Lider du af urinsyregigt? Her er, hvad du skal vide

Urinsyregigt, podagra

Urinsyregigt er inflammation i kroppen og viser sig ved smerte, hævelse og ømhed i et eller flere led.

Læs alt om urinsyregigt, og hvad du kan gøre ved lidelsen.

Indholdsfortegnelse

Hvad er urinsyregigt?


Urinsyregigt (kaldes også urinsur gigt) hedder på latin artritis urica. Urinsyregigt er betændelse (inflammation) i led som skyldes, at uratkrystaller udfældes i leddet. Betændelsen gør, at leddet føles smertefuldt, varmt, rødt og hævet. Urinsyregigt er en inflammatorisk gigtsygdom, der også er kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen.

I mere end halvdelen af anfaldene er det storetåen, som bliver angrebet af urinsyregigt. Ankelled, knæled, fingerled og albueled kan også blive ramt af anfald.

Urinsyregigt er den mest almindelige inflammatoriske gigtsygdom. Blandt de flere end 200 forskellige gigtsygdomme er urinsyregigt en af de hyppigst forekomne. Et stigende antal danskere får konstateret sygdommen hvert år. Stigningen skyldes blandt andet vores livsstil, den stigende levealder og brug af vanddrivende medicin.

Hvorfor får man urinsyregigt? (Ophobning af urinsyre)


Alle mennesker har en bestemt mængde syre i blodet. Urinsyre er et restprodukt, som opstår under den normale nedbrydning af kroppens celler. Urinsyren udskilles via nyrerne og skylles ud af kroppen sammen med urinen. Men hos nogle mennesker ophobes større mængder urinsyre end normalt, og det skaber en forhøjet risiko for at få urinsyregigt.

Et anfald af urinsyregigt skyldes i de fleste tilfælde en hurtig forandring af mængden af urinsyre i blodet og i vævet hos en person, som i forvejen har forhøjet urinsyreniveau.
Nogle mennesker oplever kun et enkeltstående eller meget få anfald af urinsyregigt.

Andre mennesker oplever at få dem med jævne mellemrum, og de har behov for medicinsk behandling. Medicinsk behandling er nødvendig for denne hårdt ramte gruppe, da hyppige anfald af urinsyregigt kan medføre langsigtede følger som ledskader, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og nyreproblemer.

Hvem får urinsyregigt?


Cirka 1-2 procent af den danske befolkning befolkning lider af urinsyregigt. Tidligere var det hovedsageligt mænd, der fik konstateret urinsyregigt, men denne statistik er blevet mere nuanceret.

Førhen var 19 ud af 20 urinsyregigtpatienter mænd, men i de senere år har procentdelen af kvinder med urinsyregigt været stigende. I dag er hver femte patient med urinsyregigt kvinde.

Grunden til at størstedelen af mennesker med urinsyregigt er mænd, skyldes blandt andet, at kvinder indtil overgangsalderen producerer kønshormoner, som har en nyttig virkning på nyrernes evne til at udskille urinsyren.

Efter en kvinde er gået i overgangsalderen nedsættes produktionen af kvindelige kønshormoner, og risikoen for at udvikle urinsyregigt forhøjes.

Ifølge Bedre Livsstil.dk har en person er større chance for at udvikle podagra, hvis de:

  • Har familiemedlemmer som lider af podagra.
  • Lider af overvægt eller fedme.
  • Indtager alkohol.
  • Spiser fødevarer med højt purinindhold. Læs mere: Urinsyregigt og puriner
  • Er udsat for bly i miljøet.
  • Har fået en organtransplantation.
  • Tager medicin som diuretika, aspirin, cyclosporin eller levodopa.
  • Tager niacin.

Diagnosticering af podagra kan være vanskelig, da podagras symptomer har mange ligheder med andre sundhedsproblemer.

Her er symptomerne på urinsyregigt


Urinsyregigt fremtræder ved hævelse, rødme og smerter i et enkelt eller i få led. Det mest hyppige område, som rammes af urinsyregigt er et led i storetåen (podagra), men også andre led kan rammes af urinsyregigt. Symptomerne udvikler sig i løbet af få timer og man kan også opleve feber. Det første anfald kan have en varighed fra nogle få dage til et par uger, men normalt går det hurtigt over.

Rammes man af hyppige anfald uden at få korrekt behandling, vil man med tiden kunne udvikle permanente skader i de berørte led. Urinsyregigt kan også påvirke nyrerne. Dette skyldes, at aflejringerne af urinsyre kan skabe nyresten og forringe nyrefunktionen.

Hos nogle patienter aflejres urinsyrekrystaller som gullig-hvide knuder omkring leddene under huden. Knuderne kaldes tofi, og tilstanden betegnes som toføs urinsyregigt.

Akutte anfald af urinsyregigt


Oplever du pludselige smerter i et enkelt eller få led, kan det være tegn på urinsyregigt. Dette gælder især, hvis du har ømme led, som også er hævede, varme og har en skinnende og rødlig farve. Området der er plaget af urinsyregigt, bliver så ømt, at selv et lagen eller et let sengetæppes berøring kan give stærke smerter.

Det er ikke muligt at forudse et anfald, og de kommer ofte uventet. Anfaldene kan også opstå i forbindelse med fysisk aktivitet, efter et større måltid med store mængder kød, fisk eller alkohol eller i forbindelse med anden sygdom eksempelvis influenza.

Det første anfald kan have en varighed fra nogle få dage til et par uger, men i de fleste tilfælde forsvinder anfaldene forholdsvis hurtigt.

Koncentrationen af urinsyre i kroppen forandres ikke i forbindelse med et anfald, og dem som rammes af urinsyreanfald, har normalt haft forhøjet mængde urinsyre i blodet gennem flere år. Enkelte oplever kun meget få anfald resten af livet, men størstedelen får hyppigere anfald som bliver mere voldsomme.

Anfald kan give varige skader

Oplever man hyppige anfald, og hvis sygdommen ikke behandles korrekt, vil man muligvis med tiden kunne udvikle permanente skader i de berørte led. I meget sjældne tilfælde kan der opstå kroniske ledsymptomer, som kan have karakter af leddegigt.

Urinsyregigt kan også have indflydelse på nyrerne, fordi aflejringen af urinsyre kan give nyresten og forringe nyrefunktionen. Heldigvis forekommer det meget sjældent, såfremt urinsyregigten bliver korrekt behandlet i tide. Utilstrækkelig behandling af urinsyregigt kan også give type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Podagra – den mest udbredte type urinsyregigt


Den mest udbredte form for urinsyregigt er podagra, hvor storetåen er det berørte område. Podagra ses typisk hos middelaldrende og ældre mennesker.

Årsagen til, at storetåen er særligt udsat for at få podagra, kan skyldes begyndende slidgigtforandringer, som typisk rammer leddene omkring storetåen. Når det slidte led bliver belastet eksempelvis ved gang eller løb, dannes der væske (dvs. vand med urinsyre) i leddet. Men da vandet forsvinder fra ledhulen dobbelt så hurtigt som urinsyre, forhøjes koncentrationen af urinsyre lidt efter lidt, indtil urinsyren udfældes som krystaller, og det udløser et podagra-anfald.

I nogle tilfælde kan podagra forveksles med slidgigt i storetåen. Der er derfor behov for en grundig undersøgelser for at stille en korrekt diagnose, derfor undersøges ledvæsken i et mikroskop for at se, om den indeholder urinsyrekrystaller.

Hvad skyldes podagra?


Podagra skyldes aflejring af urinsyrekrystaller i leddene. Urinsyre er et biprodukt fra nedbrydningen af en type affaldsstoffer, det vil sige puriner.

Normalt udskilles urinsyren under vandladning, men hos patienter med tendens til podagra, ophobes urinsyren i blodet. Hos nogle mennesker bliver koncentrationen i blodet så høj, at urinsyren “flyder over” og aflejres i led og nogle gange i huden. Der er dog stadig mange mennesker med forhøjet urinsyre i blodet, som ikke udvikler urinsyregigt.

Gullig-hvide knuder (tofi) omkring leddene


Hos nogle af de mennesker, som er hårdt plaget af urinsyregigt, aflejres så store mængder urinsyrekrystal, at det kan ses gennem huden som gullig-hvide knuder omkring leddene eksempelvis på hænderne. Knuderne kaldes tofi, og tilstanden defineres som toføs urinsyregigt.

Hvis du oplever symptomer på urinsyregigt, er det meget vigtigt, at du bliver undersøgt grundigt af en læge.

Hvordan stilles diagnosen?


Diagnosen urinsyregigt stilles ved at lægen foretager en med en såkaldt ledpunktur med en kanyle, som trækker væske ud af et af de ømme led, og undersøges i et mikroskop, hvor det bliver synligt om væsken indeholder urinsyrekrystaller. Ved toføs urinsyregigt prikker lægen hul på knuden (tofi) og suger væsken ud og undersøger det for urinsyrekrystaller i et mikroskop.

En blodprøve kan ligeledes vise om mængden af urinsyre i blodet er højere end det normalt bør være. Forhøjet urinsyre ses kan også forekomme hos mennesker, som aldrig oplever symptomer på urinsyregigt. Blodprøven er derfor kun et supplement til de andre undersøgelser.

Ved mistanke om urinsyregigt skal man igennem en grundig lægefaglig undersøgelse, der har til formål at udelukke andre sygdomme. Eksempelvis kan et rødt, smertende og hævet led skyldes en infektion i leddet, som kræver en anden behandling.

Hvis du har symptomer på urinsyregigt, er det vigtigt, at du bliver grundigt undersøgt af en læge.

Lægen vil se på:

Hvordan ser leddene ud?

Typisk stiller lægen diagnosen ud fra leddets udseende. Er det rødligt, hævet og meget ømt?

Smerter

Smerter ved urinsyregigt er ofte meget markante, men kan også komme til udtryk på en snigende og ukarakteristisk måde.

Undersøgelse af ledvæsken

Lægen vil lave en ledpunktur for at være i stand til at stille en sikker diagnose. Med en kanyle trækkes væske ud af et af de ømme og berørte led. Undersøgelsen af ledvæsken sker i et mikroskop, hvor lægen kan se, om væsken indeholder de karakteristiske, nåleformede urinsyrekrystaller.

Blodprøver

En blodprøve kan vise, om koncentrationen af urinsyre i blodet er højere end normalt. Forhøjet urinsyrekoncentration kan dog også ses hos mennesker, som aldrig får symptomer på urinsyregigt. Blodprøven er derfor kun et supplement til de andre undersøgelser.

Knuder

Hvis du får nogle gullig-hvide knuder på kroppen, kan det være aflejringer af urinsyre (såkaldte tofi). Knuderne sidder ofte på fingrerne, på bagsiden af albuen og på øreflippen. Ved toføs urinsyregigt prikker lægen med en nål hul på knuden og suger væsken ud.

Derefter undersøges væsken i et mikroskop, som vil vise, om væsken indeholder urinsyrekrystaller.

Andre sygdomme

Når lægen undersøger væsken for urinsyrekrystaller, er det med henblik på at udelukke andre sygdomme.

Et rødt, smertende og hævet led kan også skyldes en infektion i leddet, som kræver en anden behandling. Ved mistanke om urinsyregigt man man også overveje, om der i stedet kunne være tale om slidgigt. Slidgigt i et af storetåens led eller knæled giver symptomer, der nogle tilfælde kan minde om urinsyregigt.

En anden sygdom, der har mange ligheder med urinsyregigt, er den sjældnere sygdom pyrofosfatgigt. Den medfører aflejringer af de såkaldte pyrofosfatkrystaller, som er firkantede i modsætning til de nåleformede urinsyrekrystaller. Også denne type gigt skal behandles på en anderledes måde end urinsyregigt.

Urinsyregigt kan helbredes


Urinsyregigt kan behandles så effektivt med medicin, at patienterne ikke mærker noget til sygdommen. Det kræver dog, at medicinen gives i korrekte doser.

Dansk Reumatologisk Selskab har netop revideret retningslinjerne for behandling af urinsyregigt. Udover allopurinol eksisterer der to andre lægemidler, som har til formål at sænke urinsyreniveauet i blodet.

Behandling af urinsyregigt og podagra


Hvis man lider af urinsyregigt kan man få en meget effektiv behandling. Medicin kan forebygge og stoppe anfald, og bestemte livsstilsændringer kan gøre en kæmpe forskel i behandlingen af urinsyregigt.

Urinsyregigt er en inflammatorisk gigtsygdom, som i størstedelen af alle tilfælde kan behandles effektivt, men to patienter med identiske symptomer kræver forskellige behandlinger. Når lægen henviser til en behandling, er det på baggrund af en individuel vurdering og det samlede sygdomsforløb.

De fleste gigtsygdomme kender man ikke årsagen til. Men heldigvis kender man årsagen til urinsyregigt (forhøjet urinsyre i kroppen). Urinsyrepatienter kan modtage en effektiv behandling, som indbefatter forebyggende medicin og eventuelt konkrete livsstilsændringer.

Den medicinske behandling af urinsyregigt er permanent, og har til formål at forebygge varige ledskader og andre komplikationer. Urinsyregigt kan behandles meget effektivt, så patienterne ikke mærker noget til symptomerne.

Den medicinske behandling af urinsyregigt er permanent. Den er vigtig, da den forebygger varige ledskader og andre komplikationer.

Behandling ved akutte anfald

Ved akutte anfald handler det indledningsvis om at dæmpe smerterne og stoppe anfaldet.

Kuldebehandling

En pose med is indpakket i et frottéhåndklæde kan lindre smerterne og dæmpe hævelsen. Behandlingen må dog højst have en varighed på 20 minutter, og den må ikke give forfrysninger.

Gigtmedicin

Almindelig gigtmedicin anvendes i mange tilfælde mod urinsyregigt. Eksempelvis midler som NSAID-gruppen. Disse lægemidler lindrer smerterne og reducerer hævelsen.

Binyrebarkhormon

Indsprøjtning af binyrebarkhormon kan kan være nyttigt i behandlingen af urinsyregigt. I slemme tilfælde af urinsyregigt anvendes binyrebarkhormon som tabletter.

Colchicin/Kolkicin

Kolkicintabletter (forhandles under navnet Colrefuz) har også en nyttig effekt til behandling af akutte anfald af urinsyregigt. Man vil normalt anbefale 1-3 tabletter à 0,5 milligram dagligt efter lægens anvisninger. Pillerne er på recept, men giver ikke automatisk tilskud fra sygesikringen. Det kan din læge søge om.

Aflastning

I behandlingsperioden anbefales det at de berørte led aflastes for at mindske smerterne.

Forebyggende behandling

Har du efter talrige anfald fået stillet diagnosen urinsyregigt, vil du normalt blive tilbudt en forebyggende behandling. Den medicinske behandling har til formål at sænke urinsyreniveauet i blodet.

Allopurinol

Stoffet allopurinol anvendes ofte til behandling af urinsyre. Allopurinol hæmmer dannelsen af urinsyre, men behandlingen kan i de første måneder fremprovokere nye anfald. Dette skyldes, at stoffet får blodets indhold af urinsyre til at falde. Det kan frigøre den urinsyre, som er aflejret i kroppen.

For at bekæmpe symptomerne i starten af behandlingen med allopurinol kombineret normalt med med et smerte- og/eller betændelsesdæmpende middel (NSAID eller kolkicin).

Når behandlingen med allopurinoler påbegyndt, bør man fortsætte med behandlingen permanent. Det skaber som regel ingen gener. Behandlingen gør, at du ikke behøver at overholde en streng diæt, dog anbefales det at undgå overvægt og få sund og nærende kost.

Bivirkninger

Nogle patienter vil opleve almindelige og uskadelige bivirkninger såsom let kvalme, diarré eller let kløe i huden.

I meget sjældne tilfælde kan der forekomme overfølsomhed over for medicin med feber, udslæt og hudreaktion.

Andre lægemidler

Hvis du oplever bivirkninger ved allopurinol-behandlingen, findes der andre midler med samme virkning, herunder febuxostat (adenuric) og benzbromaron.

Kost og vægttab

Ændring og justering af kosten og muligt vægttab er også en del af behandlingen.

Alternativ behandling af urinsyregigt


Er du plaget af urinsyregigt har du måske overvejet alternativ behandling. Der er dog nogle forskellige forhold, som man skal være opmærksom på inden man påbegynder en alternativ behandling mod urinsyregigt. Der findes et hav af alternative behandlingsmuligheder blandt andet naturlægemidler og kosttilskud. Og man patienter har gode erfaringer med nogle af behandlingsformerne.

Gigtforeningen er åben over for alternativ behandling mod urinsyregigt. Men for at Gigtforeningen skal kunne anbefale en bestemt behandlingsform, skal der foreligge videnskabeligt bevis for, at der er en positiv effekt på gigtsymptomer.

I mange tilfælde kan undersøgelserne af alternativ behandling dog være for få eller af ringe videnskabelig kvalitet. Det betyder, at undersøgelserne sjældent kan drage endelige konklusioner.

Alternativ behandling indebærer en bred vifte af forskellige behandlingsformer, herunder kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater, som alle kun i få tilfælde tilbydes i det etablerede sundhedssystem.

Alternativ behandling betegnes også ofte for ”supplerende” eller ”komplementær behandling”. Betegnelserne er fornuftige og vejledende, fordi de signalerer, at de kan anvendes til at supplere behandling inden for det etablerede sundhedssystem. ”Alternativ behandling” signalerer at der kun er tale om et alternativ til den korrekte og ordinære behandling.

Naturlægemidler


Nogle naturlægemidler er registreret til brug mod symptomer, som er relateret til forskellige gigtsygdomme såsom uro i benene, hævelser i benene, kolde hænder og fødder, tørre næseslimhinder, ledsmerter, muskelsmerter, og træthed.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at naturlægemidlerne kan nedsætte og lindre symptomerne uden at behandle den egentlige gigtsygdom.

Naturlægemidler er godkendt og registreret

Før naturlægemidler må sælges, skal de godkendes og registreres af Lægemiddelstyrelsen. Der stilles krav til fremstillingen, til kvaliteten, til sikkerheden og til virkningen af præparatet.

Der stilles dog ikke de samme høje krav om dokumentation for virkning, som der er for almindelige lægemidler. Producenter af egentlige lægemidler skal kunne dokumentere medicinens virkning med resultater fra videnskabelige undersøgelser, hvorimod producenter af naturlægemidler skal dokumentere virkningen af præparatet ved at henvise til offentliggjort litteratur om indholdsstoffets overordnet egenskaber.

Oplysninger om indhold og virkning af hvert enkelt godkendt naturlægemiddel er offentliggjort hos Lægemiddel Styrelsen.

Naturlige stoffer kan også have bivirkninger

Naturlægemidler kan indeholde indholdsstoffer med både vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse. Det kan eksempelvis være hestekastanje, djævleklorod og fiskeolie. Det betyder, at de virksomme stoffer i præparaterne er naturlige.

Der er ofte en tendens til at konkludere, at stoffer der er i naturen, og ikke er syntetisk fremstillet, og er ganske ufarlige og ikke kan medføre nogle former for skadelige virkninger. Men den antagelse er ikke korrekt.

Også naturligt forekommende stoffer kan give bivirkninger og give andre uønskede virkninger. Blandt andet kan de påvirke andre lægemidler. Læs derfor altid indlægssedlen på naturlægemidlet grundigt igennem inden brug.

I nogle tilfælde frarådes det særlige grupper af personer at anvende bestemte naturlægemidler eller standse brugen i en konkret periode.

Disse tilfælde kan eksempelvis være:

  • Børn
  • Gravide og ammende
  • Personer, der står over for en operation (pga. risiko for f.eks. øget blødningstendens)
  • Personer, der lider af en bestemt sygdom (f.eks. for højt blodtryk)
  • Personer, der bliver behandlet med bestemte lægemidler, der ikke er forenelige med det pågældende naturlægemiddel (eks. blodfortyndende medicin)

Hvis du skal opereres eller får ny medicin

Hvis du står over for en operation eller skal have udskrevet medicin fra din læge, er det vigtigt at informere din læge om, hvis du bruger, eller har planer om at påbegynde naturlægemidler.

Hvis du er gravid eller ammer

Det er særligt vigtigt, at du taler med din læge, før du påbegynder at bruge naturlægemidler, hvis du er gravid, hvis du ammer, eller hvis du overvejer at give naturlægemidler til børn.

Hvis du oplever bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger i forbindelse med brug af naturlægemidler bør disse rapporteres til Lægemiddelstyrelsen. Fortæl din læge om dine oplevelser med bivirkninger. Lægen kan hjælpe dig med at rapportere en uønsket bivirkning, eller du kan gøre det selv på www.meldenbivirkning.dk

Naturlægemidler som supplement

I visse tilfælde kan naturlægemidler reducere behovet for egentlig medicin. Det er dog yderst sjældent at naturlægemidler kan anvendes i stedet for de egentlige lægemidler.

Eksempelvis ved man at personer med leddegigt har behov for betændelsesdæmpende medicin som en del af behandlingen. Dog kan behovet for supplerende smertestillende medicin reduceres med fiskeolie.

Køb af naturlægemidler

Godkendte naturlægemidler kan købes på apoteker, i helsekostbutikker, hos materialister, i supermarkeder, på internettet og hos behandlere med tilladelse.

Kirsebær og ananas som naturmedicin mod urinsyregigt


Ifølge Bedre Livsstil.dk afhjælper kirsebærsaft med at fjerne urinsyre og lindre smerter, mens bromelin i ananas nedsætter inflammation.

Når man får diagnosen podagra, består behandlingen af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), såsom ibuprofen og mindre doser af kortikosteroider som prednison og colchicin.

Medicinen lindrer smerte og forebygger fremtidige smerter og gener. Disse stoffer anbefales ikke som daglig indtagelse, da de kan resultere i langvarige bivirkninger.

For at undgå mulige bivirkninger, er der et par naturlige midler, der kan lindre urinsyregigt uden du behøver at bekymre dig om bivirkninger. Kirsebær og ananas er fantastiske hjælpemidler for personer med urinsyregigt. Du kan derfor lave en drik der indeholder disse ingredienser, som kan hjælpe på urinsyregigt.

Du skal bruge:

1 kop kirsebærsaft
1 ananas
1-2 spiseskefulde spidskommen
1 tomme lang ingefærrod eller 1½ teske ingefærpulver
Honning

Sådan gør du:

Fjern stilken fra ananasen og skræl den.
Skær ananasen i stykker og blend den.
Tilsæt kirsebærsaft, spidskommen og ingefær.
Hæld blandingen i en glaskande og forsegl den.
Sæt kanden i køleskabet og lad den stå i 10 dage.
Efter 10 dage kan du eventuelt tilføje lidt honning for at forstærke smagen af ingefær og spidskommen.

Drikken kan holde sig i en måned, hvis den er i en tætlukket beholder.
For at opnå det optimale behandlingsforløb mod din podagra, bør du drikke væsken dagligt.

Denne drik indeholder så mange gode næringsstoffer, at den også er anbefalet til behandling af andre typer af gigt og forskellige smerter i muskler og led. Bedre Livsstil har beskrevet nogle medicinske urter, som menes at have en positiv effekt på urinsyre.

Læs mere om de medicinske urter.

Kosttilskud mod urinsyregigt


Medierne fortæller om adskillige historier om mirakelkure og banebrydende behandlinger for mennesker med gigt. Det kan være svært at vurdere, hvad der er videnskab, og hvad der er reklame.

Mange mennesker tager kosttilskud i håbet om, at det vil dæmpe og lindre de smertefulde gigtsymptomer. Det kan være en bekostelig fornøjelse, og producenterne tjener gode penge på de desperate forbrugeres håb om en smertefuld hverdag med mindre smertefulde symptomer.

I nogle tilfælde kan kosttilskud reducere behovet for lægemidler. Det er dog vigtigt at understrege, at der er ikke tale om, at kosttilskud kan anvendes i stedet for behandlende medicinske lægemidler.

Kosttilskud er et supplement til den normale kost

Kosttilskud er produkter, der sælges som tilskud til den normale kost. Kosttilskud hører ind under fødevareloven. Kosttilskud kan indeholde vitaminer og mineraler og/eller være lavet af udtræk fra planter eller dyr med en ernæringsmæssig og/eller fysiologisk virkning.

Kosttilskud eller naturlægemiddel?

Det kan være vanskeligt at kende forskel på kosttilskud og naturlægemidler. Udtræk af planter eller dyr, der markedsføres som kosttilskud, kan også markedsføres som naturlægemidler. Eksempelvis kan præparater med fiskeolie både markedsføres som kosttilskud og som naturlægemidler.

Bivirkninger ved kosttilskud

Kosttilskud kan bestå af udtræk fra planter eller dyr, eller vitaminer og mineraler. Det betyder, at de virksomme stoffer i præparaterne er naturligt forekommende. Mange har den opfattelse, at stoffer der findes i naturen, og derfor ikke er syntetisk fremstillet, er ufarlige og ikke kan medføre nogen skadelige virkninger.

Men denne antagelse er langt fra sand. Også naturligt forekommende stoffer kan give give uønskede virkninger eksempel at påvirke lægemidler.

Det fremgår normalt ikke af pakningen på et kosttilskud, hvad det virker mod, hvornår du ikke må bruge det, om det kan skabe problemer sammen med anden medicin, og generel information om mulige bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at du altid taler med din læge, inden du begynder at bruge kosttilskud.

Følgende grupper skal være særligt opmærksomme, inden de benytterkosttilskud:

  • Børn
  • Gravide og ammende
  • Personer, der står over for en operation (eks. risiko for øget blødningstendens)
  • Personer, der lider af en bestemt sygdom eller tilstand (eks. for højt blodtryk)
  • Personer, der bliver behandlet med bestemte lægemidler, der ikke er forenelige med det pågældende naturlægemiddel (eks. blodfortyndende medicin)

Alternative behandlingsformer


Massage, osteopati, akupunktur og zoneterapi er nogle af de hyppigt benyttede behandlinger blandt mennesker med gigt. Disse ydelser er ikke tilskudsberettiget via den offentlige sygesikring.

Virkningen af de alternative behandlingsformer er dog meget sjældent blevet bevist i videnskabelige undersøgelser.

Kost og livsstil under urinsyregigt


Lider du af urinsyregigt og vil du gerne have gode råd til at forebygge anfald, kan en ændring af kost og livsstil gøre underværker. Det er blandt andet et resultat af vores livsstil og stigende levealder. I videoen kan du høre Louise fortælle om, hvordan rawfood hjalp hende af med sygdomme.

https://youtu.be/jQTt4ZMXAeM

 

I rigtig mange år har urinsyregigt været forbundet med en usund livsstil. Særligt øl, spiritus og kost har en stor indvirkning på urinsyregigt. Urinsyregigtpatienter anbefales derfor en sund og varieret kost. Der er dog flere faktorer, som påvirker urinsyregigt.

Gode råd om livsstil

Behandling af urinsyregigt sker i form af allopurinol, som regulerer urinsyreproduktionen. Det er dog stadig vigtigt at spise sundt, undgå overvægt og begrænse indtagelsen af alkohol.

Nedenunder er der samlet en række gode råd til, hvordan du kan forebygge urinsyregigt og andre sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, der ofte kan komme samtidig med urinsyregigt.

Overvægt

Det er essentielt at undgå overvægt og vægtøgning. Et markant vægttab ved overvægt kan mindske urinsyre i blodet. Det er dog vigtigt at tabe kiloene forholdsvis langsomt. Et hurtigt vægttab kan fremprovokere et midlertidigt anfald.

Drikkelse

Det er vigtigt at drikke tilstrækkeligt med vand. Drik gerne kaffe med fedtfattig mælk. Sørg for at få begrænset mængder alkohol især øl og spiritus, samt sukkersødede drikke og frugtjuice.

Frugt og grønt

Spis frugt og grønt i regnbuens farver. Det er en god ide´ at erstatte proteinerne fra kød med grøntsager såsom linser, bønner og kikærter.

Animalske produkter

Spar på kød, indmad og skaldyr. Fisk er sundere at spise. Spis helst fedtfattige mælkeprodukter.

Sukker

Spar på sukkeret.

Salt

Begræns indtaget af salt.

Motion

Få rigeligt med motion, og hold dig i god form.

Tobak

Undgå tobaksrygning.

Puriner og urinsyregigt


Du optager puriner via kosten. Indtag af bestemte typer mad-og drikkevarer kan have en indflydelse på purinindholdet i blodet. Dog kommer hovedparten af blodets puriner fra nedbrydning af kroppens egne celler.

Urinsyregigt er en sygdom, hvor der er for meget urinsyre i blodet. Urinsyre produceres, når puriner nedbrydes. Puriner kommer både fra maden og fra kroppen. Puriner er vigtige bestanddele i celler og er især nødvendige i cellernes gener (DNA og RNA).

Nedbrydning af purinholdig mad tilfører kroppen puriner. Majoriteten af puriner kommer dog fra nedbrydning af kroppens egne celler.

Når celler uddør, omdannes puriner til urinsyre. Urinsyre er et affaldsstof som udskilles via nyrerne. Normalt er der balance mellem dannelse og udskillelse af urinsyre i kroppen.

Hos mere end 90 procent af patienter med urinsyregigt, skyldes det, at nyrerne ikke udskiller urinsyre effektivt nok.

Hvad gør jeg ved akut anfald af urinsyregigt?


Ved urinsyregigt må du gerne følge ovenstående kost- og livsstilsråd til forebyggelse af anfald.

Det vigtigt, at den medicinske behandling påbegyndes tidligt i processen for at være smertelindrende.

Den primære årsag til for høj mængde urinsyre i blodet skyldes dårlig udskillelse fra nyrerne. Udskillelse af urinsyre kan ikke påvirkes gennem kosten, men du kan forsøge at begrænse indtaget af purinholdige fødevarer og andre kostfaktorer.

Læs mere: Det kan du selv gøre

Undgå derudover fastekure og meget hård fysisk aktivitet, det det øger nedbrydning af kroppens egne puriner.

Sørg for at holde vægten på et normalt niveau og være moderat fysisk aktiv indtil urinsyregigten er stabil.

Når den medicinske behandling fungerer godt og du ikke længere oplever et akut anfald af urinsyregigt, må du gerne følge de anbefalede kost – og livsstilsråd til forebyggelse af anfald.

Det kan du selv gøre


Befolkningsundersøgelser har vist, at en række kost- og livsstilsfaktorer kan forebygge anfald af urinsyregigt. Følger du nedenstående råd fra Sundhed.dk, kan du nedsætte risikoen for at udløse anfald af urinsyregigt:

  • Undgå overvægt eller tab dig langsomt, hvis du er overvægtig
  • Begræns purinholdige fødevarer
  • Begræns indtag af alkohol
  • Undgå frugtjuice og sukkersødet læskedrik
  • Drik og spis magre mejeriprodukter
  • Spis en kost rig på C-vitaminer
  • Drik kaffe

1. Undgå overvægt eller tab dig langsomt hvis du er overvægtig

Overvægt er forbundet med forhøjet risiko for anfald af urinsyregigt. Det kan derfor nedsætte risikoen for anfald at bevare eller opnå en normalvægt.

Er du overvægtig kan et vægttab have en gavnlig effekt på på urinsyregigten. Det er dog vigtigt at understrege, at et hurtigt vægttab forhøjer din risiko for anfald. Et hurtigt vægttab nedbryder både fedt og muskler.

Nedbrydelse af muskler øger mængden af urinsyre i blodet. Drømmer du om et vægttab, anbefales et langsomt vægttab, så muskelmassen bevares i størst muligt omfang. Det anbefales at gå efter et vægttab på cirka et halvt kilo om ugen.

2. Begræns purinrige fødevarer

Purinrige fødevarer vil forhøje purinindholdet i kroppen. Det er ikke nødevndigt at gå uden om alle purinrige fødevarer, men det anbefales at begrænse mængden af purinrige fødevarer. Følgende retningslinier kan begrænse purinindtaget fra kosten:

  • Spis moderate mængder kød, og særligt rødt kød
  • Spis fisk, men undgå fiskerogn, ansjoser, rejer og krabber
  • Spis mange grøntsager og kornprodukter
  • Spis magert kød og gerne større mængder hvidt kød end rødt kød.

Begræns indtaget af rødt kød til maksimalt 500 gram om ugen. Det anbefales at spise fisk og kød, men undgå at indtage det i for store mængder.

Spis stadig 350 gram fisk om ugen som eksempelvis laks, ørred, sild, tun og torsk. Grøntsager og kornprodukter indeholder kun små mængder puriner. En kost som urinsyrepatient bør derfor indeholde store mængder grøntsager og korn.

3. Begræns indtag af alkohol

Alkohol i større mængder forhøjer din risiko for anfald særligt øl og stærk spiritus. Det er bedst at holde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på maksimalt 14 og syv genstande per uge for henholdsvis mænd (14) og kvinder (7). Det bedste valg vil være at vælge vin frem for øl og spiritus.

4. Undgå frugtjuice og sukkersødet drikke

Juice og andre sukkersødet drikke forhøjer din risiko for at få anfald af urinsyregigt. Sukkersødet læskedrikke indeholder kun små mængder puriner, men indeholder ofte store mængder frutose. Frutose forhøjer dannelsen af urinsyre i blodet.

Undgå at drikke frugtjuice, sukkersødet sodavand og læskedrik. Light sodavand påvirker ikke risikoen for anfald. De bedste væskealternativer er vand, fedtfattig mælk eller lightsodavand frem for sukkersødet drikke.

Fruktose eksempelvis findes i frugt. Forskning viser, at et dagligt indtag af appelsiner og æbler er kædet sammen med forhøjet risiko for anfald. Tørrede frugter såsom rosiner, dadler, frugtpålæg, vindruer, fersken og pærer indeholder store mængder fruktose.

5. Drik og spis magre mejeriprodukter

Fedtfattige mejeriprodukter giver lavere risiko for anfald. Spis og drik derfor mindst et glas mælk eller en portion syrnede mejeriprodukter dagligt og gerne mere. Indtager du en halv liter magre mejeriprodukter dagligt, lever du efter de officielle anbefalinger.

6. Spis C-vitaminer

Indtag af C-vitaminer nedsætter urinsyremængden i blodet og giver lavere risiko for anfald af urinsyregigt. Forskning viser, at C-vitamin fra mad og fra kosttilskud har en gavnlig effekt. Mange grøntsager og frugter indeholder store mængder C-vitamin.

Spis derfor gerne grøntsager og frugt i alle afskygninger, Grøntsager med højt indhold af C-vitamin er: peberfrugter, broccoli, kål (blomkål, grønkål, hvidkål, rosenkål, rødkål, savoykål og spidskål).

Kartofler alene udgør 10 procent af danskernes indtag af C-vitamin. Spis derfor gerne kartofler flere gange om ugen. Frugt og bær som solbær, jordbær, ribs og kiwi er også spækket med C-vitamin.

7. Drik rigelig væske

Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske. Drik mindst halvanden til to liter vand vand dagligt og gerne mere på dage med fysisk hård aktivitet eller varme dage.

Drik gerne kaffe. Fem kopper dagligt menes at nedsætte risikoen for en række livsstilssygdomme blandt andet urinsyregigt.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre urinsyregigt?


En øget mængde urinsyre kan skyldes arvelige faktorer, overvægt eller andre kroniske sygdomme. Formålet er derfor at undgå ophobning af urinsyre. Det er vigtigt, at du er bekendt med, hvilke fødevarer som har et højt indhold af puriner. Det anbefales ligeledes at undgå for store mængder soda – og saftevand, øl og vin.

Hvordan er langtidsudsigterne for urinsyrepatienter?


Nogle enkelte patienter får et kronisk forløb uden at opleve de typiske anfald med akutte smerter. Hvis sygdommen ikke behandles kan det resultere i flere aflejringer af de gullige-hvide knuder også kaldet ultrakrystaller i huden (tofi), som ofte sidder på ørerne, på oversiden af tæer eller fingre, eller på bagsiden af albuerne.

Forøget udskillelse af urinsyre kan også medføre dannelse af nyresten, som kan skabe nyrestensanfald. Det skal man være særlig opmærksom på i forbindelse med Probenecidbehandling, her forandrer man urinens surhedsgrad, så urinstoffet ikke danner sten i nyrerne i stedet.

Såfremt urinsyregigten opdages tidligt nok, kan de fleste patienter få et normalt liv med de nuværende behandlingsmuligheder. Hos patienter der lider få kronisk urinsyregigt kan behandlingen give megen bedring.

Det betyder, at tofi kan opløses, ledfunktionen forbedres, og man kan forhindre en reduktion af nyrefunktionen. Omkring 25 procent af personerne med særlig høj urinsyrekoncentration i blodet oplever tilbagevendende dannelser af nyresten.

Referencer


https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/behandlingsmuligheder/alternativ-behandling/ 
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/urinsyregigt-og-podagra/hvad-er-urinsyregigt/ 
http://www.gigthospitalet.dk/patienterpaaroerende/viden-om-gigt/urinsyregigt/ 
http://bedrelivsstil.dk/sig-farvel-til-podagra-med-disse-naturlige-midler/
http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collection-257 
http://bedrelivsstil.dk/medicinske-urter-til-behandling-af-urinsyre/
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/oevrige-sygdomme/purin-i-madvarer/ 
https://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200182.htm