efter at være hjemvendt fra flere år i udlandet ønskede Sjelle at dele hendes store passion for yoga med nabolaget og andre interesserede. Dette blev gjort ved at åbne NYS. NYS er blevet et super hyggeligt sted at praktisere yoga.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Namaste Yoga
Adresse: Hermodsgade 24, 2200 København N

Mammayoga

Mammayoga bookanaut

Mammayoga er specialiseret i gravidyoga og efterfødselsyoga. Gravidyoga er et frirum fra hverdagens travlhed. Gravidyoga er skabt til dig, der savner rolige stunder til at nyde baby i maven. Sammen med andre gravide kvinder får du et unikt fokus på din krop og på den udvikling, som du og din krop gennemgår i løbet af graviditeten

Gravidyoga er ikke kun for højgravide. Du kan deltage i gravidyoga fra uge 12 og helt frem til din termin. Du behøver heller ikke have erfaring med andre former for yoga for at ku’ få glæde af timerne – ligesom at det heller aldrig er for sent at starte til gravidyoga.

Efterfødselsyoga er yoga for dig og din baby. En graviditet og en fødsel kan rent fysiologisk være en hård omgang for kroppen. Til efterfødselsyoga sætter Mammayoga derfor bl.a. fokus på genopbygning af bækkenbunden og på at styrke din mave og mavemuskler.

Hos mammayoga foregår alle klasser i et roligt tempo og i et flow. Der er særlig fokus på dit åndedræt, og hvordan du får sat hænder, fødder og placerer dig på yogamåtten, således at du oplever at få skabt plads til baby og til din krop, når du dyrker yoga.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Mammayoga
Adresse: Blågårdsgade 29A / Blågårdsgade 37, 2200 KBH N

Yoga Amager (Islands Brygge og Amagerbro)


På Amager har vi fundet følgende yogacentre:

Pakhus Yoga

Pakhus Yoga Bookanaut

PAKHUS YOGA er et yoga studio lige i hjertet af Islands Brygge og har til huse i de historiske FDB bygninger, tilbagetrukket fra Njalsgade.

De tilbyder hjertevarm yoga på alle niveauer. Undervist af dygtige lærere – altid med et smil på læbe. De har mange forskellige typer yoga og masser af klasser hver uge. De afholder ofte spændende events, har studiepriser og altid varm te på kanden.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Pakhus Yoga
Adresse: Njalsgade 19C st.mf., 2300 København S

Fysiq

Fysiq yoga bookanaut

Yoga betyder at “forene”, og i Yoga arbejder Fysiq med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet. Yoga er afspænding og stræk-øvelser kombineret med specielle åndedrætsteknikker. De dynamiske øvelser i yoga styrker og arbejder med kroppens svage områder.

Hos Fysiq arbejdes der med kroppens store muskelgrupper, og de små muskler i f.eks. fødder, tæer, fingre og hænder. Kroppen finder automatisk tilbage til sin naturlige tilstand, og ved at lytte til bevægelsen gennem åndedrættet, bliver man opmærksom på kroppens fysiske begrænsninger, og kommer derfor ikke til at øve vold på kroppen.

Yoga kan dyrkes af alle mennesker uanset alder, og smidighed er ikke en forudsætning, for at deltage.

FysioDanmark – dit sikre valg når det handler om fysioterapi, træning og sundhed. Fysioterapi og træning er smeltet sammen under navnet FysioDanmark. Dette for at integrere det bedste fra fysioterapien med den nyeste viden inden for motion og sundhed.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Fysiq
Adresse: Fysiq har fem centre på Amager.

Up Dog Yoga

Up Dog Yoga Bookanaut

Velkommen til Amagers hyggeligste yoga studie. De har 9 drop in hold om ugen og der er ingen tilmelding nødvendig. Du møder bare op til den time du gerne vil til. Og din første time er altid gratis.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Up Dog Yoga
Adresse: Holmbladsgade 12, 2300 København S

Amagerbro Fysioterapi

Amagerbro Fysioterapi bookanaut

Amagerbro Fysioterapi og Træningscenter tilbyder Yin Yoga. Det er en mild yogaform, i enten siddende eller liggende stillinger, som giver afspænding, balance og ro. Alle kan deltage uanset tidligere erfaring med yoga.

Amagerbro Fysioterapi og Træningscenter tilbyder grundig og effektiv behandling og træning. De sammensætter din træning ud fra dine mål, ønsker og behov. De tilbyder både individuel træning og holdtræning.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Amagerbro Fysioterapi og Træningscenter
Adresse: Kirkegårdsvej 25, 2300 København

Nalini Yoga

Se Nalini Yoga under Yoga Frederiksberg

Yoga Hellerup


I Hellerup har vi fundet følgende yogacentre

Hot Yoga Hellerup

Hot Yoga Hellerup

Undervisningen hos Hot Yoga Hellerup tager stadig afsæt i Bikram Yoga, men du finder også Yin Yoga, Core Basic og Tween/Teen yoga på det fleksible skema. Deres mål er, at du skal kunne møde hverdagen med ro, overskud og styrke.

Hos Hot Yoga Hellerup skal du ikke konkurrere med andre end dig selv. Fælles for alle der underviser hos Hot Yoga Hellerup, er, at de er drevet af et passioneret engagement og en personlig tilgang. Der skal være plads til alle, på alle niveauer og i alle aldre! Du bliver udfordret – men du skal også have det sjovt!

Hot Yoga Hellerup ønsker løbende variation og inspiration. De tilbyder derfor løbende workshops og inviterer internationale gæster, der kan inspirere og dele ny viden. De afholder også årlige retreats i udlandet.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Hot Yoga Hellerup
Adresse: Strandvejen 56 st. th. 2900 Hellerup

Yoga Factory

yoga factory bookanaut

Hos Yogafactory er de en gruppe af dedikerede yogaundervisere, massører, kostvejledere, kiropraktorer og healere, som hver har en unik tilgang til yoga. Gennemgående kan de karakteriseres som yoganørder med hjertet på rette sted. De ønsker at alle føler sig velkomne, og gennem de forskellige yogaformer, får fantastiske oplevelser, fornyet energi, livsglæde, fysisk styrke og fred i sindet.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Yoga Factory
Adresse: Strandvejen 209 2900 Hellerup

Yoga i Fitness DK


Fitness DK yoga bookanaut

Yoga betyder at ”forbinde” eller at ”forene”, og formålet med træningen er at skabe balance og ”flow” i og mellem krop og sind. På yogaholdet forenes åndedræt og bevægelse i en serie af øvelser, som giver smidighed, styrke og balance.

Yoga skaber indre ro og giver overskud, alt imens din kropsbevidsthed og kropsholdning forbedres. Desuden kan du med yoga komme af med gammel stivhed og ømhed i kroppen. I Yoga udspænder og strækker du de forkortede muskler og giver styrke til de svage. Vi arbejder med alle muskler i kroppen lige fra lår og ryg til bækkenbund og fødder, og gennem yogaen bliver du opmærksom på din krops styrker og begrænsninger. Der findes en række forskellige typer af yoga i Fitness DK

Yoga Basis

Yoga Basis er en yogatime hvor der arbejdes med at skabe balance mellem krop, sind og sjæl. På Yoga basis arbejdes der ikke med en specifik yogastilart. Fokus er i stedet på at udføre og få et godt kendskab til yoga, samt opnå øget smidighed, bedre balance og en bedre kropsbevidsthed. Der arbejdes oftest med både åndedrætsøvelser, og meditation på Yoga Basis.

Hatha Yoga

Hatha Yoga er timen hvor vi arbejder med de klassiske yogastillinger – oftest udført i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. Udover de klassiske yogastillinger arbejdes der med åndedrætsøvelser, ligesom timen afsluttes med meditation. I Hatha Yoga er fokus på korrekt udførelse af øvelserne, alt efter kroppens kunnen. Med Hatha Yoga får du en bedre smidighed, en bedre balance og øget kropskontrol.

Vinyasa Yoga

Vinyasa Yoga er en dynamisk form for yoga hvor yogastillingerne udføres i et hurtigt tempo og bliver sat sammen i kortere eller længere sekvenser. Der er sjældent pause mellem de enkelte stillinger, og der arbejdes med at skabe flow og bevæge kroppen i takt med åndedrættet. Ved udførelse af Vinyasa Yoga dannes der meget varme i kroppen, hvilket hjælper til bl.a. at udskille diverse affaldsstoffer.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Fitness DK
Adresse: Landsdækkende

Yoga i Fitness World


Yoga i Fitness World bookanaut

Fitness World tilbyder Yoga i alle deres centre, men udbuddet varierer fra center til center. Tjek dit lokale Fitness World center for at se hvad de tilbyder.

Fitness World tilbyder følgende Yoga hold:

Hatha Yoga i Fitness World

Hatha Yoga er for dig, der ønsker at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. De klassiske yogastillinger gennemgås i et roligt tempo. Timen starter med blid yoga og afspænding, så du får mulighed for at finde dig til rette. Herefter forsætter timen med stående stillinger. I de stående stillinger bruges kroppens store muskelgrupper; det giver varme i kroppen og stimulerer kredsløbet. Kropsvarmen optimerer muligheden for at gå dybere ind i de forskellige stræk og yogastillinger.

Målet med timen er at strække og styrke kroppen samt at løsne spændinger. Denne form for yoga er til dig, som ønsker at arbejde med dybere stillinger og stræk. Hatha Yoga giver dig ro i sindet og velvære i kroppen.

Heat Wave – Hatha Yoga
Holdet er for dig, der ønsker at forbedre din smidighed, styrke og balance. Holdet der foregår i en holdsal der er opvarmet med infravarme til 37 grader, giver dig mulighed for at komme dybere ind i de forskellige stræk. Holdet varer 90 minutter. Holdet tilbydes på to forskellige niveauer.

Flow Yoga i Fitness World

Flow Yoga er en dynamisk yogaform, hvor yogastillingerne kædes sammen i et flow. Vi glider fra yogastilling til yogastilling med få pauser i løbet af timen. Timen består primært af stående stillinger, der har til formål at styrke muskulaturen, øge udholdenheden og forbedre kredsløbet. Timen indeholder desuden dybe stræk, der øger smidigheden i kroppen.

Åndedrættet er centralt i Flow Yoga og er med til at skabe energi og varme i kroppen. Flow Yoga er for dig der ønsker en dynamisk yoga time, hvor du bliver udfordret og får sved på panden. Timen afsluttes med afspænding, som giver ro og energi i krop og sind.

Heat Wave – Flow Yoga
Holdet er en dynamisk yogaform, hvor stillingerne kædes sammen i et flow. Holdet der foregår i en holdsal der er opvarmet med infravarme til 37 grader, giver dig mulighed for at komme dybere ind i de forskellige stræk. Holdet varer 90 minutter. Holdet tilbydes på to forskellige niveauer.

Priser: Prisliste
Hjemmeside: Fitness World
Adresse: Landsdækkende

Billig Yoga København


Er du på udkig efter billig yoga? Så må vi desværre informerer dig om at der ikke er et let svar på dit spørgsmål, da det afhænger af hvad du er på udkig efter.

Så mange timer som muligt
Hvis antal af timer og geografisk tilgængelighed er det vigtigste for dig, så vinder Fitness World. De er bare billigst. Men du skal også være opmærksom på at Fitness World meget hurtigt kan blive dyrt, hvis du ikke træner jævnligt. Husk, at fitnessbranchen tjener sine penge på de inaktive.

Stemningen og yogalæren har stor betydning for mig
Hvis stemning og yogalæren har stor betydning for dig er det umuligt at sige, hvad der er billigst.

Husk at yoga er godt for dig. Det vigtigste er derfor, at du finder et sted, hvor du har lyst til at dyrke yoga, så du ender med at gøre det.

Sådan finder du dit nye yogahold i København


Som begynder er der langt til, at man er en yogi. Det kan virke skræmmende for nogle begyndere, at der er så meget, man skal lære. Derfor er der mange, som først stifter kendskab til yoga via videoer på YouTube. Men fordelen ved, at man kan sidde derhjemme i ro og mag og forsøge sig med spændende stillinger, kan overskygges af, at yoga uden instruktion kan give skader.

Det er næsten ikke til at komme uden om, at et yogahold med en instruktør, som guider dig gennem stillingerne er vejen frem for de fleste. Hvis det er ubehageligt at tænke på at være den eneste nye på holdet, så kan du sørge for at finde et hold, hvor der kun er nye. Så er I alle i samme båd.

Yogainstruktører bliver naturligvis heller ikke irriterede over at skulle vise de mere basale yogaøvelser. Tværtimod. Mange instruktører synes faktisk, at det er vildt givende at være med til at tænde begejstringen for nye yoga-udøvere. Når først elever er blevet seje til at lave øvelser og har mindre brug for at blive guidet, og fokus kommer måske til at være på teknik og mindre på den indre og spontane begejstring.

Find dit yogacenter via fire trin

Trin 1: Prøv forskellige centre
Inden du opretter et medlemskab i et yogacenter, er det en god idé at prøve en masse forskellige centre og yoga-stilarter. Mange steder tilbyder en gratis prøvetime, og det er et tilbud, du bør benytte dig af. Der er mange forskellige nuancer, når det handler om yoga. Derfor skal du bruge noget energi på at finde den stil, som passer til dig, din krop, din hverdag osv.

Kan du f.eks. bare droppe ind til en time, eller skal man booke timer i forvejen. Og hvad hvis man ikke kan nå at komme? Er der gebyrer på sene aflysninger? Den slags ting kommer til at betyde noget for, hvordan yoga kommer ind i din hverdag, så tjek betingelserne ud og mærk efter, om de passer til dig.

Når du er til prøvetimer, kan du særligt holde øje med:

Placering
Det giver næsten sig selv, men et yogacenter tæt på dit hjem er nemmere at komme hen til, end hvis du skal tværs gennem København for at træne. Hvis du først skal fra Vesterbro til Østerbro i myldretid et par gange om ugen for at træne, er det svært at gøre yoga til en daglig rutine.

Fællesskab
Læg mærke til, om der er et godt sammenhold i yogacentret. Tal med de andre og spørg ind til, hvordan de synes, stemningen normalt er i centeret. Du kan enten foretrække et stærkt sammenhold og et tæt socialt miljø, eller måske er du mest til, at man bare kommer og gå. Uanset hvad, er det vigtigt at finde et center, hvor du føler, at den måde du er på, også er helt socialt acceptabel.

Det er afgørende at føle sig velkommen, så overvej, hvor social du har lyst til at være. Yoga er en sport med mange facetter. Og ikke alle relaterer sig til at strække kroppen. Du kan nemt møde andre mennesker, hvor yoga spiller en meget stor rolle i deres liv. Det betyder f.eks, at de også bruge en masse tid på at tale med andre personer i yogacenteret. Det kan også betyde, at nogle centre arrangerer foredrag og undervisning i emner, som relaterer sig til yoga og måske den mere åndelige side af sporten.

Meditation, ernæring og spiritualitet er eksempelvis emner, som du kan støde på i yoga-miljøet. Er du ikke til interesseret i den side af sporten, men kun fokuseret på den fysiske form, er der natuligvis også en plads til dig i yogacentret. Se det blot som en mulig overbygning på din yogapraksis. Og hvis du helt vil undgå at beskæftige dig med de emner, kan du overveje, om du skal melde dig til yoga i et fitnesscenter.

Udvalg af hold
Finder du kærligheden for yoga er det blot et spørgsmål om tid, før du har lyst til at udfordre dig selv mere og mere. Derfor er der også god ræson i at finde et center, som har en bred vifte af hold. Både til begyndere og mere avancerede udøvere. En langsigtet relation til yogacenteret har også den fordel, at du kender instruktører og de andre medlemmer. Det sociale element er vigtigt for mange, og er du på fornavn med de andre på holdet, er det også nemmere at komme afsted til træning.

Trin 2: Vælg en god instruktør
Vælg et yogacenter, som har gode instruktører. De er ikke nemt at vurdere instruktørers faglige kompetencer, når man selv er ny i yogaverdenen. Men du kan nemt vurdere, om instruktøreren formår at kommunikere med dig, så du føler dig tryg og i gode hænder. For nogle udvikler yoga sig til at være en indre rejse, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvem du har med på den rejse.

Trin 3: Book en gratis time
Din erfaring er ikke stor nok, hvis din eneste oplevelse med yoga stammer fra YouTube. Brug derfor tilbuddet om en gratis time for begyndere. Du skal ikke bevise noget for hverken dig selv eller andre, så prøv centeret af, og se, om det er noget for dig. Kom evt. lidt før timen begynder og intruducer dig selv for instruktøren.

Fortæl vedkommende, hvad dine forudsætninger er og tag en snak om, hvad du godt kunne tænke dig at få ud af en yogapraksis. På den måde har du gjort det klart for både dig selv og din instruktør, hvad formål med dit besøg er.

Og husk også at nævne, hvis du lider af en sygdom eller har en skade. Det er afgørende for instruktører, at de ved, hvor meget du kan presses.

Trin 4: Få yoga ind i hverdagsrutinen
Når du finder det rigtige yogacenter, skal du blot forsøge at få yoga så meget ind i dine daglige rutiner som muligt. Planlæg din uge, så du ved, at du har sat tid af til at komme afsted. Efterhånden som tiden går, bliver du mindre og mindre afhængig af planlægningen, fordi det er blevet en vane for dig. Og så går det hele næsten af sig selv.