DEL

Hvilepuls, max puls, høj, lav eller normal puls? Hvad er puls i det hele taget, og hvorfor er det vigtigt at måle den? Få svar på alle dine spørgsmål om puls.

Definition: Hvad er puls?


https://youtu.be/GVm8pFDxUjU

Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver pump kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls. Mere teknisk vil man sige at puls er defineret som hjertets slagfrekvens målt som slag pr. minut. Når man har brug for at vide, hvor hyppigt hjertet slå, bruger man som regel betegnelsen puls.

Sommetider siger man, at pulsen er lav, normal eller høj. Men for at være mere præcis opgør man som regel puls i, hvor mange gange hjertet slår på et minut.

Din puls er nemlig afhænge af en masse forskellige faktorer. Derfor er pulstallet først og fremmest det, man kigger på. Har du en puls på 150, mens du er i hvile, vil man kalde det en høj puls. Omvendt vil en puls på 150 efter en løbetur kaldes helt normal. Om pulsen er normal, lav eller høj kommer derfor an på en masse forskellige omstændigheder. Men plus skal som udgangspunkt ikke være uregelmæssig.

Pulsen er bl.a. afhængig af:

Lufttemperatur: Når temperaturen stiger på en dejlig varm dag, gør din puls det samme. Særligt hvis det også er dag med høj luftfugtighed. Så har kroppen brug for at få lidt mere blod pumpet rundt i systemet. Det kan forhøje pulsen med ca ti slag i minuttet.

Kroppens positur: Når du hviler, står op eller sidder ned er pulsen normalt den samme. Men flytter du dig mellem positioner, kan pulsen kortvarigt ændre sig.

Følelser: Hvis du er stresset, bange, helt vild glad eller trist, kan det også påvirke pulsen.

Kropsstørrelse: Er du overvægtig, kan du have en høj hvilepuls, men den bør ikke være mere end 100 slag i minuttet.

Medicin: Medikamenter, som f.eks. beta blockere, sænker din puls, mens andre typer hæver pulsen.

Hvad er en normal puls og hvileplus?


puls hvilepuls normal puls høj puls lav puls max puls vores puls blodtryk og puls normal hvilepuls puls band puls ur pulsen for høj puls hvilepuls kvinder høj hvilepuls maks puls puls 180 hvad er normal puls hvad er puls lav hvilepuls puls og blodtryk uregelmæssig puls forhøjet puls hurtig puls hvilepuls tabel høj puls i hvile

Ens puls afhænger af hvad man laver, og hvor aktiv man er, derfor tager man udgangspunkt i hvilepulsen, når man taler om normal plus.

Normal puls hos mænd, kvinder og børn

Mænd har typisk lidt lavere normal puls end kvinder. I gennemsnittet slår hjertet hos en mand 60-80 slag i minuttet. Hos kvinder slår det i gennemsnit 70-90 gange i minuttet. Forklaringen er, at mændenes lidt større hjerte kan pumpe mere blod rundt i kroppen, og derfor har det ikke behov for at slå helt så mange gange i minuttet som et kvindehjerte. Børns normalpuls varierer afhængig af alderen:

  • Spædbørn: 100 – 160 slag i minuttet
  • Småbørn: 70 – 120 slag i minuttet
  • Ældre børn: 60 – 100 slag i minuttet

Læger vil som regel fokusere mest for din hvilepuls. Makspuls er f.eks. ikke noget, som umiddelbart spiller en rolle i en almindelig lægeundersøgelse. Hvilepuls er derimod altid udgangspunktet for en lægefaglig vurdering af dit helbred, for den fortæller noget om kroppen, når den slapper af.

Det kan virke lidt forvirrende, når man snakker om f.eks. høj puls. For at gøre det mere tydeligt, hvad man taler om, burde man i virkeligheden snakke om høj puls, når man beskriver pulsen hos en person, som foretager en eller anden fysisk aktivitet. Og forhøjet puls, når det handler om en personer i hvile, hvis puls er højere end 100 slag i minuttet.

Normal hvilepuls i forskellige alder

Normal hvilepuls hos mennesker i forskellige aldre.

  • Nyfødte børn op til 1 måned: 70 til 190
  • Fra 1 til 11 måneder gammel: 80 til 160
  • Fra 1 til 2 år gammel: 80 til 130
  • Fra 3 til 4 år gammel: 80 til 120
  • Fra 5 til 6 år gammel: 75 til 115
  • Fra 7 til 9 år gammel: 70 til 110
  • Fra 10 år, voksne og ældre: 60 til 100
  • Personer i god form 40 til 60

Hvilepuls tabel

Din hvileplus er en god indikator på din form, da den typisk er lav, hvis man er i god form og høj hvis man er i dårlig form.

I hvilepuls tabellen kan du ser en indikation på hvor god din form er:

  • Hvilepuls: 40 – ekstrem god form
  • Hvilepuls: 50 – meget god form
  • Hvilepuls: 60 – god form
  • Hvilepuls: 70 – dårlig form:
  • Hvilepuls: 80 – meget dårlig form

Høje hvilepuls koster leveår

Forskning har vist at en høj hvilepuls kan koste op til 5 leveår.

Den fjerdedel af befolkningen, der har højest hvilepuls, dvs. højere end 80, dør 4-5 år tidligere, end den fjerdedel, der har lavest hvilepuls, dvs. mindre end 65.

Hvordan sænker jeg min hvilepuls?

Den bedste måde at sænke din hvilepuls er at leve sundt og dyrke motion.

Hjertet er en muskel, som også bliver trænet, når resten af kroppen bliver trænet. Det betyder, at et stærkere hjerte kan pumpe blodet mere effektivt rundt. Eller sagt på en anden måde, at ved hvert hjerteslag kommer der en større mængde blod ud til musklerne og resten af kroppen, derfor har personer med en god kondi en lavere hvilepuls.

Høj hvilepuls og stress

Høj hvilepuls kan være en indikation på stress, og du bør søge lægehjælp, hvis du har mistanke om at din puls er forhøjet.

Hvorfor måler man puls?


Måle puls

Hjerterytmen – altså din puls – er en vigtig indikator for, hvordan din krop har det. Derfor er pulsen noget af det første, som bliver tjekket, hvis du har det dårligt, eller er kommet til skade. Det sker, fordi det er vigtigt at vide, om dit hjerte pumper blod nok rundt i kroppen. Blodet transporterer ilt rundt i kroppen. Hvis der ikke kommer blod nok rundt, får du ikke ilt nok. Og det er livstruende.

Hvordan finder og måler man pulsen?

https://youtu.be/qhgAEfLh1Ck

For at få den mest præcise måling af pulsen skal den helst måles om morgenen, mens du stadig ligger i sengen og er helt afslappet. Alternativt kan man måle hvilepulsen på en person, efter vedkommende har ligget stille i minimum ti minutter.

Du kan finde pulsen her:

  • På håndleddet
  • På indersiden af albuen
  • På siden af halsen
  • Øverst på foden

Du måler nemmest pulsen på indersiden af håndleddet. Tryk let ned på huden med dine pege- og langefinder og tæl, hvor mange slag du kan mærke i løbet af et minut. En hurtigere, men mindre præcis metode, er at tælle antal slag du mærker i løbet af tyve sekunder.

Lad os sige, at du mærker 25 slag på de 20 sekunder. Der går 60 sekunder på et minut, så hvis du mærker pulsen 25 gange på 20 sekunder kan du gange med tre for at finde ud af, hvor mange gange pulsen slår på 60 sekunder. I dette eksempel er pulsen 25 x 3 = 75.

Lav puls – bradykardi


Bradykardi betyder langsom hjerterytme. Hos ældre mennesker har hjertet f.eks. ikke altid den samme power, som da de var yngre. Det betyder, at hjertet ikke kan pumpe blodet så effektivt rundt. Det kan i visse tilfælde tyde på, at hjertet ikke fungerer, som det skal.

Hvis du lider af bradykardi, kan det skyldes en sygdom i det, man kan kalde hjertets ledningssystem. De elektriske impulser i hjertet kan blive så svage, at pulsen falder og bliver langsom. Den elektroniske impuls kan også blive helt afbrudt og give pauser i hjerterytmen. Ved langsom puls betyder det under 40 slag i minuttet. Hvis der er reelle pauser i hjerterytmen, holder hjertet helt op med at slå i nogle sekunder. Det varer almindeligvis under fem sekunder.

Hjerteforeningen skriver, at langsom hjerterytme er typisk ledsaget af et eller flere af følgende symptomer:

  • Træthed og mathed
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Sortnen for øjnene
  • Besvimelse

Har man nogle af disse symptomer, bør man kontakte sin læge eller evt. ringe efter en ambulance.

Høj puls – takykardi


Læger kalder høj puls for takykardi. Det betyder, at hjertet slår hurtigt. Det kan være i forbindelse med fysisk aktivitet, men i nogle tilfælde kan takykardi skyldes en fejlfunktion i hjertet. Resultatet er, at hjertet pludselig kan begynde at slå meget hurtigt og øger pulsen til mere end 100. Tilstanden kan skyldes atrieflimren, atrieflagren og rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene.

Ifølge Hjerteforeningen er symptomerne forskellige fra person til person, men hold f.eks. øje med:

  • Puls stiger til over 100 salg per minut i hvile
  • Hjertebanken
  • Trykken, uro og sitren i brystet
  • Åndenød
  • Fornemmelsen af mathed
  • Ledsagelse af en angstfølelse

Hvis anfaldene gentager sig, varer længere end få minutter, eller du føler dig svært utilpas, bør du kontakte din læge, eller ringe til aktuttelefonen i din reginon.

Blodtryk og puls


Blodtryk er en betegnelse for, hvor stort et tryk, hjertet pumper med. Plus er en betegnelse for, hvor mange gange hjertet slå pr. minut.

Hjertet er en muskel, som pumper blod ud i arterierne. Arterier er store blodårer, som du måske også kender under navnet pulsårerne. Det iltede blod bliver sendt ud til alle kroppens organer, som optager ilten.

Blodet skal derefter tilbage til hjertet. Det sker via venerne. Blodet skal forbi lungerne, hvor det afleverer CO2, som vi udånder og bliver derefter fyldt med ilt igen. Ilten kommer fra vores indånding, og når blodet er iltet, er det klar til en omgang mere.

Når hjertet trækker sig sammen og sender blodet rundt i kroppen, opstår der et tryk, som kaldes blodtrykket.

Blodtrykket består af to tal og skrives f.eks. 120/80 mm Hg. Det udtales blot 120 over 80. Det første tal – 120 – kaldes det systoliske tryk. Det er trykket, hjertet frembringer, når det sender blod ud af hjertet.

Det lave tal – i vores eksempel 80 – kaldes det diastoliske tryk. Det betegner trykket på plusåren mellem to hjerteslag. Man kan også sige, at det er trykket i pulsåren, når hjertet holder en kort pause mellem slagene.

Enheden mm Hg står for millimeter kviksølv. Så faktisk skulle man sige 120 over 80 millimeter kviksølv. Det skyldes, at da man først begyndte at måle blodtryk, brugte man en kviksølv-indikator, hvor trykket fra blodet kunne bevæge kviksølvet et antal millimeter op på måleinstrumentet. F.eks. 120 mm.

Blodtryk og puls er forskelligt fra person til person. De er også meget afhængige af, hvordan man lever; om man spiser sundt, ryger, dyrker sport osv.

Hvad er et normalt blodtryk?

Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80. Blodtrykket stiger typisk med alderen, da ens pulsårer bliver stivere. Det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk omkring 150 mmHg i 70 års alderen.

Puls og træning


normalt blodtryk og puls puls musik puls træning pulsfrekvens pulsslag i minuttet almindelig puls for høj puls i hvile hvor mange gange slår hjertet i minuttet langsom puls normalt puls puls bukser puls bælte puls kvinder pulsen ned høj puls graviditet hvad skal ens puls være hvad skal pulsen ligge på puls blåvand åbningstider hvilepuls alder puls skema lav puls og højt blodtryk hvilepuls skema puls ved løb for høj hvilepuls blodtryk puls puls tøjbutik sammenhæng mellem puls og blodtryk cykelcomputer med puls kan høre puls i øret hvad skal min puls være

Et pulsur er ikke ualmindeligt at se på håndleddene af løbere, cykelryttere og andre sportsfolk. Det kan nemlig være en stor fordel at kende sin puls. Både når man træner, og hvis man er i konkurrence.

Det er særligt sportsgrene, hvor udholdenhed spiller en stor rolle, at puls kan være en vigtig faktor. Et udgangspunkt for at arbejde med pulstræning er dog, at man skal kende sin makspuls.

Beregn din maks puls

Nyere forskning viser, at den mest præcise måde at beregne sin maksimale puls er ved at bruge denne formel:

208 – 0,7 x alder

Hvis du er 35 år, beregner du din maks puls sådan her:

208 – 0,7 x 35 = 184 (rundet op fra 183,5)

Brug vores beregner til let at beregne din max puls

  

Alder og puls hænger nemlig tæt sammen, så forskernes konklusion er, at denne metode giver den bedste beregning af, hvor din makspuls er.

Det anslås, at ca. 80% kan finde deres makspuls ved denne udregning. Men de resterende 20% har en makspuls, som ligger enten over eller under det tal, som er resultatet af udregningen. Derfor kan det godt betale sig at dobbelttjekke sin makspuls.

Det kan du bl.a. gøre ved hjælp af et pulsur:

Du skal huske at lave en grundig opvarmning, for det bliver en hård omgang og kroppen skal være parat. Når du er godt varmet op kan du enten finde en bakke, eller et langt lige stykke vej. Løb alt, hvad du kan i et minut. Hvil i 2-3 minutter, hvor du smålunter. Gentag øvelsen 3 gange. Aflæs på dit pulsur, hvor din puls har været højest. Det er din makspuls.

Du behøver reelt set ikke have et pulsur, for at finde din puls. Men står du efter tre intervaller med metalsmag i munden og lungerne hængende ud af halsen, kan det være svært at tage sin egen puls. Optællingen af hjerteslag bliver næppe præcis, og så er du lige vidt i forhold til at finde den præcise makspuls.

Find din hvilepuls

Hvilepulsen finder man mest præcist om morgenen. Du skal helst måle pulsen, mens du stadig ligger i sengen. Brug evt. et pulsur for at få en nøjagtig måling. Hvis du først kan tage den senere på dagen, skal du sørge for at have hvilet mindst 10 minutter, inden du foretager målingen. Ellers vil pulsen typisk være for høj.

Din makspuls og din hvilepuls er vigtige, hvis du vil optimere din træning. Det kan du læse om i det næste afsnit.

Træn i pulszoner – pulstræning


puls ved træning mål din puls puls fedtforbrænding hurtig puls i hvile tv3 puls tv oversigt puls ingen som du puls under træning beregn max puls tv guide tv3 puls hvilepuls på 100 puls trio hvad er en normal hvilepuls puls øvelser alfabeta puls 1 team puls puls måling hvad er max puls hvilepuls på 60 måle puls min puls puls butik puls på 100 puls tabel lav puls stress puls alder lav puls og træthed dope puls 3 puls program puls og styrke puls på 80

Træning i pulszoner er en metode til at gøre din træning mere målrettet. Det er en metode, som du kan bruge, hvis du vil forbedre specifikke ting ved din krop og kondition. Hvis du f.eks. vil være mere udholdende, skal du træne i én pulszone, mens du træner hurtighed og eksplosivitet i en anden pulszone.

Pulsreserven

Pulstræning tager udgangspunkt i pulsreserven, som er forskellen mellem din max puls og din hvilepuls. Når du kommer i bedre form falder din hvilepuls og pulsreserven er træningsparameter, der ændrer sig over tid.

Beregning af pulszoner

For at træne i pulszoner skal du kende din hvilepuls og din makspuls. Desuden skal du have et pulsur, så du kan holde øje med din puls, når du træner. Du skal kende de fem forskellige pulszoner. Og sidst men ikke mindst skal du lave et par relativt simple beregninger.

Vorespuls.dk har lavet denne beskrivelse af de fem pulszoner.

  • Zone 1: Op til 60% af pulsreserven: Let træning, restitution
  • Zone 2: 60-70% af pulsreserven: Udholdenhed (moderat træning)
  • Zone 3: 70-80% af pulsreserven: Lang tempotræning, kredsløbstræning
  • Zone 4: 80-90% af pulsreserven: Kort tempotræning, konkurrencetræning
  • Zone 5: 90-100% af pulsreserven: Træning med maksimal iltoptagelse, aerob træning.

Pulszonerne tager udgangspunkt i det, der hedder pulsreserven, eller Karvonens formel. Udregningen ser ud som følger:

(din maksimale puls – din hvilepuls) x intensitet i procent + din hvilepuls = din træningspuls

Eksempel 1: Vi skal finde pulsen til træning i zone 1 – dvs. 60% af pulserserven.

60 pct af pulsreserven: (184-50) x 0,6+50 = 130

Eksempel 2. Træning i zone 3. Denne træning kræver, at vi kender to tal: 70 og 80 pct af pulsreserven.

70 pct af pulsreserven: (184-50) x 0,7+50 = 144

80 pct af pulsreserven: (184-50) x 0,8+50 = 157

For at træne i zone 3 skal pulsen i dette tilfælde være mellem 144 og 157. De tal kan du taste ind i dit pulsur. Under træningen vil uret gøre dig opmærksom på, hvis din puls ikke længere er i det rette interval. Har dit ur ikke denne funktion, skal du blot sørge for jævnligt at kigge på din pulsindikator for at sikre, at din puls er på det rigtige niveau.

Din makspuls kan du ikke ændre, men din hvilepuls ændrer sig, jo bedre form, du kommer i. Husk derfor at måle din hvilepuls løbende og ændr i udregningerne af pulsreserverne.

Den store fordel ved at træne i pulszoner er, at du hele tiden ved, hvor hurtigt eller langsomt, du skal løbe eller cykle. Og at træningsformen kan målrette din træning, så du oplever og kan måle dine fremskridt.

En anden stor fordel ved pulstræning i forskellige zoner er, at du varierer kroppens belastning. Det har en positiv effekt på f.eks. kalorieforbrændingen, at kroppen arbejder ved forskellige belastninger.

Men pulstræning har også sine begrænsninger. Hjertet reagerer på, hvad du laver i øjeblikket. Men cykler du i modvind fremfor medvind, er effekten af arbejdet ganske forskelligt. Derfor kan det i visse tilfælde give et mere korrekt billede af din indsats ved at aflæse watt frem for puls. Læs mere om træning med watt her.

Pulszoner for fedtforbrænding

For at opnå den bedste fedtforbrænding under din træning skal du helst træne i pulszone 2.

Pulszoner for løb

Når du løber er det vigtigt, at dit træningsprogram indeholder alle 5 pulszoner.

Du vil aldrig øge din maksimale kapacitet, hvis du hovedsagelig træner i de lave pulszoner, 1 og 2. Hvis du derimod kun træner i de høje pulszoner, vil din krop aldrig få hvile og du vil med stor sandsynlighed få skader. Kroppen skal have ro til at restituere og blive stærkere mellem dine træningspas.

Kunsten er at kombinere de forskellige pulszoner på den rigtige måde, så du opnår dine træningsmål.

Hvis du gerne vil arbejde med dine pulszoner under dit løb, så tjek vorespuls.dk’s træningsprogammer. Se under: Træningsplanlægning med pulszoner

Pulszoner for cykling

Når du cykler er det vigtigt, at dit træningsprogram indeholder alle 5 pulszoner.

Kombinationen af de forskellige pulszoner afhænger meget af hvad du ønsker at opnå med din cykling. Hvis du ønkser at være en god sprinter, skal du fokusere din træning omkring de høje pulszoner, og hvis du ønsker at tabe dig skal du fokusere din træning omkring pulszone 2.

Læs mere: træningsprogrammer til cykling

 

Sammendrag
Artiklens navn
Puls | Hvilepuls | Normal Puls | Høj, lav og max puls | Tabel
Beskrivelse
Hvilepuls, max puls, høj, lav eller normalpuls? Hvad er puls i det hele taget, og hvorfor er det vigtigt at måle den? Få svar på alle dine spørgsmål om puls
Forfatter
Navn på udgiver
BOOKANAUT
Logo
DEL

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR