Du skal ikke bruge lang tid i et internetforum om diskusprolaps for at opdage, at skaden kan være et meget smertefuldt bekendtskab.
Vi har samlet de vigtigste ressourcer, så du kan finde relevant information om diskusprolaps samlet på ét sted.
Hvad er diskusprolaps?
En prolaps betyder på latin, at noget glider frem. Sætter man ordet prolaps sammen med diskus, betyder det derfor, at diskus er rykket frem. Mere præcist skyldes en diskusprolaps, at den geléagtige kerne i diskus bliver forskubbet. Den kan enten blive skubbet frem eller til en af siderne.
I visse tilfælde mærker man ikke, at diskus har rykket sig. Derfor kan en diskusprolaps som udgangspunkt godt være symptom- og smertefri. Men til trods for, at en diskusprolaps går i sig selv, kan skaden godt vende tilbage.
Når man normalt taler om skaden diskusprolaps, mener man som oftest den tilstand, hvor kernen i en eller flere diski poser ud og presser på rygmarskanalen eller nerverødder. Den tilstand kan være præget af smerte og delvis lammelser.
Martin Melbye, Fysioterapeut fra Aalborg Rygklinik har lavet en glimrende video, hvor diskusprolapsen bliver forklaret grundigt. Den kan du se herunder.
Diskusprolaps skyldes bl.a. overvægt, forkert arbejdsstilling og er i visse tilfælde arveligt. Det er især den ældre del af befolkningen, som er i risikogruppen for at udvikle diskusprolaps. Det skyldes, at rygsøjlen bliver svækket, jo ældre vi bliver.
Den fleksibilitet ryggen har, når vi er yngre, bliver gradvist mindre, når vi ældes. Det vil sige, at senerne omkring leddene bliver mindre bøjelige. Samtidig øges risikoen for, at den bløde kerne i rygsøjlens diski, kan pose ud og påvirke en nervebane eller rygmarven. Det sker, fordi diskus-væggen også forfalder med tiden. Det kan f.eks. få små revner. Den svækkede diskusvæg kan derfor have svært ved at holde gelékernen på plads.
Ca. en tredjedel af alle danskere har sprækker i diskus uden at kunne mærke det. Og det anslås, at over 200.000 danskere på et tidspunkt får en eller to diskusprolapser, der medfører smerte.
En diskusprolaps kan også opstå som et traume. Det vil sige som en skade, der opstår umiddelbart og uforudsigeligt. Det kan f.eks. være i forbindelse med et løft eller ved en trafikulykke. Rygsøjlen kan i sådanne tilfælde blive påvirket så meget, at en eller flere diski forskubber sig og skaber en diskusprolaps.
Kort introduktion til rygsøjlen
Rygsøjlen består af 24 knoglehvirvler. De kaldes også ryghvirvler, og ligger i forlængelse af hinanden. Mellem leddene er der bruskskiver, som hjælper rygsøjlen til at være smidig, fleksibel og i stand til at modstå tryk. Bruskskiven kaldes diskus. Taler man om dem i flertal, hedder de diski. Ordet stammer fra græsk og betyder skive.
Udposning på rygsøjlen
Inde i bruskskiven findes der en blød og geléagtig kerne. Det er denne gelékerne, som spiller hovedrollen, når man får en diskusprolaps.
Normalt inddeler vi ryggen i tre hoveddele: Hals, bryst og lænd. I halsen har mennesket 7 halshvirvler, i brystet har vi 12 hvirvler, og i lænden har vi 5. Hvirvlerne i halsen er mindst, og de er størst i lænden.
Ned gennem alle ryghvirvlerne findes en kanal, hvor bl.a. rygmarven løber. Rygmarven er fyldt med nerver og er i direkte forbindelse med hjernen. Langs rygsøjlen finder man også en række nerverødder. Det er her nerverne ud til arme og ben har deres udspring. Og derfor spiller nerverødderne også en vigtig rolle i forbindelse med en diskusprolaps.
Alle diski i rygsøjlen kan gå i stykke eller få prolaps. Det er dog mest almindeligt, at skaden opstår i lænderegionen. Her finder 90 pct. af diskusprolapserne sted. Ca. 9 pct. af prolapserne sidder i halsen og kun 1 pct. sidder i brystregionen.
En mildere grad af diskusprolaps kaldes diskusprotrusion. En diskuprotrusion kan i de fleste tilfælde trænes væk. Her vil de såkaldte Mckenzies-øvelser være et godt udgangspunkt for mange. Du kan læse mere om Mckenzie-øvelser her: LINK TIL AFSNIT
Årsager til diskusprolaps
Der kan være mange forskellige årsager til en diskusprolaps. Nogle diskusprolapser opstår akut som f.eks. pga. et forkert løft eller en forkert bevægelse. Andre diskusprolapser skyldes, at kroppen bliver slidt med alderen. I den proces bliver leddene i ryggen nedbrudt og det betyder en større risiko for, at den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne buler ud.
Hvorfor får man en diskusprolaps?
En diskusprolaps opstår, når en stødabsorberende disk mellem ryghvirvlerne poser ud og dermed påvirker en af de nerver, som løber langs rygsøjlen.
Hvornår får man diskusprolaps?
Når den bløde kerne i disken poser ud, er der teknisk set tale om en diskusprolaps. Det er dog ikke sikkert, at du mærker noget til udposningen. Mange har derfor prøvet at have en diskusprolaps, uden at de nødvendigvis har lagt mærke til det.
Hyppighed for diskusprolaps
Apotekets sygdomsleksikon vurderer, at ca. 1 pct. af den danske befolkning oplever en diskusprolaps, set over et helt år. Det svarer til ca. 50.000 personer om året. Mænd er overrepræsenteret i statistikken og har dobbelt så høj risiko for at få diskusprolaps som kvinder. Hyppigheden for en diskusprolaps i lænden er størst.
Hvordan føles diskusprolaps?
Har du ikke tidligere oplevet en diskusprolaps, er det svært at vide, hvordan en diskusprolaps føles. Derfor er det en god idé at tjekke, om du oplever nogle af de typiske symptomer på en diskusprolaps.
Symptomer på en diskusprolaps
Smerte er et af de mest almindelige symptomer på en diskusprolaps. Men også følelsesforstyrrelser og dårlige senereflekser og manglende muskelstyrke er typiske symptomer. I videoen herunder kan du se en typisk undersøgelse, hvor netop smerter, styrke og senereflekser bliver testet på en patient, som viser sig at lide af en diskusprolaps:
Placeringen af diskus spiller en stor rolle for, hvordan man mærker symptomerne. Sidder prolapsen i nakken, kan det give smerter ét sted, og sidder den længere nede af rygsøjlen kan det give symptomer et andet sted i kroppen. Derfor er det afgørende, at du søger læge for at få en nøjagtigt diagnose for, hvor din diskusprolaps sidder.
I videoen herover kan du også se, hvordan patienten oplever en udpræget stivthed i ryggen. Særligt ved en bagudvent bøjning. Det skyldes, at rygsøjlen er med til at sikre, at vi kan bevæge os og være fleksible. Når en diskus forkalker eller smutter ud af sin plads, har det en umiddelbar effekt på, hvor meget eller hvor lidt, man er i stand til at bevæge sig. Selv ved en diskusprotrusion bliver bevægelsesmulighederne begrænset.
Symptomer på nerverodstryk
På netdoktor.dk fremgår det, at “Nedsat kraft eller lammelse af enkelte muskler samt føleforstyrrelser og smerter udstrålende til arm eller ben” er de typiske symptomer på tryk på nerveroden.
Hvordan føles tryk på rygmarven?
Hvis din rygmarv bliver presset af f.eks. en diskusprolaps vil du typisk mærke det som en smerte, følelsesløshed, reduceret styrke i arme, hænder, ben eller fødder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist, alt efter, hvilken type lidelse, der er tale om.
Symptomer på tryk af lænderygmarvsforlængelsen
Når en disk prolapser i lænde-området vil du typisk mærke det som en stærk smerte i benene, du kan miste kontrollen over tarme og din blære og du kan miste følelsen på bagsiden af dine ben og på dit inderlår.
Disse symptomer skal du være særligt opmærksom på
En diskusprolaps kan være så voldsom, at den trykker for meget på nerverne i rygsøjlen. I sådanne tilfælde skal du søge læge med det samme. Du skal holde øje med symptomer som f.eks. lammelse i ben, meget skarpe eller stærke smerter i ben og lænd, inkontinens eller besvær med at holde på afføringen og manglende evne til at dyrke sex.
Behandling af diskusprolaps
Selv om en diskusprolaps kan være et smertefuldt bekendtskab, kan du med behandling og øvelser gøre meget for at forbedre tilstanden. Vi har samlet nogle eksempler og tips til, hvordan du selv kan være med til at behandle diskusprolaps.
Diskusprolaps øvelser og træning
Udsigten til en operation i lænden som følge af diskusprolaps kan virke skræmmende på de fleste. Men der er heldigvis masser af øvelser, som man selv kan lave, der kan gøre en operation overflødig.
Også her er forskningen nemlig kommet frem til nye og spændende resultater. Det viser sig nemlig, at ved lade rygpatienter konsekvent følge et træningsprogram, kan man reducerer deres gener. Og det kan man gøre i sådan et omfang, at operationen helt overflødiggøres.
Effekten af øvelser dokumenteres i denne artikel af fysioteraput og PhD Hanne Albert.
Hun konkluderer, at patienter, der uden behandling og træning af ryggen ville være indstillet til operation, kan have stor gavn af træning og øvelser for ryggen.
I forsøget fik to patientgrupper to forskellige behandlinger. Den ene gruppe skulle lave øvelser, som ikke menes at have specifik effekt på ryggen. Den anden gruppe skulle lave de såkaldte McKenzie-øvelser.
Gruppe som skulle lave McKenzie-øvelser fik det målbart bedre. Forskningsprojektet viste dermed, at selv meget svære diskusprolapser kan hele naturligt, og patienterne kan slippe af med skaden uden at skulle opereres.
Når en diskusprolaps skal hele
Det første, som sker i kroppen, efter diskusprolapsen i ryggen er indtruffet, er, at kroppen vil påbegynde sin helingsproces. Det hele starter med, at der opstår en betændelsestilstand omkring det ødelagte område. Det sker for at det ødelagte væv kan erstattes af nyt og sundt væv.
Hele processen kan tage op til 16 uger, hvor de første 4-8 uger er de mest smertefulde. Fysioterapeut Martin Melbye skriver, at den langsommelige proces skyldes, at blodforsyningen til diskene ikke er så stor som i f.eks. musklerne. Derfor tager det længere tid for kroppen at få renset det beskadigede væv væk.
En sygemelding fra arbejdet kan være en nødvendighed i denne periode. For de jag i arme og ben, smerter i lænden, smerter i nakken osv., som ledsager en diskusprolaps, kan være invaliderende.
Diskusprolaps behandling
Ondt i lænden kan f.eks. betyde, at du ikke kan løfte, sidde eller stå op i længere tid af gangen. Kroppen skal have tid til at reparere sig selv og hele i sit eget tempo. Men det er ikke ensbetydende med, at du skal ligge stille hele tiden. Det kan nemlig være en rigtig god idé at begynde at arbejde sig tilbage i form med meget skånsomme øvelser for din ryg.
Du kan få behandling af en fysioterapeut i København ved at bestille en tid hos Perry Owens. Ud over at være klinikchef er hun en meget erfaren fysioterapeut med base i midten af København.
Husk at konsultere med din læge og evt. en kiropraktor eller fysioterapeut, inden du går i gang med øvelserne. De kan guide til til, hvad der passer til lige præcis dig. En diskusprolaps kan behandles uden operation, så hør din læge, hvilken konservativ behandling du kan begynde med.
Antibiotika som behandling af diskusprolaps – medicinsk behandling
Et dansk forskerhold fra Rygcenter Syddanmark i Middelfart var i 2013 ophavsmænd til et gennembrud i behandlingen af diskusprolaps. Forskerholdet har nemlig fundet ud af, at op til 20 pct. af dem, som lider af diskusprolaps kan behandles med antibiotika.
Claus Manniche, der leder Rygcenter Syddanmark i Middelfart, fortæller politiken.dk, at han sammen med seniorforsker Hanne Albert og radiolog Joan Solgaard har brugt ti år på at finde frem til, hvad mange rygproblemer, især diskusprolapser, skyldes. Du kan læse artiklen her:
Deres forskning viser, at bakterier spiller en væsentlig rolle i rygsmerter. Alene det at koble bakterier sammen med rygsmerter var et brud med den bestående viden på området. Og at deres resultater var så entydige, kom bag på mange i lægeverdene.
I deres forsøg viste det sig nemlig, at det er muligt at behandle rygsmerter som følge af prolaps med en antibiotika-kur, som tager tre måneder.
Claus Manniche vurderer i Politiken,”at omkring 20 procent af de 100.000 voksne danskere med kroniske vedvarende smerter efter diskusprolaps, altså 20.000 mennesker, sandsynligvis kan kureres ved hjælp af kuren”.
Diskusprolaps operation
Operation af en diskusprolaps er sjældent den første behandling, som en læge vil ordinere. Operationen er nemlig ikke en garanti for, at smerterne vil forsvinde og der kan opstå komplikationer i forbindelse med en operation. Desuden har forskning vist, at en meget stor del af patienter med diskusprolaps reagerer meget godt på den konservative behandling, som består af træning og vejledning.
Men i visse tilfælde er operation ikke desto mindre en nødvendighed. Du kan læse mere om, hvordan en operation af en diskusprolaps i nakken foregår her.
Og du kan se en video fra Region Hovedstanden om operation af diskusprolaps herunder.
Genoptræning efter en diskusprolaps
Når først du har oplevet generne ved en diskusprolaps, er du sikkert motiveret for, at det ikke gentager sig. Genoptræning alfa omega når det gælder om, ikke at havne i samme situation igen. Kig derfor i afsnittene om genoptræning og find inspiration til, hvordan du kommer i gang med øvelser, som genoptræner din krop.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre diskusprolaps?
Der findes ingen garantier, når det handler om kroppen. Det eneste du kan gøre er at være bevidst om, at du lever så sundt som muligt og ændrer de ting, som er nødvendige. Det vil sige, at du skal undgå at begå de fejl, som muligvis har banet vej for skaden. Sørg også for, at når kroppen er tilpas stærk og du er klar til at træne igen, så find en træner, som kan hjælpe dig i gang.
Tænk på at styrke hele kroppen og ikke kun det sted på kroppen, hvor skaden er sket. Har du haft en diskusprolaps i lænden, skal du også huske at træne de øvrige steder på kroppen, som med til at stabilisere kroppen.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Så snart du er på højkant igen og genoptager din dagligdag uden smerter fra din diskusprolaps, har du naturligvis brug for at vide, hvordan din situation ser ud længere ude i fremtiden.
Hvor lang tid skal jeg regne med at gå sygemeldt?
Generelt siger man, at langt de fleste kommer tilbage på job og får deres gamle hverdag tilbage efter en sygdomsperiode. Man kan ikke sige noget om, hvordan de enkelte patienter klarer sig igennem, uden at kende deres specifikke sygdomsforløb, men det skønnes, at 3 ud af 4 kommer tilbage i fuldtidsjob.
Hvornår anbefales det at begynde med sport igen?
Du skal i samarbejde med f.eks. en læge eller fysioterapeut finde ud af, hvad din krop kan holde til efter en diskusprolaps. Sport er i udgangspunktet en god og nødvendig del af genoptræningen, men kun så længe, at din krop og skade kan følge med. Overvej evt. sportsaktiviteter, som er skånsomme ved det område af kroppen, hvor du har døjet med skaden.
Hvor høj er succesraten?
Magasinet Helse vurderer, at op til 90 pct af patienter med diskusprolaps kommer sig ovenpå skaden.
Diskusprolaps i nakke
Hvad er en diskusprolaps i nakken?
I din dagligdag belaster du konstant rygsøjlen. Selv når du ligger ned og slapper af, er rygsøjlen stadig på arbejde. Og så bliver den naturligvis ekstra belastet, når du løfter, eller hvis du er overvægtig.
Cervikal diskusprolaps
Skaden nakken kaldes også cervikal diskusprolaps. Cervikal betyder nakke på latin.
Diskusprolaps nakke symptomer
Når en diskus i nakken forskyder sig ud til siden, kan den komme til at trykke på en nerverod. Det kan mærkes som svimmelhed, smerter i nakken og kan påvirke følelserne i skuldre og arme. Tilstanden kan også påvirke styrken i dine arme.
Hvorfor giver en diskusprolaps gener i benene?
Trykker udposningen i stedet for på selve rygmarven, kan det give symptomer i benene. Her kan du opleve nedsat kraft og måske føle, at det er svært at gå. I særlig tilfælde kan skaden være så stor, at den påvirker evnen til at have sex og gør det svært holde på vandet og afføring.
Denne video viser, hvordan en diskusprolaps sidder i halsen. Den er på engelsk, så vi har oversat teksten herunder:
“Diskusprolas i nakken opstår, når kernen i disken poser ud gennem vævet.
Der findes seks bruskskiver mellem halsens 7 halshvirvler. Hver disk består af en indre kerne, som er omgivet af en fiberholdig masse. Disken kaldes også en bruskskive og fungerer som en støddæmper mellem hvert led.
Bag på hvirvlerne sidder en nerverod. Herfra løber nerven ned gennem nakken og videre ud genne, skuldrene til arme og ben, hænder og fingre.
Prolaps i nakken
Når en diskus prolapser, poser kernen ud og kan trykke på nerveroden eller rygmarven. Det medfører i første omgang en betændelsestilstand. Og muligvis kan det mærkes som smerter, der stråler ud i armen.
Discus i nakken
I halsen har diski en tendens til at pose ud på siden af hvirvlerne. Hver hvirvel har et nummer. I halsen hedder de C1, C2, C2, C4, C5, C6 og C7 – talt oppe fra den hvirvel, som sidder tættest på kraniet.
Diskusprolaps i nakken c5 c6
De to mest hyppige steder, hvor der opstår et prolaps eller en protrusion er mellem C5-C6 og C6-C7.”
C’et står for cervikal. Ved at navngive hver hvirvel kan læger og behandlere være meget præcise, når de taler om, hvor skader f.eks. er placeret i rygsøjlen.
Som tommelfingerregel anbefaler sundhedsstyrelsen, at man som behandler følger disse trin i behandlingen af en prolaps i hals eller nakke.
- Uddan patienten med information om skaden.
- Vejled patienten i fysisk aktivitet og generel træning.
- Anvend smertestillende medicin efter lægens anbefaling.
- Brug McKenzie-øvelser i kombination med anden behandling.
- Lav evt. stabilitetstræning for nakke.
- Lav evt. ledmobilisering af nakken i kombination med anden behandling
- Traktionsbehandling (behandling via stræk) kan bruges sammen med andre behandlinger.
- Massage og gentagende brug af akupunktur frarådes.
Du har også mulighed for selv at træne din hals- og nakkemuskulatur. Så længe at du er meget opmærksom på, at det ikke må føles ubehageligt eller gøre ondt.
Mckenzie øvelser nakke
Hvis du har strålende smerte i armene, kan du starte med disse Mckenzie-øvelser.
Hvor hyppig er en diskusprolaps i nakken?
Det er relativt almindeligt at se diskusprolapser i nakke og hals-regionerne. Faktisk kan skaden påvises hos omkring 20 pct. af den voksne befolkning.
Hvem kan få diskusprolaps i nakken?
Alle kan få en diskusprolaps i nakken, og det er en meget almindelig lidelse. Op til 20 pct. af voksne danskere har på et tidspunkt i deres voksne liv har en diskusprolaps i nakken. Det er ikke sikkert de har mærket den, da ikke alle prolapser medfører smerte.
Hvad er symptomerne på diskusprolaps i nakken?
Symptomerne på en diskusprolaps i nakken er udstrålende smerter, som du mærker i din skulder og den ene eller begge arm. I grelle tilfælde kan det også medføre reduceret følesans og nedsat kraft i armen. Og i de værste tilfælde kan man opleve kraftnedsættelse i benene, tab af kontrol af vandladning og afføring og ikke kunne dyrke sex.
Behandling af diskusprolaps i nakken
De fleste reagerer godt på de såkaldte konservativ behandling af en diskusprolaps i nakken. Konservativ behandling betyder, at behandlingen består af f.eks. skånsom træning for at skaden stabiliseret. Og efterfølgende genoptræning når kroppen er klar til det. Med andre ord er konservativ behandling alt andet end kirurgisk indgreb.
Øvelser mod diskusprolaps i nakken
At øvelser mod diskusprolaps i nakken er at foretrække frem for en operation, kom der dokumentation for for et par år siden. I dette indslag fortæller Martin Melbye fra Aalborg Rygklinik om arbejdet med patienter, som bruger øvelser for at komme diskusprolapser til livs.
Du skal tale med en specialist for at få de rette øvelser, som passer til dig og din nakkes tilstand.
Diskusprolaps operation i nakken
I Danmark bliver 600 personer hvert år opereret for diskusprolaps i nakken.
Operationen foretages kun, hvis patientens diskusprolaps trykker på en nerve i halsen. Operationer er i de fleste almindelige tilfælde en sidste udvej. Derfor vil en mere konservativ behandling blive forsøgt på langt hovedparten af patienterne.
En konservativ behandling betyder, at man via træning, udstrækning, fysioterapi og muligvis smertestillende medicin, prøver at støtte op om kroppens egen helingsproces. Også kiropraktik kan have en gavnlig effekt. Op til 90 pct. af patienter med diskusprolaps kan behandles med en af de konservative metoder.
Men i de tilfælde, hvor den konservative behandling ikke har kunnet forbedre tilstanden, kan operation komme på tale.
MR scanning af nakke før operationen
Inden operationen vil lægerne sikre sig, at de har et så godt udgangspunkt for et succesfuldt indgreb som muligt. Derfor skal patienten gennem en række forskellige røntgenundersøgelser forud for operationen. En almindelig røntgenundersøgelse kan ikke give et tilpas detaljeret billede af skaden, så den undersøgelse suppleres af enten en MR-scanning, en cervikal myelografi eller en MR-scanning
I en cervikal myelografi sprøjter man kontrastvæske ind omkring nerverne i rygkanalen. På den måde kan man ved en røntgenundersøgelse se et billede af nerverne og rygmarven. Målet er at finde ud af, om nerverne er påvirket af en diskusprolaps eller en osteofyt, som er en udvækst af knoglevæv.
Operation af diskusprolaps i praksis
I en CT-scanning tager lægerne en masse små billeder af kroppen, som efterfølgende sættes sammen. Fordelen er, at man med denne teknik kan se både knogler og blødt væv. Noget, som et almindeligt røntgenbillede ikke kan vise.
MR-scanning er en anden mulighed for at kigge nærmere på skadens omfang. En MR-scanner giver også et indblik i kroppen, men gør det via et magnetfelt. For at skabe et magnetfelt, arbejder maskinen på en måde, som kan larme en del. Da man som patient samtidig er placeret mit inde i maskinen, kan det virke lidt overvældende for nogle. Om patienten skal igennem den ene eller anden diagnosemaskine afhænger af lægens skøn.
Diskusprolaps operation risiko
Indgrebet i nakken sker enten forfra eller bagfra. Uanset hvilken indgang lægen vælger, er formålet det samme, nemlig at lette presset på nerven. Operationen skal med andre ord sikre, at det væv, som trykker på nerverne bliver fjernet, så der ikke længere er noget, der påvirker nerverne.
Operationen er ingen garanti for, at smerte forsvinder. Det er bl.a. også derfor, at operation er en sidste udvej. Det er et relativt stort indgreb, og der er desuden risiko for komplikationer.
Ifølge netdoktor.dk er der dog visse tilfælde, hvor operation er den umiddelbare behandling:
Ved symptomer på tryk på rygmarven skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt (inden for 6 – 12 timer).
Ved svær lammelse eller tiltagende lammelse skal der opereres snarligt eller øjeblikkeligt.
Manglende kontrol over vandladning og afføring kræver øjeblikkelig behandling.
Diskusprolaps i lænden
Hvad er en diskusprolaps i lænden?
Sidder diskusprolapsen i lænderegionen, kalder man det også en lumbal diskusprolaps.
Lumbal diskusprolaps
I lænden kaldes hvirvlerne L1, L2, L3, L4 og L5. L’et står for lumbal.
Leddene bærer meget af rygsøjlens vægt og er meget fleksible. Det gør dem sårbare for skader som f.eks. diskusprolaps.
Hvad er symptomerne på diskusprolaps i lænden?
Når der er udstrålende smerter til benet, foden eller tæerne. Eller måske føleforstyrrelser eller følelsesløshed i benet, foden og eller tæerne. Det kan f.eks. føles, som om venstre ben sover eller det giver jag i benet og jag i lænden. Nogle patienter beskriver også, at de føler en snurren i benene. Og føler du en lammelser af benets muskler, kan det også tyde på en diskusprolaps i lænden.
Diskusprolaps i lænden sygemelding
Smerte i lænden er et af de mest almindelige symptomer. Men i sjældne tilfælde kan der være problemer med at kontrollere vandladning og afføringen, skriver Aleris Hamlet. Derfor er det ikke overraskende, at en diskusprolaps i lænden ofte kan føre til en sygemelding.
En lumbal diskusprolaps giver typisk smerter i lænden og ned i benet, men kun en lægefaglig undersøgelse, kan præcist fastslå, om prolapsen sidder mellem lændehvirvlerne.
Prolaps i lænden
Øvelser mod diskusprolaps i lænden bør bl.a. fokusere på at styrke de indre ryg og mavemuskler – det man også kalder det indre muskelkorset.
Grunden til, at ryggen kan holdes stabilt på plads, er, at muskler i bækkenbund og indre ryg og mave samarbejder godt. Disse muskler fungerer som en slags aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen, når du bevæger dig. På den måde er rygsøjlen ikke alene om at holde dig lodret, og kroppen opnår sin korrekte positur.
Hvem kan få diskusprolaps i lænden?
Alle kan få en diskusprolaps i lænden, men særligt ældre personer er i risikogruppen. Vævet i rygsøjlen forringes ligesom resten af kroppen, når vi ældes. Derfor kan det bløde væv, som disken består af, nemmere pose ud, når det mister styrke pga. alderdom.
Hos andre patienter kan en prolaps bygge sig op over lang tid. Den kan komme, fordi du måske sidder forkert på ved et skrivebord igennem en hel dag. Eller hvis du har en arbejdsstilling, som ikke tilgodeser din ryg. Derfor kan du altid med fordel se, om din arbejdsplads er indrettet optimalt.
Hvor hyppig er en diskusprolaps i lænden?
Lænden er det langt mest almindelige sted at få en diskusprolaps. Op til 95 pct af diskusprolaps-tilfældene finder man i lænden.
Hvorfor giver en diskusprolaps i lænden gener fra benet?
Diskusprolapser giver gener i benet, fordi disken rammer nerver, som har forbindelse til bl.a. benene. Det vil sige, at der hvor den ødelagt disk får kontakt med nerven, som løber langs rygsøjlen, er ikke nødvendigvis der, hvor du mærker smerten. Smerten kan nemlig sagtens mærkes et andet sted i kroppen – f.eks. i benet.
Behandling af diskusprolaps i lænden
Konservative behandlingsmetoder er det første skridt på vejen mod at afhjælpe generne ved en diskusprolaps. Ved hjælp af øvelser og genoptræning kan langt hovedparten af patienter, som lider af diskusprolaps i lænden komme tilbage uden smerter.
Øvelserne skal du finde frem til i samarbejde med en specialist. Det kan enten være din læge eller en fysioterapeut. Øvelserne sigter mod at styrke din lænd, men selve diskusprolapsen heler sig selv.
Operation af diskusprolaps i lænden
Uanset om prolapsen sidder i nakken, halsen eller lænden er en operation ikke uden risici. Derfor bliver patienter i mange tilfælde opfordret til at prøve konservative behandlingsformer, inden operation kommer på tale. Konservative metoder betyder, at frem for at operere, ordinerer øvelser og manuelle behandlinger. De er uden bivirkninger og støtter op om kroppens evne til at hele sig selv.
Smerter i ben efter diskusprolaps operation
Blandt de bivirkninger, som kan opstå efter en operation er f.eks. smerter i benet.
Diskusprolaps i lænden øvelser
Det behøver ikke være ret kompliceret at lave øvelser, som er gode til at stabilisere og styrke lænden. I videoen her, finder du fire nemme øvelser, du kan lave hjemme på stuegulvet.
Og i denne video får du øvelser, som også sigter mod ballemuskulaturen, som hænger sammen med lænden. Husk, at du skal lave øvelserne 6-8 gange hver gang. Det vil nemlig får vævet til at løsne sig på sigt.
En diskusprolaps i lænden kan lindres med øvelser. Men for at reparere den ødelagte disk har kroppen brug for tid. Lad derfor være med at forcere genoptræningen, da det potentielt kan skade mere end det gavner.
Mckenzie øvelser mod diskusprolaps
Rygøvelser og træning mod diskusprolaps har derfor en påviselig gavnlig effekt på lidelsen. Diskusprolaps-øvelser med mckenzie metoden kan både bruges til at forebygge diskusprolaps og være en del af behandlingen.
Mckenzie øvelser lænd
I denne video kan du se et eksempel på mckenzie øvelser som kan forebygge diskusprolaps.
Husk, at du skal slappe godt af i kroppen, når du går i gang med øvelserne. Du kan evt. varme op til Mckenzie øvelser ved blot at ligge på maven og trække vejret dybt mens du slapper helt af i ryggen. Øvelser for diskusprolaps i lænden kan du med fordel lave som en del af din egen genoptræning.
Genoptræning i stedet for operation var netop hvad Poul Kyed fik ordineret, da han blev en del af statistikken over danskere med diskusprolaps. Region Hovedstaden står bag videoen herunder, hvor Poul Kyed fortæller sin historie, og viser, hvordan han kom ud på den anden side af skaden.
Mckenzie rygøvelser
Kernen i Mckenizie øvelsesprogrammet er, at du selv kan gøre enormt meget ved din skade. For som Mckinzie-behandlerne skriver, “Den behandling, du selv kan udføre 5-6 gange dagligt, har større chance for at være effektfuld hurtigt sammenlignet med behandling ved en terapeut en eller to gange om ugen.”
Filosofien bag Mckenzie-behandligen er, at vores hverdag er præget af, at vi for det meste befinder os i en foroverbøjet stilling. Det skyldes som regel jobbet, som for manges vedkommende indebærer stilsiddende kontorarbejde.
Den foroverbøjede stilling kan derfor være årsag til mange rygsmerter. Så Mckenzies teori er, at ryggen skal bøjes i den modsatte retning for at kompensere for ryggens unaturlige positur. Derfor ser du også i videoen herover, at bagoverbøjning er en væsentlig og fast del af behandlingen af diskusprolaps.
Diskusprolaps i lænden operation
Operation af en diskusprolaps i lænden har det formål at lette trykket på nerven, som disken trykker på. Det vil sige, at man opererer i rygsøjlen og derfor er operation som regel en sidste udvej. Der er ingen garanti for, at operationen lykkes og derfor kan det være en risiko at løbe i forhold til, hvor sart et sted på kroppen, operationen foregår.
Ikke dermed sagt, at man skal afholde sig fra at blive opereret. Der er masser af patienter med en diskusprolaps i lænden som har haft gavn af operationen, men de forskellige risici skal indgå som en del af overvejelsen. Derfor kan du med fordel tale med flere forskellige specialister, inden du beslutter dig for, om en operation er vejen frem for dig.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre diskusprolaps i lænden?
Giv lænden tid til at komme tilbage til fuld styrke. Forcerer du genoptræningen, gør du måske skaden værre.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Om du skal opereres eller kan klare dig med konservativ behandling er fremtidsudsigterne gode. De fleste oplever nemlig, at komme sig oven på en diskusprolaps.
Diskusprolaps i ryggen
Diskusprolaps i ryggen er den generelle term for lidelsen. Man vil ofte tale om en diskusprolaps i ryggen, når der ikke er tale om et præcist sted på rygsøjlen, hvor smerten kommer fra.
Mckenzie øvelser ryg
Mckenzie øvelser bliver ofte anbefalet til en ryg, som er i stykker eller gør ondt.
Genoptræningsøvelser på engelsk
Diskusprolaps på engelsk kaldes en Herniated Disc. Og når du søger på det engelske ord for diskusprolaps på f.eks. youtube, finder du en masse videoer, som kan hjælpe dig til at komme i gang med genoptræningen.
Den mest sete video viser standardbehandlingen af en prolaps.
Øvelser til den nederste del af lænden og ryggen finder du et eksempel på i den næste video. Her får du vist strækøvelser, som specifikt rammer iskiasnerven og de muskler, som sidder deromkring.
Diskusprolaps på engelsk
Diskusprolaps hedder herniated disk på engelsk.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde nogle af de mest stillede spørgsmål om diskusprolaps.
Hedder det diskosprolaps?
Nej. Men det lyder næsten sådan, når man siger diskusprolaps.
Staves det discusprolaps?
Nej, på dansk staves det diskusprolaps. Discusprolaps er den latinske stavemåde.
Hvad er Mckenzie?
Mckenzie er navnet på en behandler, som har udviklet et behandlingssystem. Han hed Robin Anthony McKenzie og behandlingsformen er navngivet efter hans efternavn.
Hvad er et prolaps?
Prolaps betyder udglidning af den geléfyldte kerne i en ryghvivel.
Hvad er et prolaps i ryggen?
Et prolaps i ryggen er en anden måde at sige, at en disk i rygsøjlen har en udposning og evt trykker på en nervebane.
Hvad betyder Prolapse?
At prolaps betyder at gelékernen glider ud.
Hvad er en diskusprotrusion?
En diskprotrusion er en tilstand, hvor gelékernen i en ryggvirvel er fremstående.
Hvor mange ryghvirvler har et menneske?
Et menneske har 33 ryghvirvler i alt.
Hedder det diskopolaps i lænden?
Nej, det hedder en diskusprolaps i f.eks. lænden.
Siger man diskopolaps i ryggen?
Nej, men det kan godt lyde sådan. Det hedder rigtigt en diskusprolaps. Det er et sammensat ord som kommer af ordene diskus og prolaps.
Hedder det diskopolaps i nakken?
Også når det handler om nakken hedder det diskusprolaps.
Referencer
https://da.wikipedia.org/
http://www.netdoktor.dk/
http://www.mayoclinic.org/
https://www.gigtforeningen.dk/
http://www.helse.dk/
http://www.aalborgrygklinik.dk/
https://www.sundhed.dk/
http://sundhedsstyrelsen.dk/
http://www.fysnet.dk/
http://www.ouh.dk/
http://politiken.dk/
http://link.springer.com/
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/
