Hvad er puls, blodtryk, hvilepuls, max puls, høj, lav og normal puls?
Hvorfor er det vigtigt at måle puls og blodtryk? Find svarene på din spørgsmål i denne artikel
Definition: Hvad er puls?
Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver pump kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls. Mere teknisk vil man sige, at puls er defineret som hjertets slagfrekvens målt som slag pr. minut.
Når man har brug for at vide, hvor hyppig hjertet slå, bruger man som regel betegnelsen puls.
Sommetider siger man, at pulsen er lav, normal eller høj. Men for at være mere præcis opgør man som regel puls i, hvor mange gange hjertet slår på et minut.
Din puls er nemlig afhænge af en masse forskellige faktorer. Derfor er pulstallet først og fremmest det, man kigger på. Har du en puls på 150, mens du er i hvile, vil man kalde det en høj puls.
Omvendt vil en puls på 150 efter en løbetur kaldes helt normal. Om pulsen er normal, lav eller høj kommer derfor an på en masse forskellige omstændigheder. Men plus skal som udgangspunkt ikke være uregelmæssig.
Pulsen er bl.a. afhængig af:
Lufttemperatur: Når temperaturen stiger på en dejlig varm dag, gør din puls det samme. Særligt hvis det også er dag med høj luftfugtighed. Så har kroppen brug for at få lidt mere blod pumpet rundt i systemet. Det kan forhøje pulsen med ca ti slag i minuttet.
Kroppens positur: Når du hviler, står op eller sidder ned er pulsen normalt den samme. Men flytter du dig mellem positioner, kan pulsen kortvarigt ændre sig.
Følelser: Hvis du er stresset, bange, helt vild glad eller trist, kan det også påvirke pulsen.
Kropsstørrelse: Er du overvægtig, kan du have en høj hvilepuls, men den bør ikke være mere end 100 slag i minuttet.
Medicin: Medikamenter, som f.eks. beta blockere, sænker din puls, mens andre typer hæver pulsen.
Hvorfor måler man puls?
Hjerterytmen – altså din puls – er en vigtig indikator for, hvordan din krop har det. Derfor er pulsen noget af det første, som bliver tjekket, hvis du har det dårligt, eller er kommet til skade. Det sker, fordi det er vigtigt at vide, om dit hjerte pumper blod nok rundt i kroppen. Blodet transporterer ilt rundt i kroppen. Hvis der ikke kommer blod nok rundt, får du ikke ilt nok. Og det er livstruende.
Hvordan finder og måler man pulsen?
For at få den mest præcise måling af pulsen, skal den helst måles om morgenen, mens du stadig ligger i sengen og er helt afslappet. Alternativt kan man måle hvilepulsen på en person, efter vedkommende har ligget stille i minimum ti minutter.
Du kan finde pulsen her:
- På håndleddet
- På indersiden af albuen
- På siden af halsen
- Øverst på foden
Du måler nemmest pulsen på indersiden af håndleddet. Tryk let ned på huden med dine pege- og langefinder og tæl, hvor mange slag du kan mærke i løbet af et minut. En hurtigere, men mindre præcis metode, er at tælle antal slag du mærker i løbet af tyve sekunder.
Lad os sige, at du mærker 25 slag på de 20 sekunder. Der går 60 sekunder på et minut, så hvis du mærker pulsen 25 gange på 20 sekunder kan du gange med tre for at finde ud af, hvor mange gange pulsen slår på 60 sekunder. I dette eksempel er pulsen 25 x 3 = 75.
Hvad er en normal puls og hvileplus?
Ens puls afhænger af, hvad man laver, og hvor aktiv man er, derfor tager man udgangspunkt i hvilepulsen, når man taler om normal plus.
Normal puls og hvilepuls hos mænd, kvinder og børn
Mænd har typisk lidt lavere normalpuls (hvilepuls) end kvinder. I gennemsnittet slår hjertet hos en mand 60-80 slag i minuttet. Hos kvinder slår det i gennemsnit 70-90 gange i minuttet. Forklaringen er, at mændenes lidt større hjerte kan pumpe mere blod rundt i kroppen, og derfor har det ikke behov for at slå helt så mange gange i minuttet som et kvindehjerte. Børns normalpuls varierer afhængig af alderen:
- Spædbørn: 100 – 160 slag i minuttet
- Småbørn: 70 – 120 slag i minuttet
- Ældre børn: 60 – 100 slag i minuttet
Læger vil som regel fokusere mest for din hvilepuls. Maxpuls er f.eks. ikke noget, som umiddelbart spiller en rolle i en almindelig lægeundersøgelse. Hvilepuls er derimod altid udgangspunktet for en lægefaglig vurdering af dit helbred, for den fortæller noget om kroppen, når den slapper af.
Det kan virke lidt forvirrende, når man snakker om f.eks. høj puls. For at gøre det mere tydeligt, hvad man taler om, burde man i virkeligheden snakke om høj puls, når man beskriver pulsen hos en person, som foretager en eller anden fysisk aktivitet. Og forhøjet puls, når det handler om en personer i hvile, hvis puls er højere end 100 slag i minuttet.
Normal hvilepuls i forskellige alder
Normal hvilepuls hos mennesker i forskellige aldre.
- Nyfødte børn op til 1 måned: 70 til 190
- Fra 1 til 11 måneder gammel: 80 til 160
- Fra 1 til 2 år gammel: 80 til 130
- Fra 3 til 4 år gammel: 80 til 120
- Fra 5 til 6 år gammel: 75 til 115
- Fra 7 til 9 år gammel: 70 til 110
- Fra 10 år, voksne og ældre: 60 til 100
- Personer i god form 40 til 60
Hvilepuls tabel
Din hvileplus er en god indikator på din fysiske form, da den typisk er lav, hvis man er i god form og høj, hvis man er i dårlig form.
I hvilepuls tabellen kan du ser en indikation på hvor god din form er:
- Hvilepuls: 40 – ekstrem god form
- Hvilepuls: 50 – meget god form
- Hvilepuls: 60 – god form
- Hvilepuls: 70 – dårlig form:
- Hvilepuls: 80 – meget dårlig form
Høj hvilepuls koster leveår
Forskning har vist, at en høj hvilepuls kan koste op til 5 leveår.
Den fjerdedel af befolkningen, der har højest hvilepuls, dvs. højere end 80, dør 4-5 år tidligere, end den fjerdedel, der har lavest hvilepuls, dvs. mindre end 65.
Hvordan sænker jeg min hvilepuls?
Den bedste måde at sænke din hvilepuls er at leve sundt og dyrke motion.
Hjertet er en muskel, som også bliver trænet, når resten af kroppen bliver trænet. Det betyder, at et stærkere hjerte kan pumpe blodet mere effektivt rundt. Eller sagt på en anden måde: ved hvert hjerteslag kommer der en større mængde blod ud til musklerne og resten af kroppen, derfor har personer med en god kondi en lavere hvilepuls.
Høj hvilepuls og stress
Høj hvilepuls kan være en indikation på stress, og du bør søge lægehjælp, hvis du har mistanke om at din puls er forhøjet.
Bradykardi: For lav puls i hvile (hvilepuls under 50)
Bradykardi betyder langsom hjerterytme, og er defineret som en puls på under 50 slag pr. minut i hvile. En lav puls betyder dog ikke, at der nødvendigvis er noget galt med dig. Hvis du er i god form, kan du let have en puls under 50 slag pr. minut, da hjerter arbejder mere effektivt.
Hos ældre mennesker har hjertet f.eks. ikke altid den samme power, som da de var yngre. Det betyder, at hjertet ikke kan pumpe blodet så effektivt rundt. Det kan i visse tilfælde tyde på, at hjertet ikke fungerer, som det skal.
Bradykardi bliver problematisk, hvis hjertet pumper så langsomt og ineffektivt, at det ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod ud i kroppen. Det skyldes normalt syg-sinus-syndrom eller ledningsblok.
Syg-sinus-syndrom opstår, når din sinusknude ikke udsender elektriske impulser på den rigtige måde. Sinusknude er det lille elektriske strømcenter, som styrer hjertet.
Ledningsblok skyldes en sygdom i det, man kan kalde hjertets ledningssystem. De elektriske impulser i hjertet kan blive så svage, at pulsen falder og bliver langsom. Den elektroniske impuls kan også blive helt afbrudt og give pauser i hjerterytmen. Hvis der er reelle pauser i hjerterytmen, holder hjertet helt op med at slå i nogle sekunder. Det varer almindeligvis under fem sekunder.
Hjerteforeningen skriver, at langsom hjerterytme er typisk ledsaget af et eller flere af følgende symptomer:
- Træthed og mathed
- Åndenød
- Svimmelhed
- Sortnen for øjnene
- Besvimelse
Har man nogle af disse symptomer, bør man kontakte sin læge eller evt. ringe efter en ambulance.
Takykardi: For høj puls i hvile (hvilepuls over 100)
Læger kalder høj puls for takykardi. Det betyder, at hjertet slår hurtigt. Det kan være i forbindelse med fysisk aktivitet, men i nogle tilfælde kan takykardi skyldes en fejlfunktion i hjertet. Resultatet er, at hjertet pludselig kan begynde at slå meget hurtigt og øger pulsen til mere end 100. Tilstanden kan skyldes atrieflimren, atrieflagren og rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene.
Ifølge Hjerteforeningen er symptomerne forskellige fra person til person, men hold f.eks. øje med:
- Puls stiger til over 100 salg per minut i hvile
- Hjertebanken
- Trykken, uro og sitren i brystet
- Åndenød
- Fornemmelsen af mathed
- Ledsagelse af en angstfølelse
Hvis anfaldene gentager sig, varer længere end få minutter, eller du føler dig svært utilpas, bør du kontakte din læge, eller ringe til akuttelefonen i din region.
Blodtryk og puls
Blodtryk er en betegnelse for, hvor stort et tryk, hjertet pumper med. Plus er en betegnelse for, hvor mange gange hjertet slå pr. minut.
Hvad er blodtryk? Og hvad er det systoliske og diastoliske tryk?
Hjertet er en muskel, som pumper blod ud i arterierne. Arterier er store blodårer, som du måske også kender under navnet pulsårerne. Det iltede blod bliver sendt ud til alle kroppens organer, som optager ilten.
Blodet skal derefter tilbage til hjertet. Det sker via venerne. Blodet skal forbi lungerne, hvor det afleverer CO2, som vi udånder og bliver derefter fyldt med ilt igen. Ilten kommer fra vores indånding, og når blodet er iltet, er det klar til en omgang mere.
Når hjertet trækker sig sammen og sender blodet rundt i kroppen, opstår der et tryk, som kaldes blodtrykket.
Blodtrykket består af to tal og skrives f.eks. 120/80 mm Hg. Det udtales blot 120 over 80. Det første tal – 120 – kaldes det systoliske tryk. Det er trykket, hjertet frembringer, når det sender blod ud af hjertet.
Det lave tal – i vores eksempel 80 – kaldes det diastoliske tryk. Det betegner trykket på plusåren mellem to hjerteslag. Man kan også sige, at det er trykket i pulsåren, når hjertet holder en kort pause mellem slagene.
Enheden mm Hg står for millimeter kviksølv. Så faktisk skulle man sige 120 over 80 millimeter kviksølv. Det skyldes, at da man først begyndte at måle blodtryk, brugte man en kviksølv-indikator, hvor trykket fra blodet kunne bevæge kviksølvet et antal millimeter op på måleinstrumentet. F.eks. 120 mm.
Blodtryk og puls er forskellig fra person til person. De er også meget afhængige af, hvordan man lever; om man spiser sundt, ryger, dyrker sport osv.
I videoen fortæller læge ph.d. Kjeld Bruun-Jensen om blodtryk og blodtryksmåling.
Hvordan måler jeg mit blodtryk?
Det er ikke svært, og kan du sagtens selv måle dit blodtryk derhjemme, eller hvor det nu passer dig. Det kan især være vigtigt, hvis din læge anbefaler, at du overvåge dit blodtryk regelmæssigt.
Hvis du selv skal måle dit blodtryk skal du være opmærksom på, at en række forskellige faktorer kan få dit blodtryk til at stige midlertidigt. Blodtrykket stiger normalt som følge af:
- Stress
- Rygning
- Kulde
- Motion
- Koffein
- Visse lægemidler
Prøv at undgå så mange af disse faktorer inden du skal måle dit blodtryk. Det er også en god ide altid at måle dit blodtryk på samme tid af døgnet, da det gøre målingerne mere sammenlignelige.
Før du måler dit blodtryk:
- Find et roligt sted at måle dit blodtryk, og lyt til dit hjerte. For at få den bedste måling skal du være helt rolig, og din puls skal være så tæt på din hvilepuls som muligt.
- Sørg for, at du er komfortabel og afslappet.
- Gå eventuel på toilettet, da en fuldt blære kan påvirke målingen.
- Rul ærmet op på din venstre arm
- Undgå stramt tøj.
- Hvil siddende ved et bord i 5 til 10 minutter inden målingen.
- Din arm skal hvile komfortabelt i niveau med dit hjerte.
- Sid ret op, og undgå at krydse dine ben.
- Hvil din underarm på bordet med håndfladen opad.
Mål dit blodtryk:
Videoen viser, hvordan man måler blodtryk på den gammeldags og manuelle måde. Det er typisk meget nemmere med en digital måler, da man “bare” skal placere manchetten korrekt på armen og så klarer måleren resten.
Hvad er et normalt blodtryk?
Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80. Blodtrykket stiger typisk med alderen, da ens pulsårer bliver stivere. Det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk omkring 150 mmHg i 70 års alderen.
Hvad er lavt blodtryk (hypotension)?
Hypotension er den medicinske betegnelse for lavt blodtryk. Lidelsen er defineret som et vedvarende blodtryk på under 90/60 i hvile. Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80. Hos raske mennesker er et lavt blodtryk normalt ikke noget problem, og det ses ofte hos yngre kvinder og hos høje og tynde personer.
Man skal være opmærksom på et lavt blodtryk, da det kan være et tegn på et underliggende problem. Især hos ældre, hvor et lavt blodtryk kan resultere i en utilstrækkelig blodforsyning til hjertet, hjernen og andre vitale organer.
Et kronisk lavt blodtryk uden symptomer er sjældent alvorligt modsat forhøjet blodtryk. Et lavt blodtryk kan dog betyde, at man oplever svimmelhed eller uklarhed, når man rejser sig fra en liggende eller siddende stilling til stående. Den medicinske betegnelse for den type af lavt blodtryk er postural hypotension eller ortostatisk hypotension. En anden type af lavt blodtryk (neuralt medieret hypotension) kan forekomme, hvis man står stille i for lang tid af gangen.
Der kan være mange årsager til lavt blodtryk, og årsagen er ikke altid entydig. Lavt blodtryk kan skyldes:
- Graviditet
- Hormonelt
- Sukkersyge
- Lavt blodsukker (hypoglykæmi)
- Medicin såsom nogle typer af håndkøbsmedicin og medicin mod for højt blodtryk, depression eller Parkinsons
- Hjertefejl
- Hjerterytmeforstyrrelser (Arytmier)
- Udvidelse af blodkarrene
- Hedeslag
- Leversygdomme
Læs mere: Understanding Low Blood Pressure — the Basics (eksternt link)
Hvad er højt blodtryk (hypertension)?
Den medicinske betegnelse for højt blodtryk er hypertension. Du har for højt blodtryk, hvis du vedvarende har et blodtryk på over 140 / 90. Dit blodtryk kan også være forhøjet, hvis blot det systoliske eller det diastoliske er højere end grænseværdien.
For højt blodtryk lægger ekstra pres på dit hjerte og dine blodkar. Over tid kan denne ekstra belastning øger din risiko for et hjerteanfald eller et slagtilfælde. Højt blodtryk kan også forårsage hjerte og nyresygdomme, og er tæt forbundet med visse former for demens.
Højt blodtryk har som regel ingen symptomer, så du kan sagtens have forhøjet blodtryk uden at mærke det. Det er derfor vigtigt, at man jævnligt får målt sit blodtryk, hvis man er i risikogruppen.
En enkelt høj måling betyder ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk. Mange ting kan påvirke dit blodtryk gennem dagen, så din læge skal tage flere blodtryksmålinger over lidt tid for at afgøre om du har højt blodtryk.
Personer med meget forhøjet blodtryk oplever nogle gange hovedpine, så hvis du har hovedpine og mistanke om forhøjet blodtryk, er det klogt at kontakte din læge.
Årsagerne til højt blodtryk er ikke entydige, da vi ikke ved præcis, hvad der forårsager højt blodtryk. Vi ved, at ens livsstil kan påvirke risikoen for at udvikle højt blodtryk. Du har en højere risiko for at få højt blodtryk, hvis:
- du spiser for meget salt
- du ikke spiser nok frugt og grøntsager
- du ikke er aktive
- du er overvægtig
- du drikker for meget alkohol
Du kan hjælpe til at sænke dit blodtryk og din risiko for følgesygdomme ved at leve sundt og dyrke motion. Der er også en række faktorer, som du ikke er herre over, og som øger din risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Det er:
- Alder – dit blodtryk kan stige med alderen, især hvis du har levet usundt.
- Etnisk oprindelse – personer fra Afrika, Caribien og Sydasiaen har større risiko end andre mennesker af at få forhøjet blodtryk.
- Familiehistorie – din risiko for at udvikle forhøjet blodtryk er større, hvis andre i din familie har, eller har haft højt blodtryk.
Andre grunde til forhøjet blodtryk kan være lidelser såsom nyreproblemer.
Læs mere: Forhøjet blodtryk / Højt blodtryk (hypertension) (eksternt link)
Tabel: Blodtryk for mænd og kvinder
Du kan bruge blodtrykstablen til hurtigt at se om dit blodtryk er på et sundt niveau, eller om du bør overveje at ændre din livsstil. Når man taler om blodtryk er der fire overordnede kategorier, som spænder fra normal til trin 2 forhøjet blodtryk. De fire kategorier er udviklet af World Health Organization (WHO). Bemærk, at der kan være store individuelle variationer og denne standard skal ses som en almen vejledning.
Du kan godt måle dit blodtryk derhjemme for at tjekke, hvor det ca ligger, men du skal forbi din læge, hvis du skal have lavet en præcis blodtryksmåling. Blodtryk er uafhængig af køn.
Systoliske Blodtryk (mm Hg) | Diastoliske Blodtryk (mm Hg) | Kategori | Anbefaling |
Under 120 | Og under 80 | Dit blodtryk er normalt | Fortsæt din nuværende livsstil |
Mellem 120 - 139 | Eller mellem 80 - 89 | Prehypertension - dit blodtryk er svagt forhøjet men stadig indenfor normalen | Fortsæt din nuværende livsstil |
Mellem 140 - 159 | Eller mellem 90 - 99 | Stage 1 hypertension | Kontakt din læge |
160 og højere | Eller 100 og højere | Stage 2 hypertension | Kontakt din læge |
Kilde: Mayoclinic.org
Skema: Blodtryk stiger med alderen
Dit blodtryk stiger med alderen, da dine pulsårene bliver stivere og mindre eftergivelige. Det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk på omkring 150 mmHg i 70 års alderen.
I skemaet kan du se hvordan blodtrykket stiger med alderen. Bemærk dog at der kan være store individuelle variationer og denne tabel skal ses som en vejledning.
Alder | Normalt |
1 - 12 måneder | 90 / 60 |
1 - 5 år | 95 / 65 |
6 - 13 år | 105 / 70 |
14 - 19 år | 117 / 77 |
20 - 24 år | 120 / 79 |
25 - 29 år | 121 / 80 |
30 - 34 år | 122 / 81 |
35 - 39 år | 123 / 82 |
40 - 44 år | 125 / 83 |
45 - 49 år | 127 / 84 |
50 - 54 år | 129 / 85 |
55 - 59 år | 131 / 86 |
60 - 64 år | 134 / 87 |
Kilde: Idealbloodpressureinfo
Puls og træning
Et pulsur er ikke ualmindeligt at se på håndleddene af løbere, cykelryttere og andre sportsfolk. Det kan nemlig være en stor fordel at kende sin puls. Både når man træner, og hvis man er i konkurrence.
Det er særligt sportsgrene, hvor udholdenhed spiller en stor rolle, at puls kan være en vigtig faktor. Et udgangspunkt for at arbejde med pulstræning er dog, at man skal kende sin max puls.
Beregn din max puls for mænd og kvinder
Nyere forskning viser, at den mest præcise måde at beregne sin maksimale puls er ved at bruge denne formel:
208 – 0,7 x alder
Hvis du er 35 år, beregner du din max puls sådan her:
208 – 0,7 x 35 = 184 (rundet op fra 183,5)
Brug vores beregner til let at beregne din max puls
Alder og puls hænger nemlig tæt sammen, så forskernes konklusion er, at denne metode giver den bedste beregning af, hvor din max puls er. Forsøget viste også at maxpulsen ikke er påvirket af køn.Det anslås, at ca. 80% kan finde deres max puls ved denne udregning. Men de resterende 20% har en max puls, som ligger enten over eller under det tal, som er resultatet af udregningen. Derfor kan det godt betale sig at dobbelttjekke sin max puls.
Det kan du bl.a. gøre ved hjælp af et pulsur:
Du skal huske at lave en grundig opvarmning, for det bliver en hård omgang og kroppen skal være parat. Når du er godt varmet op kan du enten finde en bakke, eller et langt lige stykke vej. Løb alt, hvad du kan i et minut. Hvil i 2-3 minutter, hvor du smålunter. Gentag øvelsen 3 gange. Aflæs på dit pulsur, hvor din puls har været højest. Det er din max puls.
Du behøver reelt set ikke have et pulsur, for at finde din puls. Men står du efter tre intervaller med metalsmag i munden og lungerne hængende ud af halsen, kan det være svært at tage sin egen puls. Optællingen af hjerteslag bliver næppe præcis, og så er du lige vidt i forhold til at finde den præcise max puls.
Find din hvilepuls
Hvilepulsen finder man mest præcist om morgenen. Du skal helst måle pulsen, mens du stadig ligger i sengen. Brug evt. et pulsur for at få en nøjagtig måling. Hvis du først kan tage den senere på dagen, skal du sørge for at have hvilet mindst 10 minutter, inden du foretager målingen. Ellers vil pulsen typisk være for høj.
Din max puls og din hvilepuls er vigtige, hvis du vil optimere din træning. Det kan du læse om i det næste afsnit.
Træn i pulszoner – pulstræning
Træning i pulszoner er en metode til at gøre din træning mere målrettet. Det er en metode, som du kan bruge, hvis du vil forbedre specifikke ting ved din krop og kondition. Hvis du f.eks. vil være mere udholdende, skal du træne i én pulszone, mens du træner hurtighed og eksplosivitet i en anden pulszone.
Pulsreserven
Pulstræning tager udgangspunkt i pulsreserven, som er forskellen mellem din max puls og din hvilepuls. Når du kommer i bedre form falder din hvilepuls og pulsreserven er træningsparameter, der ændrer sig over tid.
Beregning af pulszoner
For at træne i pulszoner skal du kende din hvilepuls og din max puls. Desuden skal du have et pulsur, så du kan holde øje med din puls, når du træner. Du skal kende de fem forskellige pulszoner. Og sidst men ikke mindst skal du lave et par relativt simple beregninger.
Vorespuls.dk har lavet denne beskrivelse af de fem pulszoner.
- Zone 1: Op til 60% af pulsreserven: Let træning, restitution
- Zone 2: 60-70% af pulsreserven: Udholdenhed (moderat træning)
- Zone 3: 70-80% af pulsreserven: Lang tempotræning, kredsløbstræning
- Zone 4: 80-90% af pulsreserven: Kort tempotræning, konkurrencetræning
- Zone 5: 90-100% af pulsreserven: Træning med maksimal iltoptagelse, aerob træning.
Pulszonerne tager udgangspunkt i det, der hedder pulsreserven, eller Karvonens formel. Udregningen ser ud som følger:
(din maksimale puls – din hvilepuls) x intensitet i procent + din hvilepuls = din træningspuls
Eksempel 1: Vi skal finde pulsen til træning i zone 1 – dvs. 60% af pulserserven.
60 pct af pulsreserven: (184-50) x 0,6+50 = 130
Eksempel 2. Træning i zone 3. Denne træning kræver, at vi kender to tal: 70 og 80 pct af pulsreserven.
70 pct af pulsreserven: (184-50) x 0,7+50 = 144
80 pct af pulsreserven: (184-50) x 0,8+50 = 157
For at træne i zone 3 skal pulsen i dette tilfælde være mellem 144 og 157. De tal kan du taste ind i dit pulsur. Under træningen vil uret gøre dig opmærksom på, hvis din puls ikke længere er i det rette interval. Har dit ur ikke denne funktion, skal du blot sørge for jævnligt at kigge på din pulsindikator for at sikre, at din puls er på det rigtige niveau.
Din makspuls kan du ikke ændre, men din hvilepuls ændrer sig, jo bedre form, du kommer i. Husk derfor at måle din hvilepuls løbende og ændr i udregningerne af pulsreserverne.
Den store fordel ved at træne i pulszoner er, at du hele tiden ved, hvor hurtigt eller langsomt, du skal løbe eller cykle. Og at træningsformen kan målrette din træning, så du oplever og kan måle dine fremskridt.
En anden stor fordel ved pulstræning i forskellige zoner er, at du varierer kroppens belastning. Det har en positiv effekt på f.eks. kalorieforbrændingen, at kroppen arbejder ved forskellige belastninger.
Men pulstræning har også sine begrænsninger. Hjertet reagerer på, hvad du laver i øjeblikket. Men cykler du i modvind fremfor medvind, er effekten af arbejdet ganske forskelligt. Derfor kan det i visse tilfælde give et mere korrekt billede af din indsats ved at aflæse watt frem for puls. Læs mere om træning med watt her.
Pulszoner for fedtforbrænding
For at opnå den bedste fedtforbrænding under din træning skal du helst træne i pulszone 2.
Pulszoner for løb
Når du løber er det vigtigt, at dit træningsprogram indeholder alle 5 pulszoner.
Du vil aldrig øge din maksimale kapacitet, hvis du hovedsagelig træner i de lave pulszoner, 1 og 2. Hvis du derimod kun træner i de høje pulszoner, vil din krop aldrig få hvile og du vil med stor sandsynlighed få skader. Kroppen skal have ro til at restituere og blive stærkere mellem dine træningspas.
Kunsten er at kombinere de forskellige pulszoner på den rigtige måde, så du opnår dine træningsmål.
Hvis du gerne vil arbejde med dine pulszoner under dit løb, så tjek vorespuls.dk’s træningsprogammer. Se under: Træningsplanlægning med pulszoner
Pulszoner for cykling
Når du cykler er det vigtigt, at dit træningsprogram indeholder alle 5 pulszoner.
Kombinationen af de forskellige pulszoner afhænger meget af hvad du ønsker at opnå med din cykling. Hvis du ønkser at være en god sprinter, skal du fokusere din træning omkring de høje pulszoner, og hvis du ønsker at tabe dig skal du fokusere din træning omkring pulszone 2.
Læs mere: træningsprogrammer til cykling
Ofte stillede spørgsmål om puls og blodtryk
Her har vi samlet en liste over de mest typiske spørgsmål om puls og blodtryk.
Hvad kan være skyld i hurtig og forhøjet puls?
Forhøjet og hurtig puls kan skyldes flere ting herunder takykardi og stress.
Læs mere: Takykardi: For høj puls i hvile (hvilepuls over 100)
Hvad kan være skyld i hurtig hjertebanken i hvile?
Hjertebanken i hvile kan skyldes flere ting herunder takykardi og stress.
Læs mere: Takykardi: For høj puls i hvile (hvilepuls over 100)
Hvad er symptomer på for lav puls?
De typiske symptomer er:
- Træthed og mathed
- Åndenød
- Svimmelhed
- Sortnen for øjnene
- Besvimelse
Læs mere: Bradykardi: For lav puls i hvile (hvilepuls under 50)
Hvad skal pulsen være?
Det afhænger af om du sidder stille eller om du træner, dine alder og mange andre faktorer.
Læs mere: Hvad er en normal puls og hvileplus? og Træn i pulszoner – pulstræning
Min hvilepuls er på 60 – er det normalt?
Ja, det er en helt normal hvilepuls
Læs mere: Normal hvilepuls i forskellige alder og Hvilepuls tabel
Min hvilepuls er på 80 – er det normalt?
Ja, men det er i den høje ende af skalaen.
Læs mere: Normal hvilepuls i forskellige alder og Hvilepuls tabel
Hvad kan være skyld i høj puls og lavt blodtryk?
Høj puls (takykardi) og lavt blodtryk hænger normalt sammen. Lavt blodtryk medfører at kroppen ikke får den ilt og de nærigsstoffer den har brug for, og for at kompencere for det hæver kroppen pulsen.
Læs mere: Takykardi: For høj puls i hvile (hvilepuls over 100)
Hvad er normalt blodtryk for ældre?
Ældre har højere blodtryk end unge, og et systolisk blodtryk omkring 150 mmHg i 70 års alderen er ikke unormalt.
Læs mere: Skema: Blodtryk stiger med alderen
Hvad er et normalt blodtryk, når man er 70 år?
Det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk omkring 150 mmHg i 70 års alderen.
Læs mere: Skema: Blodtryk stiger med alderen
Hvorfor stiger blodtrykket med alderen?
Dit blodtryk stiger med alderen, da dine pulsårene bliver stivere og mindre eftergivelige.
Læs mere: Skema: Blodtryk stiger med alderen
Hvad skal blodtryk ligge på?
Det afhænger af din alder. Et normalt blodtryk for en sund voksen er omkring 120/80
Læs mere: Skema: Blodtryk stiger med alderen
Er det sundt at dyrke motion hvis jeg har lavt blodtryk?
Ja, da motion typisk vil være med til at hæve dit blodtryk. Motion hjælper nemlig både med at reducere et for højt blodtryk og øge et for lavt blodtryk.
Læs mere: Klarlund: Det er sundt at have lavt blodtryk (eksternt link)
Referencer
http://www.heart.org/HEARTORG/Conditions/More/MyHeartandStrokeNews/All-About-Heart-Rate-Pulse_UCM_438850_Article.jsp#.V_YIeJOLRTY
https://medlineplus.gov/ency/article/003399.htm
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5448075/Tjek-din-hvilepuls-Er-den-h%C3%B8j-kan-det-koste-dig-flere-%C3%A5r-af-dit-liv
https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/bradykardi-langsom-hjerterytm
http://www.manualsdir.com/manuals/207478/topcom-bpm-wrist-2501.html?page=71
http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/high-blood-pressure/in-depth/blood-pressure/art-20050982
http://www.idealbloodpressureinfo.com/blood-pressure-chart-by-age/
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/hjertearytmier/bradykardi-langsom-puls/
https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/atrieflimren-og-atrieflagre
https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjerte-kar-sygdomme/rytmeforstyrrelser-fra-hjertekamren
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11153730
http://www.motionscykling.dk/har-du-styr-paa-dine-pulszoner/
http://vorespuls.dk/loeb-pulstraening
http://www.med-health.net/Low-Blood-Pressure-High-Pulse.html
http://www.webmd.com/heart/understanding-low-blood-pressure-basics#1
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/article5585549.ece
http://www.bloodpressureuk.org/BloodPressureandyou/Thebasics/Whatishigh