Fysioterapeut | Fysioterapi | Uddannelse | Adgangskrav

Fysioterapeut bookanaut træning

Men hvad er det egentlig, en fysioterapeut kan? Hvad får man ud af behandlingen hos fyssen?

Hvad kan en Fysioterapeut behandle?


Listen over, hvad en fysioterapeut kan behandle er lang. De mest almindelige lidelser, som en fysioterapeut møder i sin hverdag på klinikken, kan du læse om her.

Hælspore

Hælspore er en smertefuld tilstand i hælen. Det er en lidelse, hvor området omkring hælen gør ondt ved løb eller almindelig gang. Det er en myte, at hælspore skyldes et knoglefremspring på hælen. Myten er opstået, fordi på et røntgenbillede kan der nogle gange ses et fremspring på knoglen, som ligner en sporer på en ridestøvle.

Hælspore er ifølge speciallæge Jens V Bruun en overbelastning af trædepuden under hælbenet. Han mener, at:Det burde rettelig hedde hælballe-overbelastning betændelse.

Mange bruger fysioterapi som en del af behandlingen af hælspore. En af de nyeste behandlinger mod hælspore er træning af underbenet. Hidtil har hælspore været en svær lidelse at behandle, men ny forskning viser, at fysioterapeuter kan vise patienten øvelser, som mindsker smerter og aflaster hælen.

Diskusprolaps

På listen over lidelser, som er hverdagskost hos fyssen, finder man også diskusprolaps. En diskusprolaps er en udposning af den bløde gelé-agtige kerne, som findes mellem ryghvirvlerne. Når kernen buler ud, kan den ramme nogle af de mange nerver, som løber i og langs rygsøjlen.

Behandlingen af en diskusprolaps hos en fysioterapeut består i høj grad af rygøvelser. Ved at styrke rygmusklerne, mindskes presset på den ømme nerve. Det er afgørende for, at kroppen får ro i det påvirkede område. På den måde understøttes kroppens heling optimalt.

Iskias

Iskias er den største og kraftigste nerve i kroppen. I daglig tale bruger man ordet iskias som synonym med smerter, der udspringer af den store iskiasnerve. Iskiasnerven kan blive klemt flere forskellige steder langs dens forløb i underkroppen. Derfor er en del af behandlingen hos fysioterapeuten først og fremmest at finde ud af, hvor smerten stammer fra.

Ligesom ved en diskusprolaps kan smerten vise sig andre steder i kroppen, end hvor nerven bliver klemt.

Løberknæ

Løb er efterhånden blevet en nationalsport. Og det samme kan man sige om en af de mest almindelige følgeskader, nemlig løberknæ. Et løberknæ er en overbelastningsskade, som opstår, fordi en nerve glider over en knogle i underbenet. Friktionen mellem knogle og sene kan i første omgang give en betændelsestilstand i vævet. I sidste ende kan det resultere i et løberknæ.

Et løberknæ føles som en smerte lige under knæskallen. Det kan være en svær skade at slippe af med, så en fysioterapeut er en uundværlig del af genoptræningen.

Behandlingen består i første omgang om at stille en korrekt diagnose. Måske skal problemets rod findes i et skævt bækken eller en hofte, som trækker mere i den ene side end den anden. Eller måske skyldes overbelastningen et forkert eller uhensigtsmæssigt træningsmønster.

Hold i nakken

Både aktive motionister og personer, som ikke træner, kan blive ramt af et hold i nakken. Det er en tilstand, som rammer de fleste på et eller andet tidspunkt i livet. Derfor er det også en almindelig skade, som fysioterapeuter møder og behandler ofte.

Et hold i nakken er ikke decideret sportsskade. Det kan komme af spændinger, som er opstået i løbet af natten. Eller det kan skyldes en forkert arbejdsstilling eller et forkert løft.

Normalt består behandlingen hos fysioterapeuten i lindrende, blid massage. Kroppens egen heling understøttes ved, at fysioterapeuten skaber blodgennemstømning til det ramte område.

Ondt i nakken

Ondt i nakken er en generel betegnelse for smerte eller ubehag i nakkevævet. Smerten kan være symptom på en række forskellige ting. Alt fra diskusprolaps til en forstrækning. Ondt i nakken er en af de tilstande, hvor du ganske givet har brug for professionel assistance.

En fysioterapeut er uddannet i at stille diagnoser på baggrund af de symptomer, du døjer med.

Ondt i nakken kan komme som resultat af f.eks. spændinger, forkert indstillet arbejdsplads osv. Du kan selv gøre meget for at forhindre ondt i nakken, men varer smerten ved, skal du søge hjælp hos f.eks. en fysioterapeut.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er for mange en ganske uønsket livsledsager. Men der findes mulighederne for at lindre smerterne. Bevægelsesapparatet er en kompleks størrelse og derfor kan spændingshovedpine skyldes en masse forskellige faktorer.

En god fysioterapeut kan være en stor hjælp, når du skal til bunds i problemet. Både i forhold til diagnosen og til behandlingen.

Tennisalbue

En af de meget gængse lidelser, som fysioterapeuter behandler dagligt, er tennisalbuer. Denne type overbelastningsskader rammer særligt personer, som bruger armen med en ensformig belastning. Det er derfor langt fra en lidelse resserveret til tennisspillere.

Behandlingen kan tage tid, før den har effekt, men der findes måder at få bugt med lidelsen. En fysioterapeut kan vejlede dig i udstrækningsøvelser og genoptræning af armens funktion, så du slipper af med smerterne.

Forstuvet fod

En forstuvet fod gør naller. Men der er heldigvis mulighed for at komme på ret køl igen. Skaden skal dog først behandles, og det kan en fysioterapeut hjælpe dig med. God genoptræning er altafgørende for at få fuld funktionalitet tilbage i foden.

Du skal derfor træne foden finmekanik og hele tiden have fokus på, at du laver genoptræningsøvelserne korrekt. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med en fysioterapeut.

Skinnebensbetændelse

Endnu en af de klassiske overbelastningsskader er skinnebensbetændelse. Tilstanden er karakteriseret ved ømhed og smerte foran skinnebenet og ned langs forsiden/ydersiden af skinneknoglen.

Behandlingen består bl.a. af udstrækningsøvelser og aflastning af det berørte område.

Fibersprængning

En fibersprængning kan ramme alle. Og der er sjældent noget forvarsel. Det er vigtig at huske, at genoptræningen ikke må være for hård. Så risikerer du nemlig, at skaden kommer tilbage.

Seneskedehindebetændelse

Seneskedehindebetændelse er en smertefuld tilstand, hvor en seneskede er blevet betændt.

Behandlingsformer


Fysioterapi er en behandlingsform, som dækker over mange forskellige typer behandlinger. Alt fra massage, manipulation af led, laser, shock wave for blot at nævne nogle få.

Her kan du se mere om de enkelte behandlingsformer.

Den klassiske form for fysioterapi er en anerkendt behandlingsform, som ifølge Den Store Danske defineres ved:

“sygdomsforebyggelse og -behandling med vægten lagt på at lære og genindlære bevægelsesmæssige (motoriske) færdigheder. Massage, stræk på led, varme og kolde pakninger, ultralydbehandling, kortbølgebehandling og elektroterapi anvendes som smertedæmpende terapi på muskler, sener og led i forbindelse med øvelsesterapi, træning og oplysning.”

Idéerne bag fysioterapi gr helt tilbage til antikken, hvor den berømte Hippokrates var stor fortaler for massage og manuelle behandlingsteknikker.

Moderne fysioterapi blev dog for alvor en anset behandlingsform fra slutningen af det 19. århundrede og årene derefter.

Det var bl.a. behovet for genoptræning af soldater i løbet af første verdenskrig som var med til at sætte behandlingsformen i system. Senere blev fysioterapi en del af behandlingen mod sygdommen polio. Med tiden blev det derfor mere og mere almindeligt at se fysioterapeuter som en del af behandlingspersonalet på hospitaler. Særligt i  de britiske Commonwealth-lande.

Da poliovaccinen blev opfundet var fysioterapi blevet et standardsupplement til de medicinske behandlinger og integrerede sig mere og mere i behandlingssystemet.

Den løbende evaluering og forskning i fysioterapi betyder, at behandlingsformen er blevet mere og mere almindelig. Derfor kender de fleste danskere i dag til fysioterapi og lægger sig ofte på briksen hos den lokale fys.

Med tiden har behandlingsformen udviklet sig. Derfor er det ikke ualmindeligt, at din fysioterapeut også tilbyder andre typer af behandlinger.

Akupunktur er en klassisk kinesisk behandlingsform, som i årtusinder har været en fast del af kinesiske behandlingspraksis. Akupunktur er en alternativ behandling, som ikke har videnskabelige beviser i ryggen. Men det afholder ikke danskerne i at få akupunkturnåle i kroppen. Og behandlingen er så almindelig, at man fysioterapeuter også har den som en del af deres behandlingstilbud.

Personlig træning – https://bookanaut.com/dk/personlig-traening/

Hvad er fysioterapi?


Måske har du allerede været forbi en fysioterapeut – eller en fys, som professionen også kaldes i daglig tale. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med en løbeskade, eller måske som en del af en større genoptræningsproces.

Fysioterapi er nemlig en behandlingsform, som fokuserer på kroppen og dens bevægelser. Det vil sige, at led, muskler, nerver og kredsløb er nogle af de primære områder, som en fysioterapeut beskæftiger sig med.

En fysioterapeut undersøger blandt andet, hvor anspændt dine muskler er, om der er fri bevægelse i leddene, hvordan du går, står, sidder og trækker vejret.
Fysioterapi er populært

Behandling af smerter

Behandling af smerte fysioterapuet

Generelt opsøger man en fysioterapeut, når man har ondt og oplever smerte et sted i kroppen. Og forskning viser, at fysioterapi har en meget gavnlig effekt på smerter. En gruppe danske forskere har f.eks. set nærmere på, hvordan patienter oplevede smerter efter fysioterapi-behandling. Deres resultater viser, at særligt patienter med muskelrelaterede smerter, oplever færre smerter efter behandlingerne.

Ordet fysioterapi stammer fra græsk, hvor physis betyder natur, og tearpi betyder behandling.

Hvordan arbejder en fysioterapeut?


Fysioterapi er en behandlingsform, som fokuserer på kroppen og dens bevægelser. Det vil sige, at led, muskler, nerver og kredsløb er nogle af de primære områder, som en fysioterapeut beskæftiger sig med. En fysioterapeut undersøger blandt andet, hvor anspændt dine muskler er, om der er fri bevægelse i leddene, hvordan du går, står, sidder og trækker vejret.

Mere end 500.000 danskere lægger årligt vejen forbi en fysioterapeut. Det gør fysioterapi til den mest brugte behandlingsform, når danskerne skal have kroppen tilbage på sporet.

En fysioterapeut er gennem den tre et halvt år lange uddannelse blevet trænet i at undersøge en patient og finde en passende behandling. Diagnosen stilles ved at udrede patienten, som det kaldes. Det er et fagudtryk, som blot betyder, at først og fremmest handler det om at finde årsagen til, at patientens skulder er øm, eller knæet gør ondt.

Ved hjælp af en række øvelser vurderer fysioterapeuten, hvor problemet har sin rod. Smerter i én del af kroppen kan sagtens have sit ophav i en anden del af kroppen, så undersøgelsen er en helt afgørende del af konsultationen.
Hvordan arbejder en fysioterapeut

Sygeforsikring Danmark spørger i denne artikel Martin B. Josefsen, der er formand for Dansk Selskab for Fysioterapi, hvad der kendetegner en fysioterapeuts arbejde. Her lyder svaret, at massage, mobilisering af led og vejledning af patienter er nogle af kerneydelserne i faget. Men det især er de forebyggende og genoptrænende kompetencer, som man søger hos en fysioterapeut.

En fysioterapeut kan dermed både være en hjælp, når du skal forebygge problemer i kroppen og bevægeapparatet, og hvis du skal genoptræne efter en skade eller en operation.

Ved at påvirke kroppen på forskellige måder, kan fysioterapeuten dermed forebygge eller behandle lidelser. Behandlingen retter sig især mod de dele af kroppen, vi bruger, når vi bevæger os:

  • Muskler
  • Led
  • Nervesystemet
  • Kredsløbet
  • Vejrtrækning

De metoder, fysioterapeuter bruger i forebyggelse og behandling, bygger på, at der er sammenhæng mellem menneskets krop og sanser, psyke og livsbetingelser.

En fysioterapeut kan hjælpe og styrke det enkelte menneske til et bedre helbred. I ethvert fysioterapeutisk arbejde indgår elementer af både forebyggelse og behandling. I behandlingen og forebyggelsen arbejder fysioterapeuten sammen med patienten på tre fronter:

  1. Menneskets krop med dens styrke og svage sider
  2. Menneskets livs- og arbejdsbetingelser
  3. Menneskets bevidsthed om, hvordan disse betingelser påvirker krop og helbred

I behandlingen af personer, der eksempelvis har smerter, vil fysioterapeuten naturligvis søge at fjerne smerterne. Men fysioterapeuten vil også tale med dig om, hvad, der kan have fremkaldt smerterne. Til sidst rådgiver fysioterapeuten også om, hvordan smerterne kan forebygges.

Sådan foregår en konsultation hos din fys


fysioterapeut fysioterapi fysioterapeut løn fysio.dk fysio fysioterapeut århus klinik for fysioterapi fysioterapeut odense fysioterapeut uddannelse fysioterapeut aalborg fysioterapeut roskilde fysioterapeut esbjerg hillerød fysioterapi

Du skal forvente, at du selv spiller en afgørende rolle i behandlingen af din skade. Derfor kan du med fordel – og inden konsultationen – tænke over, hvordan din skade er opstået. Er den f.eks. opstået akut, eller har du ændret træningsmetoder over et stykke tid?

Den slags information er afgørende for din fysioterapeut. Det er nemlig ikke nok at blot at pege på benet, og at konstatere, at det er her smerten er størst.

Din fys vil sikkert også spørge ind til din generelle helbredstilstand, og hvordan du træner, spiser osv.

Efter vurderingen af, hvori skaden består og hvilket omfang den har, begynder behandlingen. Selve behandlingen er naturligvis helt afhængig af, hvilken skade der er tale om. Nogle skader kan afhjælpes med det samme. Om ikke andet kan smerten lindres. Det sker f.eks. via massage af det berørte område eller mobilisering af led, hvor led manipuleres tilbage til deres naturlige plads.

Nogle af de mest almindelige behandlinger i en konsultation inkluderer desuden:

Behandling med is/nedkøling

Især skader, som skyldes betændelsestilstande og hævelse, kan behandles med is. Nedkølingen får blodkarrene til at trække sig sammen og kan være med til at forhindre, at der opstår betændelsestilstande i vævet.

Varmebehandling

Denne behandling egner sig især godt til skader, hvor muskler kramper sig sammen eller hvor vævet føles fastlåst og stramt. Varmen i sig selv er sjældent en behandling i sig selv, men den kan være med til at låse op i led og muskler. Det kan dermed være en hjælp til at få området til at slappe af, og gøre det nemmere at arbejde med.

Ultralyd

Ligesom varmebehandling kan ultralyd være med til at løsne op i et skadesramt område. Behandlingen er især god til bindevævsskader og er med til at øge blodcirkulationen.

Laserbehandling

Via en lille laserpen kan fyssen rette stråler med en særlig bølgelængde mod det beskadigede væv. Laseren kan i visse tilfælde reducere inflamation – i daglig tale kaldet betændelse – og er samtidig med til at opvarme og blødgøre vævet, så din behandler f.eks. kan sætte led tilbage på plads.

Elektroterapi

Små elektriske impulser anvendes også som smertedæmpende behandling på muskler, sener og led. De elektriske impulser giver musklerne små stød for at stimulere vævet. Det er en handling, som ofte foregår i forbindelse med øvelsesterapi og træning.

Genoptræning

Det er næsten givet på forhånd, at du får øvelser med fra din konsultation, som du skal lave efter konsultationen. Du kan nemlig selv være med til at sikre, at du dels slipper af med skaden. Dels, at du ikke får den igen.

Forvent dog ikke altid, at et enkelt besøg er nok til at udbedre en skade. Og forvent i alt fald, at du skal lave fokuserede øvelser og selvtræning, for at rette op på skaden og forebygge, at den kommer tilbage.

Dig og fysioterapeuten aftaler også, hvad I hver for sig skal yde for at nå målet. Fysioterapeuten skal bruge sine faglige metoder, og du skal bruge din vilje og energi for at behandlingen skal lykkes.
Genoptræning fysioterapeut/
Øvelserne og massage kombineres altid med samtale. Det er vigtigt, at du altid er bevidst om, hvad der foregår i behandlingsprocessen. Du kan på den måde blive mere bevidst om, hvilken rolle din psyke og omgivelser spiller for dit helbred.

Overspændte muskler kan være en forsvarsmekanisme mod tilbageholdte og undertrykte følelser, mens underspændte muskler kan tyde på opgivenhed.

Forebyggelse indgår altid i fysioterapeutisk behandling. Du skal lære, hvad du selv kan gøre for at undgå at blive syg igen. Hvordan kroppen holdes ved lige, og hvordan man kan ændre eller modgå uheldige påvirkninger fra omgivelserne. Der kan derfor være brug for stokke eller andre hjælpemidler, og der kan være brug for at boligen ændres, så den bliver lettere at komme rundt i.

En fysioterapeut er både specialist og generalist


Kroppen er en umådelig kompleks størrelse. Derfor gennemgår fysioterapeuter i løbet af deres uddannelse bl.a. anatomi, fysiologi, træningslære, psyke og meget mere. Uddannelsen gør fysioterapeuterne i stand til at diagnosticere en lang række af de mest almindelige lidelser, som danskerne bærer rundt på.

Men som fysioterapeut har man også mulighed for at specialisere sig inden for en mere afgrænset faglighed. I dag findes der ti specialer indenfor fysioterapien:

Geriatri

Geriatri - fysioterapuet

Geriatri er et speciale, hvor man beskæftiger sig med læren om alderdommens sygdomme. Det kan f.eks. være, hvilke diagnoser og behandlinger, som er særligt gode til ældre personer, eller hvordan man skal tænke forebyggelse, når det handler om ældre borgere. Ældre kan være svækkede, og have komplekse sygdomme og syndromer. Derfor er geriatri et speciale som kun dækker denne gruppe af patienter.

Hjerte-lunge fysioterapi

En fysioterapeut med speciale i hjerte- og lungesygdomme, behandler patienter med f.eks. Lungesygdommen KOL eller iskæmisk hjertesygdom. Det er i Danmark patientgrupper, som tæller mere end 600.000 personer.

I den forebyggende behandling kan fysioterapeuten hjælpe patienten til, at tilstanden bliver begrænset mest muligt. Og i et behandlingsforløb har fysioterapeuten fokus på, at patienten bedst muligt kan føre et sundt og godt liv – sygdommen til trods.

Muskuloskeletal fysioterapi

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi skriver, at dette speciale er: “den del af fysioterapien, som specielt beskæftiger sig med undersøgelse, diagnostik og behandling af ryg- og nakkebesvær samt led- og muskelgener i kroppen i øvrigt.”

Det betyder, at muskuloskeletal fysioterapi er et område, som særligt beskæftiger sig med led, knogler, sener, nervesystemet, bindevæv og hvordan alle elementerne spiller sammen

Når man taler om behandling og muskuloskeletal fysioterapi, betyder det derfor, at man kigger på ryg, nakke, arme eller ben. Eller det man i daglig tale kalder bevægeapparatet.

Det betyder også, at en fysioterapeut med dette speciale bruger forskellige greb for at løsne op i de områder, hvor patienten oplever smerter. Men en grundig forundersøgelse vil også afsløre, om der er brug for behandling andres steder, end der, hvor smerten er lokaliseret.

Neurologisk fysioterapi

Neurologiske lidelser relaterer sig til kroppens nervesystem. Patienter, som har brug for neurologisk fysioterapi, kan f.eks. have lidelser som sclerose, parkinson, blodpropper i hjernen og andre nervelidelser.

Det er meget individuelt, hvilke type behandlinger, patienter har brug for. Det kan være balancetræning for patienter, som har haft hjerneblødninger. Og det kan være hjælp til at få kontrol over muskler.

Hjernerystelse er også en lidelse, hvor neurologisk fysioterapi kan have en god effekt. På neurofys.dk kan du f.eks. læse en case om Maria, som fik hjernerystelse under en fodboldkamp. Hun kæmpede sig tilbage på fodboldbanen med hjælp fra fysioterapi. Du kan læse hele beretningen her.

Onkologisk speciale

Onkologi er læren om kræftsygdomme. Denne type fysioterapi er derfor en del af behandlingen af cancer-patienter, som f.eks. modtager strålebehandling og kemoterapi. Fysioterapeutens rolle i behandlingen af kræftpatienter sigter primært mod at lindre smerter – ikke helbrede.

Man bruger også betegnelsen pallativ fysioterapi om denne type af speciale. At noget er pallativt betyder, at det er lindrende. Og en fysioterapeuts indsats i behandlingen har det overordnede mål at fremme livskvaliteten hos patienten.

Det kan være via massage, træning, akupunktur og andre tiltag, som kan hjælpe en patient til at opretholde en velfungerende hverdag. Men det kan også være at lindre smerte i forbindelse med de indgreb og operationer, som kan være en del af en cancer-behandlingen.

Psykiatri og fysioterapi

Man inddeler ifølge Psykiatrien i Region Midtjylland det fysioterapeutiske speciale i hhv.: Kropsterapi, fysisk aktivitet og træning og somatisk fysioterapi. Fysioterapi i psykiatrien fokuserer på, at patienter med f.eks. psykiske lidelser har mulighed for at opretholde deres fysiske sundhed og velvære.

For mange psykiatriske patienter kan det være svært at udtrykke, hvordan de føler deres korp har det. Derfor spiller fysioterapi en vigtig rolle i patienternes daglige liv. Det kan også være i forbindelse med at afhjælpe nogle af de stressende situationer i hverdagen, som kan opstå i psykiatrien.

I Middelfart psykiatriske afdeling har man f.eks. haft stor hjælp af fysioterapi, i deres forsøg på at reducere brugen af tvang. Det kan du læse mere om her:

Pædiatrisk fysioterapi

Pædiatri er læren om børnesygdom. Pædiatrisk fysioterapi er derfor fysioterapi, der har fokus på bevægeapparatet hos børn.

I dette speciale fokuserer man på børns velvære, men også på at lindre børn, som lider af sygdomme. Velvære kan f.eks. være, at et barn som sidder forkert eller uhensigtsmæssigt på en stol får træning og øvelser til at sidde mere korrekt.

Nogle børn lider af f.eks. hovedpine, og en pædiatrisk fysioterapeut kan på baggrund af sit speciale hjælpe med at finde årsagen til problemet.

Det er nemlig ikke altid, at børn selv er i stand til at forklare, hvad det rent faktisk gør ondt, eller hvorfor. Og så kan observation af siddestilling f.eks. være en mulighed til at komme problemet nærmere.

Også børn med kroniske lidelser som f.eks. muskelsvind har ofte stor gavn af, at komme i pædiatrisk fysioterapeutisk behandling.

Sportsfysioterapi

Sportsfysioterapi

Sports fysioterapi er specialet, som relaterer sig til træning og sportsskader. Her har fysioterapeuten specialiseret viden om, hvordan sport og sportsskader påvirker kroppen. Det kræver nemlig særlig viden om, hvordan forskellige typer sport påvirker bevægeapparatet, for at kunne yde den bedste rådgivning og behandling af sportsudøvere. Cykelryttere belaster f.eks. kroppen på én måde, mens en fodboldspiller belaster den på en anden måde.

Sportsudøvere på alle niveauer kan få skader. Derfor er det også en bred vifte af personer, som besøger en sportsfysioterapeut.

Typiske sportsskader er f.eks. overbelastning af led og skader på muskler. Hvilken behandling, som er bedst til at genoprette skaden afhænger af mange faktorer. Men generelt kan man sige, at nogle af redskaberne, en sportsfysioterapeut vil benytte sig af, er: manipulation af led, massage, laserbehandling, akupunktur og lignende.

Urologi, gynækologi og obstetrik

Alt, hvad der foregår under navlen, kaldes i fysioterapien for gynobsfysioterapi. Specialet fokuserer på både kvinder, mænd og børn som har problemer i bækkenområdet.

Før i tiden var specialet ifølge Dansk selskab for urologisk gynækologisk og obstetrisk fysioterapi mest rettet mod bækkenbundstræning. Men i dag tager specialister sig også af patienter med smerter, og andre funktionsproblemer i bækkenområdet.

DUGOF, som foreningen også kaldes, opridser disse emner, som de vigtigste inden for specialet.

  • Urininkontinens
  • Analinkontinens
  • Anale dysfunktioner
  • Nedsynkninger af underlivsorganerne
  • Smerter i underliv og bækkenbund
  • Smerter under samleje
  • Graviditetsrelaterede bækkensmerter

En Urologi-, gynækologi- og obstetrik-specialist underviser i:

  • Fødselsforberedelse
  • Før- og efterfødselsgymnastik
  • Bækkenbundstræning på hold

Ergonomi og arbejdsliv

Ergonomi og arbejdsliv

I denne specialistgruppe arbejder fysioterapeuterne med ergonomi, forebyggelse, sundhedsfremme og arbejdsmiljø. Der forskes en del i, hvordan fysisk trivsel påvirker mennesker på en arbejdsplads, og det er også indenfor dette felt, at en ergonomi-fysioterapeut arbejder.

Det vil sige, at specialister i ergonomi og arbejdsliv ved en masse om, hvordan man forebygger, at kroppen bliver nedslidt, når man arbejder. Samtidig er de eksperter i at behandle skader, som relaterer sig til arbejdslivet.

Tilskud til behandling af en fysioterapeut


Den offentlige sygesikring yder tilskud til behandling på klinikker for fysioterapi efter lægehenvisning. Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” kan få tilskud til fysioterapeutisk behandling – også på en klinik uden overenskomst med sygesikringen. Klinikken skal blot være godkendt.

borger.dk kan du læse, at du har ret til tilskud til et antal behandlinger hos fysioterapeut og ridefysioterapi, hvis du har en lægehenvisning.

Desuden har du som borger ret til et antal gratis behandlinger hos fysioterapeut, hvis du a) har et svært fysisk handicap, eller du b) har funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

Hvis du har et svært fysisk handicap, kan du også få gratis ridefysioterapi.

Hvad er ride fysioterapi?


I ridefysiotearpi er hesten det vigtigste redskab i behandlingen. Som fysio.dk skriver:

“I ridefysioterapi indgår heste som behandlingsredskab. Ridefysioterapi er specielt effektivt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning.”

Når hesten bevæger sig, træner man som rytter sine egne bevægelser, sin balance og sin muskelstyrke. De patienter – ifølge fysio.dk – som har særlig gavn af ridefysioterapi, er derfor dem, som har nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning.

Se et indslag om ridefysioterapi i denne video:

https://youtu.be/ff5_c4K2kEc

Hvilken uddannelse har en fysioterapeut?


Den korte historie om uddannelsen til fysioterapeut

Op til år 2000 fungerede uddannelsen til fysioterapeut relativt anderledes, end den gør i dag. I en kronik på fysio.dk beskriver Klaus Nørgaard, lektor og tillidsrepræsentant ved UCC og Jeanette Præstegaard, lektor ved UCC, hvordan uddannelsen dengang bar præg af at være en håndværkeruddannelse.

Eleverne have mange og obligatoriske timer på en skole, og i mange tilfælde skulle de i praktiperioden følge en slags mester-behandler og lære håndværket derigennem.

I dag er uddannelsen langt mere videns- og evidensbaseret. Det betyder, at uddannelsen er professionaliseret og de studerende får undervisning i en række fagligheder, som går på tværs af sundhedssektoren – f.eks. i den sunhedsfaglige kliniske forskning og fra samfundsvidenskabelige discipliner.

Her kan du se en oversigt over uddannelsessteder, hvor du kan uddanne dig til fysioterapeut. Du kan også se, hvad karakterkravet var for at komme ind på uddannelsen i 2016.

Oversigt over optag til professionsbachelor fysioterapeut

Uddannelsen til fysioterapeut er en professionsbachelor og dermed en mellemlang uddannelse, som man tager på en af de mange professionshøjskoler rundt omkring i landet.

Fysioterapeutuddannelsen  fra University College Syddanmark i Haderslev har lavet en video, som viser, hvad uddannelsen kan bruges til.

https://youtu.be/DQAVtdsOzTU

Undervisningen er overvejende teoretisk kombineret med et praktikforløb. I den teoretiske del indgår foruden de fysioterapeutiske fag også naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag samt pædagogik, psykologi og kommunikation.

En fysioterapeut er autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Fysioterapeuter kan arbejde med genoptræning af patienter på hospitaler, plejehjem eller i idrætsorganisationer. De kan også beskæftige sig med sundhedsfremme, rehabilitering og behandling af fysiske skader.

På sundhed.dk kan du læse mere om, hvad en fysioterapeut kan hjælpe dig med.

Læs mere om fysioterapi på sundhedsguiden.dk.

Hvis du har nogle rettelser eller feedback til artiklen så skriv til os på [email protected] eller skriv en kommentar i bunden af siden.

Se andre muligheder