{"id":4670,"date":"2016-11-09T15:30:04","date_gmt":"2016-11-09T14:30:04","guid":{"rendered":"http:\/\/bookanaut.bomanconsulting.dk\/?p=4670"},"modified":"2020-03-01T11:48:51","modified_gmt":"2020-03-01T10:48:51","slug":"migraene","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/","title":{"rendered":"Ramt af Migr\u00e6ne? S\u00e5dan mindsker du smerterne"},"content":{"rendered":"\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Migr\u00e6ne er en meget ubehagelig type hovedpine.<br><\/h4>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Er du ramt af den dunkende eller anfaldsvis-agtige hovedpine, har du m\u00e5ske brug for at vide, hvordan du kommer den til livs.<\/h4>\n\n\n<h1>Hvad er migr\u00e6ne?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Migr\u00e6ne er en form for hovedpine. Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan forekomme hos alle aldersgrupper. Migr\u00e6nikere oplever ofte kvalme og\/eller opkastning. Nogle migr\u00e6nikere oplever ogs\u00e5 overf\u00f8lsomhed over for ydre faktorer s\u00e6rligt lys og lyd, og foretr\u00e6kker derfor at hvile sig i et m\u00f8rkt og stille rum. Et migr\u00e6neanfald kan have en varighed p\u00e5 f\u00e5 timer til maksimalt tre d\u00f8gn.<\/p>\n<h2>Migr\u00e6ne versus sp\u00e6ndingshovedpine?<\/h2>\n<hr \/>\n<p>Personer med migr\u00e6ne har tendens til ogs\u00e5 at lide af sp\u00e6ndingshovedpiner. Migr\u00e6ne adskiller sig fra almindelig sp\u00e6ndingshovedpine ved at v\u00e6re mere kraftig, ensidig og dunkende og forv\u00e6rres ved fysisk aktivitet. Den udsatte og \u201cmigr\u00e6ne-ramte\u201d side kan v\u00e6re forskellige fra anfald til anfald. Kvalme samt lyd &#8211; og lysf\u00f8lsomhed forekommer kun meget sj\u00e6ldent ved sp\u00e6ndingshovedpine af kronisk karakter.<\/p>\n<p>I videoen kan du h\u00f8re praktiserende l\u00e6ge Janne Teglbj\u00e6rg fort\u00e6lle mere om lidelsen.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" title=\"Hvad er migr\u00e6ne?\" width=\"640\" height=\"360\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/gS0hc-D2wRI?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<h1>Hvorfor f\u00e5r man migr\u00e6ne?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Den konkrete \u00e5rsag til migr\u00e6ne er endnu ukendt. L\u00e6gerne ved dog, at de store blodkar udenp\u00e5 hjernen under et migr\u00e6neanfald udvider sig. Det antages, at det er denne udvidelse af blodkarrerne, som fremkalder smerten under migr\u00e6neanfald, men det er en forandret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der f\u00e5r migr\u00e6neanfald til at starte og standse igen.<\/p>\n<p>P\u00e5 Dansk Hovedpinecenter, som er en del af Neurologisk Afdeling p\u00e5 Glostrup Hospital, har man i mere end 20 \u00e5r forsket i migr\u00e6ne. If\u00f8lge <a href=\"http:\/\/www.netdoktor.dk\/sygdomme\/fakta\/migraene-ny-forskning-htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Netdoktor<\/a> har forskerne nu gjort en overraskende opdagelse. Opdagelsen g\u00e5r ud p\u00e5, at flere af kroppens egne signalstoffer kan forudsage migr\u00e6neanfald.<\/p>\n<p>Afdelingsl\u00e6ge og ph.d. Henrik Schytz ved Dansk Hovedpinecenter p\u00e5 Glostrup Hospital er medforfatter til studiet, og han udtaler f\u00f8lgende om fors\u00f8get:<\/p>\n<p><em>\u201cMan fandt ud af, at cirka 70 procent fik hovedpine af PACAP38, og det kan h\u00e6nge sammen med, at blodkarrene er udvidede i l\u00e6ngere tid end ved VIP, men det kan ogs\u00e5 skyldes andre mekanismer. Og det er interessant, at der er nogle patienter, som er mere f\u00f8lsomme over for PACAP38 end andre. M\u00e5ske kan der udvikles medicin, som fors\u00f8ger at blokere for den f\u00f8lsomhed, s\u00e5 et migr\u00e6neanfald kan forhindres eller i hvert fald behandles bedre end tidligere<\/em>\u201d.<\/p>\n<p>I over 100 \u00e5r har har l\u00e6gerne v\u00e6ret helt sikre p\u00e5, at det udelukket var udvidede blodkar uden p\u00e5 kraniet, der var skyld i smerterne ved migr\u00e6ne. Den denne antagelse er, if\u00f8lge den nye forskning, ikke aktuel l\u00e6ngere.<\/p>\n<p>\u201c<em>Man har med MR-scanninger vist, at der ikke sker en udvidelse af puls\u00e5rerne ved tindingen, som man tidligere har troet. Der sker desuden kun en lille udvidelse i hjernen i de store kar i den ene side af hovedet, hvor man oplever smerten, og der er kun tale om 11-13 procents udvidelse af de store blodkar. Scanningerne viste ogs\u00e5, at hjernens indre puls\u00e5rer stadig var udvidede, efter at migr\u00e6nen var forsvundet igen, s\u00e5 smerterne h\u00e6nger ikke n\u00f8dvendigvis direkte sammen med udvidelse af blod\u00e5rer<\/em>\u201d, siger Henrik Schytz.<\/p>\n<p>Denne opdagelse betyder, at triptaner, som er samlebetegnelsen for den type medicin, som man typisk behandler lidelsen med, ikke virker p\u00e5 den m\u00e5de, som man hidtil har forestillet sig.<\/p>\n<p>\u201c<em>Man har troet, at for eksempel medicinen sumitriptan virkede ved at tr\u00e6kke blod\u00e5rerne sammen, men det er muligvis andre mekanismer, der g\u00f8r, at denne type medicin virker smertelindrende. Det vil man nu unders\u00f8ge. Det kan dog ikke udelukkes, at n\u00e5r karrene tr\u00e6kker sig sammen uden p\u00e5 kraniet, sendes et signal til hjernen om at opleve mindre smerte. M\u00e5ske sender karrene uden p\u00e5 kraniet hele tiden signaler til karrene inden i hjernen. Eller ogs\u00e5 virker sumatriptan p\u00e5 andre kar omkring hjernen, end dem vi har unders\u00f8gt. Der er s\u00e5ledes stadig mange uopdagede mekanismer ved migr\u00e6ne. Vi skal derfor til at t\u00e6nke i nye baner, n\u00e5r der g\u00e6lder udvikling af ny migr\u00e6nemedicin<\/em>\u201d, siger Henrik Schytz.<\/p>\n<p>Forskerne har sammensat en ny teori om, at smerterne i hovedet opst\u00e5r, fordi nervefibrene, der omgiver hjernens kar, er blevet ekstra f\u00f8lsomme p\u00e5 grund af \u00e6ndringer, som er fremskaffet af signalstoffer, der frigives under migr\u00e6neanfald. Det kan v\u00e6re \u00e5rsagen til, at det f\u00f8les som om pulsen dunker smertende i tindingen, og at denne smerte bliver endnu v\u00e6rre ved fysisk aktivitet.<\/p>\n<p>L\u00e6s mere om migr\u00e6ne p\u00e5 Doc24.dk, som ligeledes har skrevet en\u00a0<a href=\"https:\/\/doc24.dk\/migraene\/\">uddybende guide om migr\u00e6ne<\/a>\u00a0og dets tilh\u00f8rende symptomer samt behandlingsmuligheder.<\/p>\n<h2>Behandling af migr\u00e6nikere i fremtiden<\/h2>\n<p>P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt findes der kun f\u00e5 typer specifik migr\u00e6nemedicin, og denne medicin virker kun hos nogle migr\u00e6nepatienter. De nye opdagelser om lidelsen kan derfor v\u00e6re startskuddet til nye og mere effektive behandlingsmuligheder, mener Henrik Schytz.<\/p>\n<p>Da 7 ud af 10 migr\u00e6neanfald kan udl\u00f8ses af det naturlige signalstof PACAP38, har forskerne inden for medicinalindustrien stor interesse for cellemodtagere, og de har fundet frem til den receptor, som stoffet PACAP38 aktiverer, kaldet PAC1-receptoren. Dette giver en forh\u00e5bning om, at medicinalindustrien kan udvikle stoffer, der kan blokere cellemodtageren, s\u00e5 det er muligt b\u00e5de at forebygge og behandle lidelsen.<\/p>\n<h1>Hvad kan fremkalde et migr\u00e6neanfald?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>If\u00f8lge <a href=\"http:\/\/www.migraeniker.dk\/da\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Migr\u00e6nikerforbundet<\/a> er der f\u00f8lgende faktorer, som kan fremkalde et migr\u00e6neanfald. Disse faktorer kaldes migr\u00e6netriggere.<\/p>\n<h2>Bestemte f\u00f8devarer<\/h2>\n<p>F\u00f8devarer er ofte blevet udn\u00e6vnt som en fremkalder for migr\u00e6ne. De f\u00f8devarer som fremkalder flest migr\u00e6nesymptomer er chokolade, r\u00f8dvin, ost, koffein og alkohol.<br \/>Mange unders\u00f8gelser har ogs\u00e5 vist, at den type kemiske stoffer, som betegnes monoaminer, ogs\u00e5 kan fremkalde migr\u00e6ne. Der findes to monoaminer, som er s\u00e6rligt migr\u00e6nefremkaldende: tyramin og phenylethylamin. Tyramin findes i fermenterede f\u00f8devarer eksempelvis ost, yoghurt, sild i lage, r\u00f8get makrel, alkoholiske drikke og generelt f\u00f8devarer, som har gennemg\u00e5et en &#8220;modning&#8221;. Phenylethylamin findes eksempelvis i chokolade, r\u00f8dvin, s\u00f8demidlet aspartam og sansynligvis i citruskoncentrat. Mange danskere spiser meget varieret, og selv meget sm\u00e5 m\u00e6ngder af en eller flere af f\u00f8devarerne kan udl\u00f8se et migr\u00e6neanfald.<\/p>\n<p>Den nemmeste m\u00e5de at vurdere om bestemte f\u00f8devarer fremkalder migr\u00e6neanfald er at f\u00f8re en maddagbog. Viser dagbogen en sammenh\u00e6ng mellem din kost og dine migr\u00e6neanfald, er det nemmere at vurdere, hvilke f\u00f8devarer der skal udelukkes fra din kost.<\/p>\n<p>En r\u00e6kke f\u00f8devarer anses for ikke at have nogen som helst migr\u00e6nefremkaldende effekt herunder m\u00e6lk, havregryn, sukker, salt, fersk fisk, fersk kylling, mel, gryn, pasta, ris, linser, sm\u00f8r, olie, l\u00f8g, guler\u00f8dder, porrer, r\u00f8dbeder, selleri, kartofler, skr\u00e6llede \u00e6bler og p\u00e6rer.<\/p>\n<h2>Forstyrrelser i s\u00f8vnm\u00f8nstret<\/h2>\n<p>Migr\u00e6ne har desv\u00e6rre en tendens til at ramme i weekenderne og n\u00e5r du ikke f\u00e5r en tilstr\u00e6kkelig m\u00e6ngde s\u00f8vn eller hvis du sover d\u00e5rligt. D\u00e5rlig s\u00f8vn er ikke godt for kroppen, og det er s\u00e6rligt skadeligt for migr\u00e6nikere. En god s\u00f8vn er derfor s\u00e6rligt vigtigt for migr\u00e6nikere eller folk der har tendens til at f\u00e5 slemme sp\u00e6ndingshovedpiner.<br \/>Menstruationsmigr\u00e6ne og andre hormonelle forstyrrelser<\/p>\n<p>Tre ud af fire migr\u00e6nikere er kvinder. Dette skyldes, at en del kvinder oplever migr\u00e6ne omkring deres menstruation. Migr\u00e6nen har en tendens til at komme p\u00e5 det tidspunkt, hvor \u00f8strogen-m\u00e6ngden i blodet falder pludseligt lige ved menstruationens start. En del kvinder har naturligt et s\u00e5 h\u00f8jt \u00f8strogenindhold i blodet, at de oplever at f\u00e5 migr\u00e6ne omkring menstruationen.<\/p>\n<p>Cirka 10 af af de kvinder der f\u00e5r tilskud af \u00f8strogener ,oplever migr\u00e6ne efter en tids hormonbehandling. Da migr\u00e6nen ikke kommer lige efter hormonbehandlingens begyndelse, er det ikke altid muligt at se sammenh\u00e6ngen. Alle kvinder, der tildbydes \u00f8strogenholdig behandling, b\u00f8r derfor informeres om, at lidelsen der indtr\u00e6ffer i l\u00f8bet af det f\u00f8rste halve eller hele \u00e5r efter hormonbehandlingens begyndelse, kan skyldes hormonerne. Alternative behandlinger b\u00f8r derfor diskuteres med l\u00e6gen.<\/p>\n<h2>Sult og migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Mange migr\u00e6nepatienters sygehistorier angiver, at migr\u00e6ne udl\u00f8ses, hvis man springer et m\u00e5ltid over. N\u00e5r blodsukkeret falder, indtr\u00e6ffer migr\u00e6nen. Heldigvis kan migr\u00e6nen forebygges, hvis man spiser et mellemm\u00e5ltid i tide.<\/p>\n<h2>Kan vejret have indflydelse p\u00e5 migr\u00e6ne?<\/h2>\n<p>Mange forskere har diskuteret om vejret kan v\u00e6re en medvirkende faktor til migr\u00e6ne. Vejret og temperaturen kan v\u00e6re meget omskifteligt, og derfor er vejret ofte angivet som en migr\u00e6nefremkaldende faktor. Der findes noget meget f\u00e5 og sparsomme oplysninger om reelle kontrollerede fors\u00f8g med eksempelvis \u00e6ndringer i lufttryk eller temperatur, som har fremkaldt\u00a0lidelsen.<\/p>\n<h2>Kulde og migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Kulde er s\u00e6rligt omtalt som en migr\u00e6nefremkaldende faktor. S\u00e6rligt kulde omkring hovedet menes at give migr\u00e6ne. Kulden som migr\u00e6ne-trigger kan forebygges ved eksempelvis at g\u00e5 med hue eller hat. Hvis man f\u00e5r kold luft i n\u00e6sen, kan det ogs\u00e5 fremkalde migr\u00e6neanfald.<\/p>\n<h2>Kan stress give migr\u00e6ne?<\/h2>\n<p>Mange migr\u00e6nikere angiver stress som \u00e5rsagen til deres migr\u00e6ne. Men der er kun meget f\u00e5 biokemiske unders\u00f8gelser som viser, at stress rent faktisk udl\u00f8ser migr\u00e6ne. Der er faktisk endnu f\u00e6rre kontrollerede fors\u00f8g, hvor forskerne har udsat migr\u00e6nikere for stress og derefter unders\u00f8gt, om de faktisk fik\u00a0lidelsen.<\/p>\n<h2>Hvem f\u00e5r sygdommen migr\u00e6ne?<\/h2>\n<p>Migr\u00e6ne er en almindelig sygdom og ses blandt alle aldersgrupper. 25 procent af kvinder og knap 10 procent af m\u00e6nd vil opleve migr\u00e6neanfald i l\u00f8bet af livet. Migr\u00e6ne starter som regel i puberteten og anfaldene bliver hyppigere indtil 40-50 \u00e5rs alderen, hvorefter anfaldene igen vil aftage.<\/p>\n<h1>Hvordan forebygger man migr\u00e6ne?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Hvis man lider af migr\u00e6ne, anbefales det at undg\u00e5 de velkendte fremprovokerede faktorer s\u00e5som rygning, alkohol, s\u00f8vnmangel og migr\u00e6nefremkaldende f\u00f8devarer. Det er ikke sikkert, at du f\u00e5r migr\u00e6neanfald af alle de velkendte migr\u00e6nefremkaldende f\u00f8devarer. Derfor kan det v\u00e6re en god ide\u00b4 at f\u00f8re en maddagbog og notere tidspunktet for migr\u00e6neanfald. Det g\u00f8r det meget lettere at forebygge\u00a0lidelsen.<\/p>\n<h1>Kender du de forskellige migr\u00e6netyper?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>P\u00e5 Migr\u00e6nikerforbundets <a href=\"http:\/\/migraeniker.dk\/da\/migraene-typer\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">hjemmeside<\/a> kan du l\u00e6se dybdeg\u00e5ende beskrivelser om de forskellige typer af migr\u00e6ne. Der findes migr\u00e6ne med aura, migr\u00e6ne uden aura, hemiplegisk migr\u00e6ne, basilaris-migr\u00e6ne, mavemigr\u00e6ne, \u00f8jenmigr\u00e6ne, kronisk migr\u00e6ne, medicininduceret migr\u00e6ne, nattemigr\u00e6ne og nummular migr\u00e6ne. Den mest almindelige type migr\u00e6ne er migr\u00e6ne uden aura.<\/p>\n<h1>Migr\u00e6ne med eller uden aura<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Migr\u00e6nelidelsen kan v\u00e6re med og uden aura. Hver femte migr\u00e6nepatient har migr\u00e6ne med aura. Aura er foreg\u00e5ende varslinger, man kan opleve f\u00f8r hovedpineanfaldet. Forvarslet alts\u00e5 auraen varer har typisk en varighed p\u00e5 omkring en halv time og forsvinder derefter helt. Bagefter forvarslingen indtr\u00e6ffer hovedpinen, men ved nogle anfald kan hovedpinen helt undg\u00e5 at komme. Den mest almindelige form for forvarsel er synsforstyrrelser. Symptomerne kan v\u00e6re flimrende, lysende og zig-zag-formede figurer i synsfeltet.<\/p>\n<p>Den anden mest forekommende form for forvarsling er en snurrende forstyrrelse i fingre eller ansigt. Derefter kan f\u00f8leforstyrrelser brede sig stille og roligt over et par minutter, f\u00f8leforstyrrelserne kan eksempelvis brede sig fra fingrene op i gennem armen.<br \/>I meget sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde kan man opleve forbipasserende lammelser, svimmelhed og talebesv\u00e6r. Det skal dog understreges, at det er langt mere normalt at have den almindelige form for migr\u00e6ne uden disse syns &#8211; og f\u00f8leforstyrrelser det vil sige migr\u00e6ne uden aura.<\/p>\n<h2>Hvad er migr\u00e6ne med typisk aura?<\/h2>\n<p>Ved migr\u00e6ne med typisk aura vil man typisk opleve forbig\u00e5ende synsforstyrrelser, f\u00f8leforstyrrelser og\/eller tale\/sprogforstyrrelser kaldet aura. Auraen vil efterf\u00f8lges af hovedpineanfald. Synsforstyrrelser og f\u00f8leforstyrrelser udvikles langsomt og gravist over 20-25 minutter. De vil oftest blive efterfulgt af hovedpine.<br \/>Migr\u00e6ne med aura forekommer hos 10 procent af kvinder og 5 procent af m\u00e6nd.<\/p>\n<h2>Hvorfor f\u00e5r man migr\u00e6ne med typisk aura?<\/h2>\n<p>Migr\u00e6ne med typisk aura er arvelig. For\u00e6ldre, s\u00f8skende og b\u00f8rn til personer med migr\u00e6ne med typisk aura har fire gange forh\u00f8jet risiko for at f\u00e5 migr\u00e6ne med typisk aura sidestillet med hele befolkningen. Genetiske og individuelle milj\u00f8faktorer har indflydelse p\u00e5 den forh\u00f8jede risiko.<\/p>\n<p>Nyere migr\u00e6nestudier har fremvist, at der er flere gener, som kan resultere i en forh\u00f8jet risiko for migr\u00e6ne med typisk aura. De nye fund er endnu ikke fuldst\u00e6ndig fastlagt, da mange raske mennesker ogs\u00e5 kan have disse genforandringer.<br \/>Migr\u00e6ne med typisk aura er en sygdom, hvor man f\u00e5r migr\u00e6neanfald med forskellig hyppighed. Man vil ikke altid opleve symptomer, og man kender endnu ikke en \u00e5rsag til, hvad der starter anfaldene. En meget lang r\u00e6kke faktorer er dog sat i gruppen over mistlnkelige faktorer, der resultere i migr\u00e6ne, men der er stadig ingen generelle videnskabelige beviser for dette. De mist\u00e6nkte faktorer er, chokolade, citrusfrugter, r\u00f8dvin. Migr\u00e6nikere kan dog sagtens indtage disse f\u00f8devarer uden at det udl\u00f8ser et migr\u00e6neanfald med typisk aura. Stress n\u00e6vnes ofte ogs\u00e5 som en migr\u00e6nefremkaldende faktor, men ligesom med f\u00f8devarerne, udl\u00f8ser det ikke altid et anfald. Det menes, at st\u00e6rkt sollys is\u00e6r om for\u00e5ret og efter\u00e5ret kombineret med lavt fysisk aktivitetsniveau, kan udl\u00f8se et migr\u00e6neanfald med typisk aura.<\/p>\n<p>Praktiserende l\u00e6ge Janne Teglbj\u00e6rg fort\u00e6ller i videoen mere om migr\u00e6ne med aura herunder symptomer og varighed.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" title=\"Migr\u00e6ne med aura\" width=\"640\" height=\"360\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/gboWVwIKelo?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe><\/p>\n<h2>Hvilke symptomer skal du v\u00e6re s\u00e6rlig opm\u00e6rksom p\u00e5?<\/h2>\n<hr \/>\n<ul>\n<li>Anfald hvor akut anfaldsbehandling ikke virker<\/li>\n<li>Hyppige anfald hvor forebyggende behandling ikke har effekt<\/li>\n<li>Migr\u00e6ne med typisk aura og hovedpine, som er opst\u00e5et efter 50 \u00e5r<\/li>\n<li>Migr\u00e6ne aura uden hovedpine opst\u00e5r ofte efter 50 \u00e5rs alderen<\/li>\n<li>Pludselig voldsom hovedpine<\/li>\n<li>Hovedpine som forv\u00e6rres over uger<\/li>\n<li>Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald<\/li>\n<li>Hvis man har disse symptomer, b\u00f8r man kontakte sin l\u00e6ge.<\/li>\n<\/ul>\n<h1>Andre migr\u00e6netyper<\/h1>\n<hr \/>\n<h2>Hemiplegisk migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Hemiplegisk migr\u00e6ne anses af mange forskere for at v\u00e6re s\u00e6rlig slem variant af migr\u00e6ne med aura. Hemiplegisk migr\u00e6ne giver forbig\u00e5ende lammelser i den ene side og eventuelt talebesv\u00e6r under anfald. Det er en meget lille gruppe af migr\u00e6nikere, som lider af denne type migr\u00e6ne. Denne migr\u00e6netype er st\u00e6rkt arvelig og betegnes derfor ofte som famili\u00e6r hemiplegisk migr\u00e6ne.<\/p>\n<h2>Basilaris-migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Basilaris-migr\u00e6ne skyldes en permanent forsn\u00e6vring i en puls\u00e5re i bunden af hjernen. Basilaris-migr\u00e6ne (ogs\u00e5 kaldet hjernestamme-migr\u00e6ne med aura), er kendetegnet ved, at aura kan have en varighed p\u00e5 op til en time, og inkludere minimum to af symptomerne: taleproblemer, svimmelhed, tinnitus, lydf\u00f8lsomhed, dobbeltsyn, aura i begge sider af synsfeltet, balancebesv\u00e6r, eller lammelser i begge sider. Men der er ikke tale om generel muskelsvaghed, som det ses hos patienter med hemiplegisk migr\u00e6ne. Auraen rammer, sammenlignet med den almindelige aura, begge sider af hovedet, fordi migr\u00e6nen udl\u00f8ses af en sammentr\u00e6kning af et blodkar, som forsyner begge sider af hjernen.<\/p>\n<p>Basilaris-migr\u00e6ne er en yderst sj\u00e6lden type migr\u00e6ne. Basilaris-migr\u00e6ne efterf\u00f8lges ofte af hemiplegisk migr\u00e6ne og med migr\u00e6ne med aura. Man kan sagtens lide af flere forskellige typer migr\u00e6ne.<\/p>\n<h2>Mavemigr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Mavemigr\u00e6ne ses ved symptomer som kvalme og opkast, men efterf\u00f8lges ikke altid af hovedpine. B\u00f8rn lider ofte af mavemigr\u00e6ne. De kaster op, er blege og tr\u00e6tte, men de beklager sig ikke over hovedpine. Deres anfald har sj\u00e6ldent en varighed p\u00e5 flere timer.<br \/>Voksne kan ogs\u00e5 lide af mavemigr\u00e6ne, men deres anfald kan vare ofte op til tre dage.<\/p>\n<h2>\u00d8jenmigr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Denne type migr\u00e6ne er kendetegnet ved at det ene \u00f8je i en periode bliver delvist eller helt blindt. Blindheden kan v\u00e6re dele af synsfeltet eller det hele. Synet vender tilbage i l\u00f8bet af en time, og der kan komme et migr\u00e6neanfald derefter.<\/p>\n<h2>Kronisk migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Kronisk migr\u00e6ne defineres ved at man lider af migr\u00e6ne mere end 15 dage om m\u00e5neden. Kronisk migr\u00e6ne defineres stadig ved at man ikke lider af medicininduceret migr\u00e6ne.<\/p>\n<h2>Medicininduceret migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Medicinintroduceret migr\u00e6ne betegnes ofte som medicininduceret hovedpine, fordi migr\u00e6nen minder mere om hovedpine. Denne type migr\u00e6ne skyldes et stort medicinforbrug og kan forbedres ved en afgiftning. Denne type migr\u00e6ne giver migr\u00e6nelignende symptomer eksempelvis p\u00e5 grund af en hjernesvulst. Derfor er det vigtigt at s\u00f8ge l\u00e6ge, hvis man begynder at f\u00e5 migr\u00e6ne, n\u00e5r man er over 50 \u00e5r, eller hvis lidelsen skifter karakter ved eksempelvis at blive voldsommere, hyppigere, eller smertefuld af en anderledes karakter.<\/p>\n<h2>Nattemigr\u00e6ne<\/h2>\n<p>En lille gruppe af \u00e6ldre mennesker over 50 \u00e5r oplever at f\u00e5 kortvarige migr\u00e6neanfald om natten. Anfaldene varer typisk en time og giver moderate smerter.<\/p>\n<h2>Nummular migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Enkelte migr\u00e6nikere oplever, at migr\u00e6nen sidder i et lille, veldefineret cirkul\u00e6rt eller ovalt omr\u00e5de p\u00e5 hovedets overflade. Dette defineres som nummular migr\u00e6ne.<br \/>Hvis man lider af denne type migr\u00e6ne, sidder smerterne typisk i tindingerne, men kan ogs\u00e5 sidde andre steder p\u00e5 hovedet. Det smertende omr\u00e5de g\u00f8r ondt p\u00e5 grund af migr\u00e6nen, og er mere trykf\u00f8lsomt sammenlignet med huden uden om \u2019det migr\u00e6ne-ramte-omr\u00e5de.<\/p>\n<p>Der findes endnu ingen forklaring p\u00e5, hvorfor nogen f\u00e5r nummular migr\u00e6ne, og hvorfor de bliver mere trykf\u00f8lsomme lige i det omr\u00e5de, hvor migr\u00e6nen sidder.<\/p>\n<h1>S\u00e5dan forl\u00f8ber et migr\u00e6ne anfald<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Migr\u00e6neanfald kan forl\u00f8be forskelligt, men vil if\u00f8lge Sundhedsguiden typisk have f\u00f8lgende forl\u00f8b:<\/p>\n<ul>\n<li>Forvarsel: 20-60 procent oplever forvarsler p\u00e5 et migr\u00e6neanfald i timer til dage f\u00f8r anfaldet indtr\u00e6ffer. Forvarslingen kan optr\u00e6de forskelligt, men vil ofte vise sig som psykiske eller neurologiske varsler.<\/li>\n<li>Muligvis aura<\/li>\n<li>Hovedpine<\/li>\n<li>Restitueringsfase: Efter et migr\u00e6neanfald vil du ofte opleve tr\u00e6thed, tomhed, irritabilitet, sl\u00f8vhed, nedsat koncentrationsevne og hum\u00f8rsvingninger.<\/li>\n<\/ul>\n<h1>Hvordan stiller l\u00e6gen diagnosen migr\u00e6ne?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>L\u00e6gen stiller diagnosen ud fra p\u00e5 sygehistorie om sygdomsforl\u00f8bet. For at l\u00e6gen kan stille diagnosen migr\u00e6ne, skal man have haft minimum fem anfald, og if\u00f8lge Netdoktor, skal f\u00f8lgende v\u00e6re opfyldt:<\/p>\n<ul>\n<li>Anfaldene skal vare fra 4-72 timer<\/li>\n<li>Halvsidig smerte<\/li>\n<li>Pulserende smerte<\/li>\n<li>Moderat til st\u00e6rk smerte<\/li>\n<li>Symptomer som forv\u00e6rres under fysisk aktivitet<\/li>\n<li>Under anfaldene skal man have haft mindst et af f\u00f8lgende symptomer:<\/li>\n<li>Kvalme og\/eller opkastning<\/li>\n<li>Lys- og lydf\u00f8lsomhed<\/li>\n<\/ul>\n<p>Det er vigtigt at huske p\u00e5, at lidelsen er en ufarlig sygdom, der dog giver mange gener.<\/p>\n<h1>Unders\u00f8gelser ved mistanke om migr\u00e6ne<\/h1>\n<hr \/>\n<p>L\u00e6gen vil foretage en almindelig unders\u00f8gelse, herunder m\u00e5le puls, blodtryk, temperatur og en neurologisk unders\u00f8gelse. Hvis migr\u00e6nen er startet i 25-\u00e5rsalderen, eller hvis du oplever langvarige aurasymptomer (eksempelvis halvsidig lammelse), skal du eventuelt have CT\/MR-scannet hjernen og hjernens blodkar.<\/p>\n<p>Hvis du pludselig oplever symptomer p\u00e5 aura uden at have haft det f\u00f8r, b\u00f8r du \u00f8jeblikkeligt s\u00f8ge l\u00e6ge akut.<\/p>\n<h1>Hvordan behandles migr\u00e6ne?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>https:\/\/youtu.be\/5mhCoeWGhqU<br \/>Praktiserende l\u00e6ge Janne Teglbj\u00e6rg fort\u00e6ller i videoen om behandlingsforl\u00f8bet for migr\u00e6ne. Det f\u00f8rste skridt i behandlingen starter med at migr\u00e6nepatienten f\u00f8rer en hovedpinedagbog over starttidspunktet, sluttidspunktet, triggere (noget som startede det) og sv\u00e6rhedsgraden og andre relevante faktorer.<\/p>\n<p>Det g\u00f8r det lettere for l\u00e6gen at skr\u00e6ddersy det rette behandlingsforl\u00f8b. Det er en god ide\u00b4 at udfylde den inden du g\u00e5r til l\u00e6gen, s\u00e5 er du et skridt l\u00e6ngere fremme i behandlingen.<\/p>\n<p>Den n\u00e6ste del af behandlingen g\u00e5r ud p\u00e5, at patienten fors\u00f8ger sig med almindelig h\u00e5ndk\u00f8bsmedicin s\u00e5som panodiler og Ipren. Mange migr\u00e6nepatienter angiver dog, at disse midler ikke har en effekt.<\/p>\n<p>N\u00e6ste stadie i behandlingen er typisk migr\u00e6nemedicin, som skal indtages s\u00e5 snart anfaldet begynder og helst s\u00e5 tidligt som muligt. Hvis migr\u00e6nen kommer igen, m\u00e5 man tage en ny dosis, men h\u00f8jst to gange i d\u00f8gnet m\u00e5 migr\u00e6nemedicin indtages. Migr\u00e6nemedicin virker ved, at det f\u00e5r blodkarrene i hjernen til at tr\u00e6kke sig lidt sammen. Mange forskere mener, at det er \u00e5rsagen til smerten ved migr\u00e6ne opst\u00e5r fordi blodkarrene har udvidet sig. Netdoktor har dog beskrevet ny forskning, som modbeviser denne hypotese, som du kan l\u00e6se om i afsnittet: <a href=\"http:\/\/bookanaut.bomanconsulting.dk\/migraene\/#Hvorfor_faar_man_migraene\">hvorfor f\u00e5r man migr\u00e6ne?<\/a>.<\/p>\n<p>Hvis migr\u00e6nemedicinen ikke har den \u00f8nskede effekt, vil man typisk blive henvist til en neurolog &#8211; en speciall\u00e6ge i nervesygdomme. Neurologen er med til at sikre, at l\u00e6gerne ikke har overset nogle afg\u00f8rende faktorer i hjernen og at finde en mere intensiv og effektiv behandling mod lidelsen.<\/p>\n<p>En anden mulighed er hovedpineklinikkerne i \u00c5rhus og Glostrup, som behandler de migr\u00e6nepatienter som er h\u00e5rdest ramt, hvor migr\u00e6nen er blevet mere eller mindre kronisk. Hovedpineklinikkerne har dog meget lang ventetid. Det f\u00f8rste l\u00e6gerne p\u00e5 hovedpineklinikken g\u00f8r, er at lave en registering over hvor meget medicin migr\u00e6nepatienten spiser.<\/p>\n<p>Det skyldes, at en stor del af hovedpine er fremkaldt af smertestillende medicin. P\u00e5 hovedpineklinikken bliver man vejledt i, hvordan man kan tilrettel\u00e6gge sit liv s\u00e5 der er f\u00e6rrest mulige gener og belastninger forbundet med livet med migr\u00e6ne. Man taler ogs\u00e5 med en psykolog hvor man f\u00e5r vejledning til, hvordan smerterne skal tackles. Det er essentielt at find ud af, hvad man g\u00f8r, n\u00e5r man f\u00e5r ondt, og hvordan hverdagen med migr\u00e6ne kan h\u00e6nge sammen.<\/p>\n<p>Indledningsvis vil behandlingen typisk best\u00e5 af anfaldsbehandling. Behandlingen er medicinsk og vil best\u00e5 af specifik migr\u00e6nemedicin til anfald, og best\u00e5 af indspr\u00f8jtninger, stikpiller, n\u00e6sespray eller tabletter.<\/p>\n<p>Lider man af hyppige migr\u00e6neanfald, vil man ofte f\u00e5 tilbudt en forebyggende behandling med tabletter, der skal indtages hver dag. Der er bestemte slags blodtrykstabletter mod epilepsi, som forskning har bevist ogs\u00e5 virker mod migr\u00e6ne.<\/p>\n<p>Ofte m\u00e5 l\u00e6gen fors\u00f8ge flere slags medicin og muligvis forskellige kombinationer af medicin for at finde frem til den mest effektive behandlingsform for den enkelte migr\u00e6nepatient.<\/p>\n<p>Der findes flere m\u00e5der at behandle migr\u00e6nepatienter p\u00e5. Det er meget individuelt, hvilken behandling som passer bedst til den enkelte migr\u00e6nepatient. Det afh\u00e6nger af hyppigheden og tidspunkter for anfald.<\/p>\n<h2>Medicinsk behandling<\/h2>\n<p>Den vigtigste forholdsregel er at undg\u00e5 de faktorer, som skaber migr\u00e6ne hos dig. Hvis du alligevel f\u00e5r et migr\u00e6neanfald, kan medicin lindre de v\u00e6rste smerter, og det kan det v\u00e6re en god ide\u00b4 med forebyggende migr\u00e6nen med medicin.<\/p>\n<h2>Almindelig smertestillende medicin<\/h2>\n<p>Nogen migr\u00e6nikere kan n\u00f8jes med at tage smertestillende medicin i h\u00e5ndk\u00f8b. Under migr\u00e6neanfald har tarmen ofte forringet funktion, og almindelige tabletter optages derfor d\u00e5rligere end normalt. Det anbefales derfor at bruge brusetabletter eller stikpiller som alternativ. Aftal en dosis med din l\u00e6ge.<\/p>\n<h2>Kvalmed\u00e6mpende medicin<\/h2>\n<p>Kvalme og opkast er ogs\u00e5 en del af et migr\u00e6neanfald. Kvalmed\u00e6mpende medicin er ofte en stor hj\u00e6lp, og b\u00f8r tages som stikpille eller spr\u00f8jte. Kvalmed\u00e6mpende medicin kan bruges sammen med almindelig smertestillende medicin, og er ofte en meget effektiv kombination.<\/p>\n<h2>Migr\u00e6nemedicin<\/h2>\n<p>Hvis almindelig smertestillende medicin ikke hj\u00e6lper tilstr\u00e6kkeligt, kan migr\u00e6nemedicin v\u00e6re en alternativ l\u00f8sning. Den vigtigste type migr\u00e6nemedicin er triptaner, som er anfaldsmedicin, som alts\u00e5 kun bruges under et migr\u00e6neanfald, og de skal helst indtages s\u00e5 tidligt som muligt. Lider du af migr\u00e6ne med aura, skal du dog f\u00f8rst tage medicinen efter hovedpinen begynder og ikke som forebyggende.<\/p>\n<p>Triptaner skal som sagt f\u00f8rst anvendes, hvis migr\u00e6nen ikke kan holdes nede med almindelig smertestillende medicin. Triptaner har normalt en hurtig og god effekt, , ogs\u00e5 hvis de tages et stykke tid efter anfaldet er begyndt. Triptaner kan f\u00e5s som indspr\u00f8jtning under huden, som n\u00e6sespray eller tabletter. Vender migr\u00e6nen tilbage efter en omgang triptaner, kan man tage en ny dosis.<\/p>\n<p>Triptaner har normalt milde og forbig\u00e5ende bivirkninger. F\u00e5 personer oplever trykken i brystet eller f\u00f8lelsesl\u00f8shed og varmef\u00f8lelse i hovedet. Andre migr\u00e6nikere oplever kvalme, svimmelhed, tyngdefornemmelse og tr\u00e6thed.<\/p>\n<p>Triptaner b\u00f8r ikke indtages mere end 8-10 gange per m\u00e5ned, og de skal ikke anvendes af personer med hjerte-kar-sygdomme. Det frar\u00e5des at b\u00f8rn, gravide og ammende anvender triptaner.<\/p>\n<p>Behandling af anfald best\u00e5r traditionelt af en kombination mellem et mildt smertestillende middel mod kvalme og egentlige migr\u00e6nemidler. Hvis smertestillende medicin ikke har den optimale effekt, b\u00f8r triptaner indtages i stedet for.<\/p>\n<h2>Forebyggende behandling<\/h2>\n<p>Forebyggende behandling af migr\u00e6ne er en meget almindelig behandlingsform blandt migr\u00e6nikere. Den generelle anbefaling lyder p\u00e5, at migr\u00e6nikere skal fors\u00f8ge sig med forebyggende medicin, hvis de har to eller flere migr\u00e6neanfald om m\u00e5neden.<\/p>\n<p>Denne regel g\u00e6lder is\u00e6r, hvis anfaldene er langvarige og vanskelige at behandle med anfaldsmedicin.<\/p>\n<p>De fleste migr\u00e6nikere anvender beta-blokkere som f\u00f8rste behandlingsmetode. Beta-blokkere har en god effekt hos cirka 60-70 procent, og neds\u00e6tter b\u00e5de hyppigheden og intensiteten af migr\u00e6neanfaldene. Beta-blokkere er betegnelsen for en stor gruppe l\u00e6gemidler, som ogs\u00e5 anvendes til at behandle blandt andet h\u00f8jt blodtryk. Dosis skal forh\u00f8jes gradvist, og virkningen vil kunne ses langsomt.<\/p>\n<p>Andre typer medicin mod epilepsi, s\u00e5kaldt kanalblokkere og nogle midler mod depression har ogs\u00e5 vist sig at have en forebyggende effekt mod\u00a0lidelsen.<\/p>\n<p>Det anbefales normalt at fors\u00f8ge at trappe ned p\u00e5 forebyggende migr\u00e6nebehandling efter 6-12 uger for at se, om tilstanden er blevet mildere. Det er vigtigt, at nedtrapningen sker i et langsomt tempo. Hvis lidelsen\u00a0vender tilbage , kan man trappe op og forts\u00e6tte med forebyggende behandling i en ny periode.<\/p>\n<h2>Forebyggende ikke-medicinsk behandling<\/h2>\n<p>Fysioterapi og kiropraktisk behandling kan i mange tilf\u00e6lde forebygge migr\u00e6ne med typisk aura.\u00a0Akupunktur ikke har ingen dokumenteret effekt, men anvendes ogs\u00e5 som behandling af lidelsen. Akupunktur er en meget gammel l\u00e6gekunst, der g\u00e5r ud p\u00e5 at helbrede eller lindre sygelige lidelser ved hj\u00e6lp af genstande eller tynde n\u00e5le stukket ind bestemte punkter i kroppen.<\/p>\n<h2>Daith piercing mod migr\u00e6ne<\/h2>\n<p>Piercing i \u00f8ret, som kaldes daith piercing synes at have en effektiv effekt p\u00e5 migr\u00e6ne. Piercing placeres i en fold i det ydre \u00f8re. Der er ingen videnskabelig dokumentation for at piercingen virker, men den er blevet s\u00e6rdeles popul\u00e6r blandt landets migr\u00e6nikere. Hanne Johansen, som er formand for Dansk Hovedpinecenter udtrykker dog sin bekymring over for bet\u00e6ndelse i \u00f8ret ved piercing.<\/p>\n<p>Speciall\u00e6ge i neurologi Ruth Kirkeby fortalte den 1. oktober 2016 i Go\u2019 Morgen Danmark om akupunktur mod migr\u00e6ne og hun og piercer og tatov\u00f8r, Morten Barbr\u00e9, fort\u00e6ller om fordelene ved daith piercingen. I denne <a href=\"http:\/\/livsstil.tv2.dk\/sundhed\/2016-10-01-naar-verden-gaar-i-sort-virker-en-piercing-mod-migraene\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">video<\/a> kan du h\u00f8re dem fort\u00e6lle om fordele og ulemper ved piercingen.<\/p>\n<p>Den succesfulde blogger Mascha Vang har siden barndommen lidt af migr\u00e6neanfald fem gange om ugen. Efter at have spenderet 300 kr. p\u00e5 en daith-piercing, er migr\u00e6nen forsvundet. I et <a href=\"http:\/\/maschavang.dk\/2016\/08\/saadan-gaar-det-med-min-piercing-mod-migraene\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">blogindl\u00e6g<\/a>\u00a0beskriver hun sin hverdag med lidelsen, og hvordan piercingen har hjulpet hende af med migr\u00e6nen.<br \/><a href=\"http:\/\/www.tv2nord.dk\/artikel\/migraene-forsvinder-efter-piercing\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Tv2 Nord<\/a> har har ogs\u00e5 sat fokus p\u00e5 daith piercingen, og mange nordjyder angiver, at de er sluppet af med deres migr\u00e6neanfald efter at at have f\u00e5et daith piercinger i \u00f8rerne.<\/p>\n<h1>Kend disse specielle forhold hos b\u00f8rn med migr\u00e6ne<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Migr\u00e6ne hos b\u00f8rn adskiller sig normalt fra almindelig migr\u00e6ne ved, at anfaldene er kortere (ned til en times varighed), hovedpine sidder i begge sider af hovedet, og b\u00f8rnene kan opleve svimmelhed, sv\u00e6r kvalme, opkastning samt lys &#8211; eller lydf\u00f8lsomhed. Dette betegnes som abdominal migr\u00e6ne.<\/p>\n<p>F\u00e6lles for b\u00f8rn og voksne med migr\u00e6ne er, at lidelsen ofte g\u00f8r, at man m\u00e5 indstille sine fritidsaktiviteter. B\u00f8rn med lidelsen unders\u00f8ges og behandles p\u00e5 samme m\u00e5de som voksne. B\u00f8rn med migr\u00e6ne behandles p\u00e5 B\u00f8rnehovedpinecentret p\u00e5 Herlev Sygehus.<\/p>\n<p>B\u00f8rnehovedpinecentret er et unikt tilbud til b\u00f8rn og unge med hovedpinesygdomme, da l\u00e6gerne arbejder ud fra et tv\u00e6rfagligt princip. P\u00e5 b\u00f8rnehovedpinecentret modtager man vejledning om den den rigtige akutte behandling under et migr\u00e6neanfald. Hvis barnet har mere end fire migr\u00e6neanfald om m\u00e5neden, vil en forebyggende behandling komme p\u00e5 tale.<\/p>\n<p>En forebyggende behandling vil v\u00e6re en daglig medicinsk behandling, der vil neds\u00e6tte antallet af migr\u00e6neanfald eller helt fjerne migr\u00e6neanfaldene. En passende effektiv forebyggende behandling vil vare et halvt til et helt \u00e5r, f\u00f8r den medicinske behandling nedtrappes.<\/p>\n<p>En del af behandlingen vil ogs\u00e5 foreg\u00e5 ved en gennemgang af barnets kostvaner, s\u00f8vnm\u00f8nster og generelle trivsel i familien og skolen. Dette skyldes, at mange faktorer kan skabe et migr\u00e6neanfald. Det ses ofte, at antallet af migr\u00e6neanfald kan reduceres kraftigt ved en oml\u00e6gning af kost og livsstil. En \u00e6ndring af kost og livsstil kr\u00e6ver naturligvis en stor indsats og vilje fra b\u00e5de b\u00f8rn og for\u00e6ldre, men samtidig er det er en effektiv og medicinfri behandling.<\/p>\n<p>I nogle tilf\u00e6lde bliver barnet ogs\u00e5 tilbudt en en unders\u00f8gelse hos en fysioterapeut og samtaler hos en psykolog. Fysioterapeuterne arbejder blandt andet med at l\u00e6re b\u00f8rnene afsp\u00e6ndingsteknikker, der kan anvendes i hverdagene.<br \/>Mange b\u00f8rn vil heldigvis vokse fra migr\u00e6neanfald med alderen.<\/p>\n<h1>Migr\u00e6neanfald &#8211; Hvad g\u00f8r jeg?<\/h1>\n<hr \/>\n<p>Du skal kontakte l\u00e6gen \u00f8jeblikkeligt, hvis:<\/p>\n<ul>\n<li>Du du pludselig f\u00e5r uudholdelig hovedpine, som er forskellig fra den hovedpine, du normalt f\u00e5r.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Kontakt l\u00e6gen inden for 24-48 timer, hvis du hyppigt f\u00e5r migr\u00e6ne:<\/p>\n<ul>\n<li>Der optr\u00e6der bevidsthedsp\u00e5virkninger<\/li>\n<li>Du har pandehovedpine og feber efter fork\u00f8lelse<\/li>\n<\/ul>\n<h1>Vagtl\u00e6gens sp\u00f8rgsm\u00e5l ved migr\u00e6neanfald<\/h1>\n<hr \/>\n<p><a href=\"http:\/\/www.netdoktor.dk\/vagtlaegen\/fakta\/migraene.htm\">Netdoktor<\/a>\u00a0har lavet en oversigt over hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l, som vagtl\u00e6gen vil stille dig under et et migr\u00e6neanfald. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene nedenfor giver et indblik i, hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l vagtl\u00e6gen typisk vil stille, n\u00e5r du ringer ang\u00e5ende din migr\u00e6ne.<\/p>\n<p><strong>1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?<\/strong><br \/>Vagtl\u00e6gen sp\u00f8rger altid om navnet og CPR-nummeret p\u00e5 den person, som henvendelsen drejer sig om.<\/p>\n<p><strong>2. Hvorn\u00e5r er det begyndt?<\/strong><br \/>Ved et klassisk migr\u00e6neanfald vil forl\u00f8bet og behandlingen afg\u00f8res af dit nuv\u00e6rende sted i migr\u00e6neanfaldet.<\/p>\n<p><strong>3. Har du haft samme slags hovedpine tidligere?<br \/><\/strong>Nej: Det kan v\u00e6re dit f\u00f8rste migr\u00e6neanfald, men hovedpine kan opst\u00e5 p\u00e5 grund af mange \u00e5rsager.<\/p>\n<p>Ja: Er dit hovedpinetilf\u00e6lde fuldst\u00e6ndig identisk med dem, du tidligere har har oplevet?<\/p>\n<p><strong>4. Havde du andre symptomer f\u00f8r hovedpinen startede?<\/strong>Nej: Det kan v\u00e6re migr\u00e6ne, men det er mest sandsynligt, at der er tale om en anden slags hovedpine.<\/p>\n<p>Ja: Ved typisk migr\u00e6ne oplever de fleste forsymptomer eller forvarslinger s\u00e5som synsforstyrrelser eller kvalme.<\/p>\n<p><strong>5. Kaster du op?<br \/><\/strong>Nej: Efter synsforstyrrelserne og n\u00e5r hovedpinen begynder, vil man i nogle tilf\u00e6lde opleve opkastninger.<\/p>\n<p>Ja: Har du kunnet tage tabletter, eller har du kastet dem op?<\/p>\n<p><strong>6. F\u00e5r du forebyggende medicin?<br \/><\/strong>Nej: Ved typisk migr\u00e6ne kan der v\u00e6re mulighed for at forebygge anfaldene med medicin.<\/p>\n<p>Ja: Har du taget ekstra medicin efter anfaldet startede?<\/p>\n<p><strong>7. Hvor ofte har du anfald?<br \/><\/strong>Sj\u00e6ldent: I nogle tilf\u00e6lde vil l\u00e6gevagten kunne hj\u00e6lpe dig gennem det akutte anfald. Tal altid med din l\u00e6ge om, hvad du skal g\u00f8re, n\u00e6ste gang du f\u00e5r et migr\u00e6neanfald.<\/p>\n<p>Ofte: Du skal tale med din egen l\u00e6ge og lave en behandlingsplan. P\u00e5 den m\u00e5de ved du, at du en anden gang kan starte behandlingen tidligere, og s\u00e5 virker den bedre og mere smertelindrende.<\/p>\n<h1>Referencer<\/h1>\n<hr \/>\n<p><a href=\"http:\/\/www.netdoktor.dk\/sygdomme\/fakta\/migraene.htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.netdoktor.dk\/sygdomme\/fakta\/migraene.htm<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/migraeniker.dk\/da\/arsager-til-migraene\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/migraeniker.dk\/da\/arsager-til-migraene<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.sundhedsguiden.dk\/da\/temaer\/alle-temaer\/hovedpine-og-migraene\/migraene\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.sundhedsguiden.dk\/da\/temaer\/alle-temaer\/hovedpine-og-migraene\/migraene\/<\/a><br \/><a href=\"https:\/\/min.medicin.dk\/Sygdomme\/Sygdom\/69\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">https:\/\/min.medicin.dk\/Sygdomme\/Sygdom\/69<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.netdoktor.dk\/sygdomme\/fakta\/migraene-ny-forskning-htm\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.netdoktor.dk\/sygdomme\/fakta\/migraene-ny-forskning-htm<\/a><br \/><a href=\"https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/hjerne-og-nerver\/sygdomme\/migraene\/migraene-med-aura\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/hjerne-og-nerver\/sygdomme\/migraene\/migraene-med-aura\/<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.hovedpineforeningen.dk\/laes-artikeler-om-born-og-unge\/items\/bornemigraenehovedpine.html\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.hovedpineforeningen.dk\/laes-artikeler-om-born-og-unge\/items\/bornemigraenehovedpine.html<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.hovedpineforeningen.dk\/hovedpine\/items\/bornehovedpinecentret-pa-glostrup-hospital-er-flyttet-til-nye-rammer-pa-herlev-hospital.html\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.hovedpineforeningen.dk\/hovedpine\/items\/bornehovedpinecentret-pa-glostrup-hospital-er-flyttet-til-nye-rammer-pa-herlev-hospital.html<\/a><br \/><a href=\"https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/hjerne-og-nerver\/sygdomme\/migraene\/migraene-behandling\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">https:\/\/www.sundhed.dk\/borger\/patienthaandbogen\/hjerne-og-nerver\/sygdomme\/migraene\/migraene-behandling\/<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.migraeniker.dk\/da\/nyheder\/2032-daith-piercing-og-akupunktur\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.migraeniker.dk\/da\/nyheder\/2032-daith-piercing-og-akupunktur<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.tv2nord.dk\/artikel\/migraene-forsvinder-efter-piercing\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.tv2nord.dk\/artikel\/migraene-forsvinder-efter-piercing<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.hovedpineforeningen.dk\/hovedpine\/items\/hovedpinemigraene-og-akupunktur.html\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.hovedpineforeningen.dk\/hovedpine\/items\/hovedpinemigraene-og-akupunktur.html<\/a><br \/><a href=\"http:\/\/www.dmas.dk\/viden-om-akupunktur\/hvad-er-akupunktur\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">http:\/\/www.dmas.dk\/viden-om-akupunktur\/hvad-er-akupunktur<\/a><br \/><a href=\"https:\/\/doc24.dk\/migraene\/\">https:\/\/doc24.dk\/migraene\/<\/a><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Migr\u00e6ne er en meget ubehagelig type hovedpine. Er du ramt af den dunkende eller anfaldsvis-agtige hovedpine, har du m\u00e5ske brug for at vide, hvordan du kommer den til livs. Hvad er migr\u00e6ne? Migr\u00e6ne er en form for hovedpine. Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan forekomme hos alle aldersgrupper. Migr\u00e6nikere oplever ofte kvalme [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":9072,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-4670","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikel"],"acf":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v25.6 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Migr\u00e6ne | Symptomer | Behandling og daith piercing mod migr\u00e6ne | Med aura | Flimmer for \u00f8jnene | \u00d8jenmigr\u00e6ne<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme \/ opkastninger. L\u00e6s alt om lidelsen s\u00e5som symptomer, behandling etc.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Migr\u00e6ne | Symptomer | Behandling og daith piercing mod migr\u00e6ne | Med aura | Flimmer for \u00f8jnene | \u00d8jenmigr\u00e6ne\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme \/ opkastninger. L\u00e6s alt om lidelsen s\u00e5som symptomer, behandling etc.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Bookanaut\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-09T14:30:04+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2020-03-01T10:48:51+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1124\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"750\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Bookanaut\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Bookanaut\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"27 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/\",\"url\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/\",\"name\":\"Migr\u00e6ne | Symptomer | Behandling og daith piercing mod migr\u00e6ne | Med aura | Flimmer for \u00f8jnene | \u00d8jenmigr\u00e6ne\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg\",\"datePublished\":\"2016-11-09T14:30:04+00:00\",\"dateModified\":\"2020-03-01T10:48:51+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#\/schema\/person\/06a444270a8c599ab801987c061bc35f\"},\"description\":\"Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme \/ opkastninger. L\u00e6s alt om lidelsen s\u00e5som symptomer, behandling etc.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg\",\"width\":1124,\"height\":750,\"caption\":\"Migr\u00e6ne - hovedpine\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Ramt af Migr\u00e6ne? S\u00e5dan mindsker du smerterne\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/\",\"name\":\"Bookanaut\",\"description\":\"Find din n&aelig;rmeste behandler, se ledige tider, og book din behandling her\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#\/schema\/person\/06a444270a8c599ab801987c061bc35f\",\"name\":\"Bookanaut\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/9fe0aa89cd88db22cf46e3c014ee4d1e155d35ac67cdaada8532af978f8e4aa8?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/9fe0aa89cd88db22cf46e3c014ee4d1e155d35ac67cdaada8532af978f8e4aa8?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Bookanaut\"},\"url\":\"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/author\/boman\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Migr\u00e6ne | Symptomer | Behandling og daith piercing mod migr\u00e6ne | Med aura | Flimmer for \u00f8jnene | \u00d8jenmigr\u00e6ne","description":"Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme \/ opkastninger. L\u00e6s alt om lidelsen s\u00e5som symptomer, behandling etc.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Migr\u00e6ne | Symptomer | Behandling og daith piercing mod migr\u00e6ne | Med aura | Flimmer for \u00f8jnene | \u00d8jenmigr\u00e6ne","og_description":"Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme \/ opkastninger. L\u00e6s alt om lidelsen s\u00e5som symptomer, behandling etc.","og_url":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/","og_site_name":"Bookanaut","article_published_time":"2016-11-09T14:30:04+00:00","article_modified_time":"2020-03-01T10:48:51+00:00","og_image":[{"width":1124,"height":750,"url":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Bookanaut","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Bookanaut","Estimeret l\u00e6setid":"27 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/","url":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/","name":"Migr\u00e6ne | Symptomer | Behandling og daith piercing mod migr\u00e6ne | Med aura | Flimmer for \u00f8jnene | \u00d8jenmigr\u00e6ne","isPartOf":{"@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg","datePublished":"2016-11-09T14:30:04+00:00","dateModified":"2020-03-01T10:48:51+00:00","author":{"@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#\/schema\/person\/06a444270a8c599ab801987c061bc35f"},"description":"Migr\u00e6ne er en halvsidig, dunkende og anfaldsvis hovedpine. Typisk ledsaget af kvalme \/ opkastninger. L\u00e6s alt om lidelsen s\u00e5som symptomer, behandling etc.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#primaryimage","url":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg","contentUrl":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/AdobeStock_73431821.jpg","width":1124,"height":750,"caption":"Migr\u00e6ne - hovedpine"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/migraene\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Ramt af Migr\u00e6ne? S\u00e5dan mindsker du smerterne"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#website","url":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/","name":"Bookanaut","description":"Find din n&aelig;rmeste behandler, se ledige tider, og book din behandling her","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#\/schema\/person\/06a444270a8c599ab801987c061bc35f","name":"Bookanaut","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/9fe0aa89cd88db22cf46e3c014ee4d1e155d35ac67cdaada8532af978f8e4aa8?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/9fe0aa89cd88db22cf46e3c014ee4d1e155d35ac67cdaada8532af978f8e4aa8?s=96&d=mm&r=g","caption":"Bookanaut"},"url":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/author\/boman\/"}]}},"amp_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4670","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4670"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4670\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10689,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4670\/revisions\/10689"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9072"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4670"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4670"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bookanaut.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4670"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}