Forside Artikel Sportsmassage i København

Sportsmassage i København

Sportsmassage Bookanaut massage

Har du problemer med smerter i nakke, skuldre eller læn? Har du tendens til hovedpine og muskelspændinger?

Ligemeget om du dyrker sport på højt plan, er almindelig motionist eller slet ikke dyrker sport, kan en sportsmassør være din hjælp til en smertefri hverdag.

Både stillesiddende arbejde og motion kan give spændinger. En sportsmassør hjælper sportsfolk med at optimere deres træning og hjælper den almindelige motionist og den, der er lidt for stresset i hverdagen. Du kan bruge sportsmassage som forebyggende behandling til at holde muskulaturen fleksibel og spændingsfri.

Hvorfor kan vi alle have behov for sportsmassage, hvad sker der i kroppen, når vi bliver masseret, og hvad er det godt for? Læs videre, og få svar.

Hvorfor har du brug for sportsmassage?


Når musklerne arbejder, afgiver de affaldsstoffer i form af mælkesyre, kultveilte og urinstof. Musklerne arbejder, selvom du sidder stille – fx når du sidder foran computeren. Affaldsstofferne ledes naturligt bort fra musklerne via blodkredsløbet og lymfesystemet. Men hvis der ophobes for mange affaldsstoffer, kan kroppen ikke følge med, og musklen bliver træt, stiv og øm.

Du kan risikere at din krop ophober for mange affaldsstoffer, hvis du sidder stille time efter time fastlåst foran computeren. Det kan også være, at du træner lidt for hårdt. Gør du det, bliver dine muskler trætte, stive og ømme på grund af de mange affaldsstoffer.

Når din krop er træt, stiv og øm kan du ikke præstere på samme niveau, som hvis din krop var klar og frisk. Derfor kan sportsmassage være din genvej til at genvinde fleksibilitet og mobilitet.

Sportsmassagen løsner og blødgør nemlig dine muskler. På den måde kan du nemmere udføre dine fysiske aktiviteter. Herudover hjælper sportsmassagen også de ophobede affaldsstoffer væk.

Sportsmassage forbedrer også blodcirkulationen og dermed også blodforsyningen til hudens celler. Massage får derved huden til at se sundere og friskere ud; huden får mere farve og glød, og så bliver den faktisk også glattere på lang sigt.

Læs mere om de gavnlige effekter massage har på kroppen og hvorfor massage er godt for dig.

Sportsmassage virker beroligende


Sportsmassage har også en positiv virkning på kroppens nervesystem. Forskning viser, at massage påvirker kroppens biokemi ved at udløse stoffer, der dæmper stress og lindrer smerter. Bliv klogere på, hvad der sker i kroppen, når du har for travlt.

Forskere har fundet ud af, at blide berøringer øger mængden af hormonet oxytocin. Oxytocin er et hormon, som fremmer afspænding, ro og hvile, blandt andet ved at sænke aktivitetsniveauet i hjernen.

Huden er vores største sanseorgan. Den er fyldt med celler som registrerer temperatur, tryk og smerte. Cellerne er også følsomme ved blid berøring – og netop langsom og blid berøring frigør oxytocin, som fremkalder en følelse af velbehag.

Læs mere om hormonet oxytocin.

Hvordan skelner man ømme muskler fra skader i musklerne?


Det er en ganske normal reaktion at få ømme muskler efter træning  – og  ganske ufarligt. Ømheden forsvinder af sig selv efter nogle dage, og man bliver helt frisk igen.

Under træning nedbryder du muskelfibre. Det er en del af træningsprocessen, og det er nødvendigt for, at kroppen bliver stærkere. Under restitutionen genopbygger kroppen sig selv, og efter restitution vil musklerne være lidt stærkere og lidt mere udholdende, end de var før træningen.

Hvis man får skader i musklerne, vil det ofte give stærke smerter samtidig med, at bevægeligheden vil være betydeligt reduceret. Smerterne vil ofte først blive mindre efter nogle dage. Ved mange typer af muskelskader vil man også få hævelse nær skaden, hvilket aldrig forekommer ved almindelige “træningssmerter”. Efter nogen tid med træning vil man let kunne mærke forskel på skades- og træningssmerter.

Læs mere om ømme muskler efter træning.