Har du har ondt i hælen? Så lider du måske af en af de mest hyppige hællidelser, nemlig hælspore.
I denne guide finder du alt om hælspore, og hvordan du slipper af med skaden.
Hvad er en hælspore (fascitis plantaris)
Hælspore kaldes på latin – og dermed lægesprog – fasciitis plantaris. Det er en lidelse, hvor området omkring din hæl gør ondt, når du belaster det, f.eks. ved løb eller almindelig gang. Mange tror fejlagtigt, at skaden skyldes et knoglefremspring, som på et røntgenbillede ligner en spore på en ridestøvle. Men lidelsen er teknisk set en kalkaflejring på undersiden af hælbenet.
Hælspore er ifølge speciallæge Jens V Bruun en overbelastning af trædepuden under hælbenet. Han mener, at “det retteligt burde hedde hælballe-overbelastning betændelse”.
Hælspore opstår nemlig som følge af pres på fodens muskler og ledbånd. Skaden opstår typisk hos atleter og motionister, som løber meget og har mange afsæt. Og hos personer, som står og går meget i løbet af en dag.
Er jeg i risikogruppen for hælspore?
Ifølge WebMD er disse persontyper særligt i fare for at udvikle hælspore:
- Personer med gangbesvær, eller som går på en måde, hvor hælen i høj grad belastes.
- Løbere, som især træner på meget hårdt underlag.
- Personer, som har dårligt tilpasset fodtøj, hvor skoen f.eks. ikke støtter tilpas meget på fodens svang.
- Personer, som er overvægtige.
- Ældre, hvor hælens nerver ikke er beskyttetet som på yngre personer.
- Personer, som står og går meget i løbet af dagen.
- Diabetikere.
- Personer med enten høj svang eller som er platfodede.
- Personer, som ofte går i høje hæle.
Hvad er årsagen til hælspore?
Når en fod, eller hælen i særdeleshed, er udsat for større belastninger, aflejrer kalk sig for enden af hælknoglen. I mange tilfælde vil man slet ikke mærke kalkaflejringen, og det vil derfor ikke have en egentlig effekt i dagligdagen. Men gentages belastningen igen og igen, risikerer man, at vævet omkring hælknoglen bliver betændt.
Når området omkring hælen bliver overbelastet, kan det resultere i en hel eller delvis overrivning af senepladen. Er senepladen først blevet beskadiget, vil kroppen danne en forkalkning, hvor senepladen hæfter på hælbenet. Den forkalkning bliver i sidste ende, hvad man kalder hælsporen.
Hælsporen er resultatet af, at du har fået en skade i din hæl. Eller sagt på en anden måde er hælsporen ikke en skade i sig selv.
Smerten forbundet med hælspore hænger bl.a. sammen med kalk-aflejringen og din trædepude. Din trædepude er opbygget af små celler, som hver især er et lille trykkammer. Cellerne ligger tæt op ad hinanden. På den måde støtter og afbalancerer de små rum deres nabocelle. Trykket fra din kropsvægt fordeles imellem dem, hver gang hælen belastes. Cellerne indeholder et fedtstof, som former sig efter trykket.
Fedtet og bindevævet, som holder det hele sammen, er helt afgørende for, at vi kan holde ud at gå. Går der hul på væggene mellem cellerne, glider fedtet ud, og derved kan cellerne ikke beskytte huden og de underliggende knogler.
Hælsmerter og ondt i hælen: Symptomerne på hælspore
Ondt i hælen er den hurtige beskrivelse på hælsporesymptomer. I et PhD-projekt af fysioterapeut Michael Skovdal Rathleff beskriver han følgende symptomer, som kendetegner lidelsen:
“De første skridt om morgenen er meget smertefulde”.
“Gangmønstret er ændret for at aflaste foden under vægtbærende aktiviteter.”
“Typisk bliver smerterne mindre op af dagen og i takt med øgning af aktivitsniveau. Smerterne vender typisk tilbage senere på dagen.”
“Ofte vil anamnesen (det betyder patientens redegørelse af problemet) afsløre, at patienten har ændret aktivitetsniveau forinden første gang de mærkede hælsmerterne.”
“Smerterne er skarpe og vellokaliserede omkring den anteromediale del af calcaneus (forreste del af hælbenet).”
Sådan finder du ud af, om du har hælspore
Diagnosen hælspore bygger på sygehistorien og en lægefaglig undersøgelse, hvor lægen vurderer ømhed over hælen svarende til senepladens udspring.
Smerterne vil hurtigt brede sig til hele hælen, hvis der er tale om hælspore. Ved ultralydscanning vil man typisk kunne skelne mellem ukritisk inflammation eller delvis overrivning af senepladen.
Har man udviklet hælspore, vil det være synligt ved både ultralydsscanning og ved røntgenundersøgelse. Det har dog ingen betydning for behandlingen, derfor anvender man typisk ikke røntgenundersøgelser.
Behandling: Hvad gør du ved en hælspore?
Det store spørgsmål er, hvad man selv gør ved hælspore. For opdager du tilstanden i tide, er det også muligt at dæmme op for konsekvenserne.
Overordnet set kan man behandle hælspore på to måder – symptombehandling og behandling af årsagen. Symptombehandling lindrer smerterne, men hvis man ikke også kigger på årsagen, risikerer man, at smerterne hurtigt kommer igen. Typiske symptombehandlingsmetoder er massage, tape eller akupunktur. Årsagsbehandling kan bestå af træning eller ændring af ens fodtøj.
Behandling af hælspore med aflastning
Aktiv hvile er en af de vigtigste faktorer. Aktiv hvile betyder, at du skal begrænse den aktivitet, som er årsagen til din skade. Men du skal ikke bare lægge dig tilbage i sofaen og se Netflix, indtil du føler, at smerten er væk. Kroppen skal holdes i gang – du skal blot tænke over alternativer, så du ikke forværrer skaden. Hælspore-behandling er ingen undtagelse. Hvis du f.eks. mistænker, at dine daglige løbeture er årsagen til problemet, kan du overveje at svømme eller cykle for at holde formen ved lige.
Hælspore er betændelse i kroppen. Derfor skal kroppen have tid til at reparere sig selv.
Behandling af hælspore med massage
Massage er en hyppigt anvendt behandlingsform for hælspore, da mange oplever at smerterne lindres ved massage. Især ismassage har vist sig at være effektivt. Ismassage udføres ved at massere hælen med en pose is pakket ind i et viskestykke.
Behandling af hælspore med akupunktur
Akupunktur kan bruges til at behandle hælspore, og der er lavet forsøg i forhold til akupunkturs virkning på hælspore. Forsøget viste at akupunktur havde en god effekt mod hælspore.
Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter. Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme.
Behandling af hælspore med zoneterapi
Zoneterapi er en anden behandlingsform, som også kan bruges til at lindre smerterne i forbindelse med hælspore.
Zoneterapi er kort fortalt en behandlingsmetode, hvor en terapeut med trykpåvirkninger ét sted på kroppen søger at forbedre funktionen et andet sted. Teorien er, at hele kroppen kan findes afspejlet i delområder af kroppen, som kommunikerer og vekselvirker med helheden.
Behandling af hælspore hos en kiropraktor (video)
Har kroppen brug for lidt ekstra hjælp, kan behandling også være en mulighed. Der findes en række forskellige muligheder. En kiropraktor kan mobilisere din fod tilbage til dens naturlige udgangspunkt. Det kan du se mere om i videoen herunder.
Behandling af hælspore med ultralyd og laser
Laser og ultralyd er en mild form for symptombehandling af hælspore. Det er afhjælper typisk ikke smerterne over længere tid, for hælspore er svær at komme af med.
Ved en ultralydsbehandling sendes lydbølger, som svinger med 20.000 hertz/sek, ind i vævet. Det fungerer som en mekanisk mikromassage og øger blodcirkulationen kraftigt i området.
Behandling af hælspore med chockbølgeterapi
Chockbølgeterapi er en af de nyere og effektive behandlingsformer mod hælspore.
Chockbølgeterapi nedbryder de bruskdannelseer eller kalkaflejringer i senen, som forsager smerterne. I løbet af 3-4 behandlinger er smertetilstanden ofte forbedret eller normaliseret. Chockbølgerne dannes ved lufttryk og føles som en serie hurtige slag, som trænger ind i vævet. Selve behandlingen beskrives af nogle som smertefuld, men den varer kun et par minutter. Efterfølgende er der ingen smerter. Der kan imidlertid opstå ømhed i op til 2 dage efter behandlingen.
Behandling af hælspore (fasciitis plantaris) med tape – se video
I en anden type behandling bruger en fysio eller kiropraktor tape. Her bliver tapen brugt som ekstra støtte for foden. Vrider din fod en anelse, kan det nemlig trække skævt i senen. Og bliver det skæve træk gentaget for mange gange, opstår irritationen og betændelsen.
Du kan se en hælspore behandling her, hvor tape bliver lagt på foden.
I denne pdf kan du også læse om hvordan du lægger tape på din fod hvis du lider af hælspore.
Du kan læse mere på: KT tape
Behandling af hælspore med binyrebarkhormon (blokade)
Blokadebehandling er en injektion med kobinationen af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse. Binyrebarkhormon er et stof, som produceres af binyrerne. Ved at indsprøjte stoffet, kan det være med til at dæmpe betændelsestilstande, hvor sener eller led er irriterede.
Efter behandlingen føler mange en umiddelbar forbedring. Men det kan de primært takke lokalbedøvelsen for. Efter nogle timer kan de begynde at mærke smerter, hvilket skyldes binyrebarkhormonets virkning. Men først efter ca en uge begynder virkningen af blokaden at sætte ind. Det er nemlig en langsom proces.
Herefter bør du langsomt kunne mærke forbedringer. Husk dog også at aflaste foden, så behandlingen kan få sin fulde virkning. Du skal derfor ikke begynde at træne endnu. Og hvis du går meget på dit arbejde, kan det også være nødvendigt at aflaste fødderne lidt.
Binyrebarkhormon virker i cirka 6 uger. Efter de 6 uger kan man ikke længere spore det i kroppen. Derfor får man typisk en ny og opfølgende undersøgelse for at finde ud af, om behandlingen har haft den rette virkning.
Mange behandlere anbefaler binyrebarkhormon som sidste mulighed, da det svækker senevævet. Svækkelsen af senevævet øger risikoen for at man udvikler et nyt og måske værre problem.
Behandling af hælspore (fasciitis plantaris) med øvelser og træning
Vi har valgt at inkludere to typer af øvelser mod hælspore. Udstrækningsøvelser og øvelser med vægt.
Behandling af hælspore med udstrækningsøvelser (udspænding)
Udstrækning af senebåndet, som løber på langs af foden, har også vist sig at have god effekt på lidelsen. I en undersøgelse viste det sig, at op mod 80% af deltagerne havde så stor gavn af udstrækningen, at de blev smertefri efter nogle måneder.
Hælspore og løb hænger tæt sammen, men det samme kan man heldigvis sige om løb og udstrækning. Derfor vil mange ikke føle, at udstrækning er en helt ny del af deres træningsrutine.
I samme undersøgelse viste det sig, at kombinerer man skoindlæg og udstrækning af foden, får man de bedste chancer for at blive tilstanden kvit. Undersøgelsen viste desuden, at der ikke er belæg for at påstå, at man kan forebygge hælspore. Så det kan formentlig ikke betale sig at gå og tænke alt for meget over, hvordan træningen kan planlægges, så du undgår skaden. Den kommer, hvis den kommer, synes konklusionen at være.
Træningsprogram: Behandling af hælspore med vægtetræning (video)
I 2014 offentliggjorde en gruppe af fysio forskere nogle interessante resultaterne i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. Forskerne har testet to grupper patienter på 48 personer i alt, som er klinisk diagnosticeret med hælspore.
Begge patientgrupper fik skoindlæg mod lidelsen. Den ene gruppe skulle derudover lave daglige strækøvelser som supplerende behandling. Den anden skulle lave styrkeøvelser rettet mod at styrke foden.
Styrkeøvelsen bestod af en simpel lodret hævning af hælen. Patienterne skulle placere et håndklæde under tæerne og derefter vippe op og ned for at styrke muskulaturen i foden. Efter et stykke tid blev belastningen øget for progressivt at øge fodens styrke.
Konklusionen på forsøget var, at gruppen som styrketrænede, opnåede de bedste resultater i form af mindre smerte i foden og øget bevægelighed efter de tre måneder, forsøget stod på.
Du kan se, hvordan du selv udfører styrkeøvelsen her:
Og her finder du et træningsprogram, hvor du både ser, hvordan du udfører øvelsen, og hvordan du uge for uge øger øger belastningen.
Forskerne understreger, at øvelserne skal laves, indtil man er smertefri og helst længere. Indlæg i skoene var ens for begge gruppe. Og skoindlæg er en essentiel del af behandlingen. Derfor kan du med fordel også tjekke, om dine sko passer til din for, og den type sport, du udfører.
Denne forskningen i hælspore er baseret på forskning i fysioterapi. Her kan du se listen over, hvem forskerne bag er.
Hælspore skoindlæg (hælsporeindlæg)
Lider du af en mere permanent tilstand, er hælsporeindlæg noget af det bedste, du kan gøre for din fod. Et hælsporeindlæg er en speciallavet sål, som du skal bruge i op til 5 måneder. Indlægget skal aflaste din hæl ved at fordele trykket anderledes på dine fødder.
Som speciallæge Jens Bruun skriver, skal du dog være meget opmærksom på, at selv om du er begyndt at gå med indlæg, vil der i begyndelsen af behandlingen stadig være smerter i din fod.
Det kan betyde, at nogle tror, at behandlingen ikke virker. Men det er altså ikke tilfældet, påpeger speciallægen i orthopædkirurgi.
Indlæg kan enten købes som et standardindlæg, eller det kan laves specielt til din fod. Forskning viser, at ved brug op til tre måneder, er der ikke en afgørende forskel på, om man vælger det ene eller det andet type indlæg.
Men der er dog forskel på, om indlægget er lavet til at behandle hælspore eller ej. I undersøgelsen fik nogle af forsøgspersonerne placebo-indlæg, som ikke havde virkning. Og de personer oplevede ikke en forbedring af skaden.
Bedste sko til hælspore: Er dit fodtøj i orden?
Som en del af undersøgelsen af, hvorfor hælspore opstår, bør du kaste et kritisk blik på dit fodtøj. Har du f.eks. sko, som passer godt til lige netop din fods form? Er skoen forkert disponeret i forhold til din fod, vil vægten af din krop måske fordele sig uheldigt, når du afvikler dit løb. Går du meget i høje hæle, presser du også uforholdsmæssige meget at kroppens vægt ned på et meget lille sted på foden.
Det betyder, at du risikerer at sende alt for meget vægt ned gennem fedtcellerne, og det kan de ikke klare i længden. Husk på, at hælspore er en overbelastningsskade, så det handler om at kigge på belastning af foden over tid.
Du kan selv bedst mærke, hvilken løbesko, der passer til dig og dine fødder. Der har været megen debat om, i hvor høj grad valget af sko kan forhindre løbeskader. Den videnskabelige konklusion er, at der ikke findes beviser for, at den ene sko nødvendigvis er bedre end den anden.
Derfor bør komfort være det primære parameter, når du vælger en løbesko. I forhold til hælspore kan træningsskoen derfor ikke umiddelbar kædes sammen med lidelsen. Med mindre du ejer et par løbesko, som er helt uden stødabsorbering, eller går meget i de føromtalte høje hæle.
Det vigtige er i alle tilfælde, at hvis du lider af hælspore, kan et indlæg i dine løbesko være en del af behandlingen – uanset om der er tale om træningssko eller hverdagsfodtøj.
Skal min hælspore opereres?
Skal du under kniven? Formentlig ikke. Mere end 90 pct. af alle hælsporeskader kan behandles uden operation i det, man kalder konservativ behandling. Bl.a. ved at lave hælspore øvelser kan du formentlig komme langt uden at skulle opereres. Og hvis du kigger i den medicinske retning kan du måske også nå at fæstne blikket på anti-inflammatorisk håndkøbsmedicin, inden senebåndet i foden skal spaltes af en kirurg.
Næste skridt kan være at få lagt en blokade og få indsprøjtet binyrebarkhormon. Behandling med binyrebakhormon er rettet mod at dæmpe irritationstilstanden i vævet.
Operation bør være en absolut sidste udvej og kræver under alle omstændigheder, at din lidelse er i den helt tunge ende af skalaen.
I så fald skal senen spaltes og hele op igen. Det er en behandling, som tager ca. 4-6 uger. Privathospitalet Aleris Hamlet skriver, at ved denne behandling løsnes også en nerve, som menes at have betydning for skaden.
Hælspore og løb
Den mest effektive behandling mod hælspore er aflastning. Du skal derfor ikke løbetræne, mens du har smerter.
Der skal gå op til fire uger, hvor du er smertefri, inden du genoptager din løbetræning. Som en test kan du gå en tur på 10 km, skriver fysio.dk.
Føler du smerte efter den tur, er du ikke helt af med din hælsporeskade.
Hvad er varigheden af hælspore?
Hvis man aktivt behandler hælsporen, kan man forvente at være symptomfri efter ca. 3 måneder. Det er dog ikke unormalt, at det kan tage et par år, hvis tilstanden ikke bliver behandlet.
Når man er smertefri, bør man ikke gå i gang med at løbe på samme niveau som tidligere, anbefaler forskerne. De anbefales derimod at genoptage træningen stille og roligt. Inden man begynder løbetræningen, skal man have været smertefri i minimum fire uger og kunne gå 10 kilometer uden at opleve smerter.
Hælspore hos børn
Børn får aldrig hælspore, men børn kan godt have ondt i hælen. Hælsmerter hos børn skyldes som oftest smerter fra vækstzone i hælbenet. Lidelsen hedder servers syndrom eller apophysitis calcanei.
Servers syndrom (apophysitis calcanei)
Knoglerne i et barns fødder vokser hurtigere end senerne, og hælbenet (calcaneus) er ikke fuldt udviklet indtil omtrent 14 års alderen. Hælbenet vokser i et område, som hedder vækstzonen, og som er blødere end resten af hælbenet. Der kan let opstå betændelse i vækstzonen ved idræt, da senerne, som vokser langsommere, trækker i knoglerne. Når vækstzonerne lukker i 13-14 års alderen, forsvinder smerten.
Indlæg til sko hos børn (hælindlæg)
Hælsmerter hos børn kan afhjælpes med indlæg i skoene, som lader hælen ‘svæve’ frit over sålen. Denne behandling er meget effektiv, og varer typisk et år.
Ofte stillede spørgsmål ved smerter og ondt i hælen
Vi har lavet en kort guide til de ofte stillede spørgsmål ved ondt i hælen, så du hurtigt kan få en ide om hvad du skal være opmærksom på.
Bemærk at foden er det mest avancerede led vi har i kroppen, og det består af mange knogler, sener, ledbånd og muskler. Der er derfor rigtig mange ting, som kan gå galt. I vores korte guide til ondt i hælen nævner vi kun de mest typiske lidelser. Du skal derfor som altid kontakte din læge eller en fysioterapeut, hvis din smerte ikke går i sig selv.
Smerter på ydersiden af hælen
Ondt på siden af hælen skyldes ofte inflammation i slimsækken mellem hælknoglen og achillessenen. Slimsækken nedsætter friktionen mellem achillessenen og hælbenet, når anklen bevæges.
Læs mere: Slimsækbetændelse hæl (eksternt link)
Ondt i hælen og fødderne om morgenen
Ondt i hælen om morgenen er en af de klassiske symptomer på hælspore, og smerter aftager typisk, når og hvis hælen varmes op.
Læs mere: Hvad er hælspore
Ondt i hælpuden / trædepude (betændelse i hælen)
Den mest typiske årsag til ondt i hælpuden er betændelse (inflammation) i hælpuden. Inflammationen opstår ofte efter gentagne og kraftige belastning af hælpuden. Lidelsen ses hyppigst hos ældre, overvægtige og blandt idrætsudøvere.
Behandlingen er aflastning af hælen, ved at man undgår de aktiviteter, der fremkalder smerterne. Skaden kan hele i løbet af få uger, hvis man får behandling tidligt i forløbet.
Læs mere: Inflammation i hælpuden (eksternt link)
Smerter og ondt under hælen
Smerter og ondt under hælen er et typisk symptom på hælspore (fasciitis plantaris).
Læs mere: Hvad er hælspore
Ondt på siden af hælen
Smerter på siden af hælen skyldes ofte inflammation i slimsækken mellem hælknoglen og achillessenen. Slimsækken nedsætter friktionen mellem achillessenen og hælbenet, når anklen bevæges.
Læs mere: Slimsækbetændelse hæl (eksternt link)
Ondt bag på hælen
Ondt bag på hælen skyldes ofte inflammation i slimsækken mellem hælknoglen og achillessenen. Slimsækken nedsætter friktionen mellem achillessenen og hælbenet, når anklen bevæges.
Læs mere: Slimsækbetændelse hæl (eksternt link)
Smerter og ondt under foden og i svangen
Smerter og ondt under foden og i svangen er typiske symptomer på hælspore (fasciitis plantaris).
Læs mere: Hvad er hælspore
Ondt i hælen hos børn
Hælsmerter hos børn skyldes som oftest smerter fra vækstzone i hælbenet. Lidelsen hedder servers syndrom eller apophysitis calcanei.
Læs mere: Servers syndrom (apophysitis calcanei)
Andre årsager til ondt i hælen
Andre årsager til ondt i hælen kan være knoglebrud, senebetændelse, slidgigt eller nerveirritation. Det er derfor vigtigt at få undersøgt hælen af din egen læge eller en fysioterapeut, hvis din smerte ikke går i sig selv.
Smerter og ondt i foden
Som sagt er fødderne et komplekst og advanceret led, som skal bære hele kroppens vægt det mest af vores liv. For at være mere præcis består foden af 26 knogler, 33 led og mere end 100 ledbånd samt flere forskellige muskler, fedtpuder, sener og nerver.
Der er derfor rigtig mange ting, som kan gå galt, men den hyppigste grund til ondt og smerte i fødderne er dårligt og / eller forkert fodtøj. Så hvis du går meget i høje hæle kan du altid starte der.
Hvis det ikke hjælper vil vi anbefale, at du kontakter din læge eller en fysioterapeut, da over 50 forskellige ting kan være årsag til smerterne i dine fødder.
Hælspore på engelsk
På engelsk hedder hælspore heel spur.
Har du kommentarer eller bemærkninger til denne guide. Skriv en mail til os på [email protected]